Titel

Bevilling fra Industriens Fond skal udvide mentorprogram

Octo Slug
Nyhed
Dato
Intro

Industriens Fond har med en treårig bevilling på i alt en million kroner sikret, at ATV’s pilotprojekt med et mentorprogram for ledelser kan bredes yderligere ud.

Mentorprogrammet henvender sig til mellemstore virksomheder med vækstpotentiale og drives i et samarbejde mellem ATV, Håndværksrådet, Dansk Erhverv og PwC – med fondsbevillingen kan også virksomheder uden tilknytning til de fire partnere komme med i programmet.

Flere skal være med

Billede
Adm. direktør Mads Lebech fra Industriens Fond ser mentorprogrammet som et spændende initiativ, der skaber værdi ude i virksomhederne.
Administrerende direktør Mads Lebech fra Industriens Fond ser mentorprogrammet som et spændende initiativ, der skaber værdi ude i virksomhederne.

Det afsluttede pilotforløb har givet positive tilbagemeldinger fra virksomhederne, og med bevillingen fra Industriens Fond kan programmet som minimum fortsætte i sit nuværende omfang i de næste tre år. Ambitionen er at skalere programmet op, så endnu flere virksomheder kan få glæde af det.

”Industriens Fond vil gerne støtte projekter, der skaber arbejdspladser og konkret værdi ude i virksomhederne. Mentorprogrammet er et meget spændende initiativ, der allerede i den indledende fase har demonstreret konkrete resultater i form af styrket ledelse og strategisk fokus i en række virksomheder med potentiale og ambitioner for vækst. Disse gevinster skal nu komme endnu flere virksomheder til gode,” siger adm. direktør Mads Lebech,
Industriens Fond.

Væksten skal komme fra de mellemstore virksomheder

”Danmark har mange mellemstore virksomheder, og en stor del af fremtidens vækst og arbejdspladser skal komme fra dette segment. Det kræver, at virksomhedernes ledelser får styrket den strategiske værktøjskasse, og det kan en ATV-mentor hjælpe med. Jeg hæfter mig også ved, at programmet tager udgangspunkt i de konkrete udfordringer, den enkelte virksomhed har, så hvert mentorforløb bliver unikt, relevant og nyttigt,” siger Mads Lebech, adm. direktør i Industriens Fond.

Skrappe krav til deltagerne

Der stilles skrappe krav til de virksomheder, der ønsker at deltage i programmet. Virksomhederne skal have mellem 20 og 100 ansatte, de skal have vækstpotentiale – og ledelsen skal være indstillet på at gå ind i programmet med 100 procent engagement. Til gengæld får de deltagende virksomheder kvit og frit tildelt et erfarent ATV-medlem med erhvervsbaggrund som mentor i et år.

Bevillingen breder mentorprogrammet ud

Billede
Et kick-off møde hos PwC sparkede gang i en ny runde af mentorprogrammer for mellemstore virksomheder
Et kick-off møde hos PwC sparkede gang i en ny runde af mentorprogrammet for mellemstore virksomheder.

Programmet har hidtil været forbeholdt virksomheder, der er medlemmer eller kunder hos Håndværksrådet, Dansk Erhverv og PwC. Med fondsstøtten bliver det nu muligt at tilbyde en bredere kreds af virksomheder at komme med.

Hvis du som ATV-medlem ønsker at blive mentor, eller hvis du har kendskab til en virksomhed, der vil have glæde af at komme med i programmet, så er du meget velkommen til at kontakte chefkonsulent Dorthe Brander Pedersen.

Kontakt
Fuldt navn

Dorthe Brander Pedersen

Stilling
Chefkonsulent