Hovedbillede
Billede
future tech lab ai and democracy
Titel

Hvordan vil digitale teknologier påvirke fremtidens demokrati i Danmark?

Octo Slug
Nyhed
Dato
Intro

Algoritmer, Data og Demokrati-projektet (ADD), Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) samt Syddansk Universitets Digital Democracy Centre (DDC) udgiver policy brief fra seminaret Future of Tech and Democracy Lab. Briefet gives bl.a. til Michael Bang Petersen, professor, AU og formand for Magtudredningen.

60 eksperter fra demokrati- og samfundsvidenskab samt den teknologiske videnskab samledes den 21. august 2023 til ’Future of Tech and Democracy Lab’ for at drøfte sammenhæng imellem demokratiets og digitale teknologiers udvikling. Hensigten var at skabe en nuanceret debat om digitale teknologiers påvirkning på demokratiet, og ligeledes hvordan det danske demokrati kan påvirke teknologiernes udvikling i de kommende år. Vedhæftede policy brief giver et overblik over de mest centrale pointer fra drøftelserne. Download brief fra højre kolonne.

Formålet med lab’et var at:

  • Kickstarte en fælles og seriøs samtale om fremtidens demokrati i en digitaliseret verden
  • Bringe forskningsbaseret viden og internationale erfaringer i spil
  • Indsamle nye idéer til hvordan vi kan styrke demokratiet ved brug af digitale teknologier
  • Give input til forskning inden for området, herunder det kommende arbejde i Magtudredningen.
  • Formulere løsningsforslag og anbefalinger til politikere og øvrige beslutningstagere, som arbejder for at skabe rammerne for et stærkt demokrati.

ATV udpegede eksperter, der var aktive i debatten

ATV’s Digitale vismandsråd og ATV-Rådet for Teknologi og samfund har bidraget med oplæg og udpeget tekniske og samfundsvidenskabelige eksperter til lab’et sammen med ADD og SDU. Formand for ATV's Digitale vismandsråd Kaj Grønbæk, professor, datalogi, AU, indledte med et oplæg om digitale teknologiers samfundsmæssige muligheder og udfordringer.

Medlem af ATV-Rådet Niels Jul Jacobsen, CEO, Capra Robotics, digital vismand Astrid Haug, direktør, Astrid Haug Bureau og Michael Bang Petersen deltog i debatten efter workshoppen.

Magtudredningen er under opdatering

Danmarks oprindelige magtudredning blev afsluttet i 2003, og ifølge kommissoriet kalder samfundsudviklingen på en opdatering, som skal skabe ny forskningsbaseret viden om demokratiets tilstand og vilkårene for de demokratiske processer til gavn for både folkevalgte politikere og den brede offentlighed.

Ifølge kommissoriet skal magtudredningen belyse tre overordnede temaer:

  • Folkestyrets institutioner og de politiske processer
  • Deltagelse i det demokratiske fællesskab og civilsamfundet
  • Teknologiens og mediernes udvikling og den demokratiske samtale

Michael Bang Petersen er udnævnt som formand af Uddannelses- og Forskningsminister Christina Egelund. 

 

Kontakt
Fuldt navn

Dorthe Brander Pedersen

Stilling
Chefkonsulent
Fuldt navn

Maja Lænkholm

Stilling
Specialkonsulent