Teknologi og samfund
ATV-Rådet for Teknologi og samfund fokuserer på samspillet mellem teknologi og samfund på tværs af ATV’s temaer. ATV-Rådet er særligt optaget af, hvordan vi udvikler og implementerer teknologi, der er til gavn for mennesker.
ATV-Rådet for Teknologi og Samfund er optaget af samfundets og den enkeltes sameksistens med teknologi - og hvordan flest muligt får mest muligt ud af den. Vi har udviklet teknologi, der skal gøre vores liv lettere og mere bekvemt. Hvad gør teknologien ved os som mennesker? Hvordan kan vi beslutte om og hvordan, teknologi skal være en del af vores arbejdsliv og privatliv? Hvordan får vi etableret fora i samfundet, hvor vi kan diskutere valg eller fravalg af teknologiske løsninger, samt hvad det betyder for den enkelte og for vores fællesskab?