Hovedbillede
Billede
Billedet viser en workshop, hvor der arbejdes med Post-it sedler.
Titel

Hvordan rammer vi balancen mellem teknologien og mennesket på arbejdspladsen?

Octo Slug
Nyhed
Dato

Den teknologiske udvikling går rasende hurtigt. Samtidig tager det tid for os mennesker at blive fortrolige med og bruge de nye teknologier. Hvordan lukker vi denne afstand mellem en accelererende teknologisk udvikling og vores ”gammeldags” hjerner? Hvordan sikrer vi, at vi ikke skaber et to-delt samfund for dem, der kan følge med, og dem der ikke kan?

ATV afholder en række workshops, der belyser teknologiens indvirkning på mennesket, og hvordan vi finder den rette balance mellem teknologi og menneske. Workshop-rækken vil blandt andet omhandle, hvordan vi som individer og arbejdstagere kan blive presset af den nye teknologi, for eksempel på arbejdsmarkedet. Workshopsene er en del af et forprojekt i ATV’s Tænketank.

Plads til mennesker og teknologier

Projektet omhandler, hvordan vi sikrer, at der på arbejdsmarkedet fortsat er plads til alle mennesker, når teknologien kommer til at fylde mere og mere. Samtidig er det vigtigt, at vi ikke går glip af erhvervsmæssige udviklingsmuligheder.

At vi i Danmark tager gode beslutninger om teknologiers implementering, er en forudsætning for at skabe fremtidens gode arbejdsmarked og samtidig sikre et Danmark, der er en førende Science og Engineering-region i verden.

Formålet med de tre workshops er at samle viden om hvilke muligheder og udfordringer der er for, at vi skaber et arbejdsmarked og samfund med plads til alle og med balancerede beslutninger om teknologi.

Tilmeldingen til den første workshop er åben, og datoerne for de to næste er fastlagt: 

  • Workshop nr. 1 finder sted onsdag den 21. marts 2018 kl. 9.00-12.00 hos AAU CPH i Københavns Sydhavn. På den workshop vi gerne arbejde med følgende:
    • Hvordan finder vi den rette balance mellem, hvordan teknologi indføres, og det at nogle mennesker – som individer eller arbejdstagere – vil blive presset af nye teknologier, for eksempel på arbejdsmarkedet?
    • Hvilke værdier er vigtige som beslutningsparameter?

Senior Partner Janos Flösser, Promentum Capital, professor Anja C. Andersen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet og professor Andreas Roepstorff, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet vil sætte scenen i den første workshop.

  • Workshop nr. 2 finder sted den 29. maj 2018 kl. 09.00-12.00 og handler om arbejdsliv og ny teknologi.
     
  • Workshop nr. 3 finder sted den 29. august 2018 og handler om samfundsøkonomi og ny teknologi.

 

Kontakt
Fuldt navn

Maja Lænkholm

Stilling
Specialkonsulent