Turbo på offentlig innovation - ledelse og styring, er vi skarpe nok?
Mandag den 3. september holder ATV, Center for Offentlig Innovation, RUC og AU en konference med titlen Turbo på offentlig innovation - ledelse og styring er vi skarpe nok?
ATV har en vision om, at Danmark skal være en af fem førende Science og Engineering regioner i verden. Den 3. september 2018 sætter vi lys på samarbejde mellem det offentlige, virksomhederne og civilsamfundet om innovation, teknologi og værdiskabelse.
En satsning på offentlig-private innovationssamarbejder kan skabe innovative løsninger på samfundsmæssige udfordringer men stiller samtidig krav om udvikling af nye styrings-, organisations- og ledelsesformer i den offentlige sektor.
På konferencen kan du høre om igangværende arbejde med at fremme offentlig innovation, og om de ledelsesmæssige udfordringer, der kan opstå i den forbindelse.
- Konferencen åbnes af Peter Høngaard Andersen, direktør i Innovationsfonden
- Hør Ole Bech Lykkebo, analysechef, Center for Offentlig Innovation fortælle, hvad Innovationsbarometeret viser om værdien af samarbejde om innovation og teknologi mellem det offentlige, virksomhederne og civilsamfundet.
- Hør fra Diana Arsovic Nielsen, direktør for Regional Udvikling, Region Hovedstaden, hvorfor offentlig innovation er afgørende
- Hør forskerne Lotte Bøgh Andersen og Eva Rasmussen, fra AU og RUC, forklare, hvordan offentlig innovation kalder på nye administrative og politiske ledelsesformer
- Hør om udfordringer med ledelse, styring og innovation i tre samskabelsescases; en statslig, en regional og en kommunal: Konstitueret kontorchef Thomas Gross Havsager, STAR – Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Innovationschef Eskild Holm Nielsen, Region Nordjylland og Afdelingsleder Anne Vest Hansen, Århus Kommune.
Målgruppen er offentlige ledere i stat, regioner og kommuner, samarbejdspartnere til det offentlige samt politikere, forskere og virksomheder
ATV har fået nyt tilmeldingssystem
For ATV-medlemmer : Efter tryk på "Tilmeld dig her", skal du trykke på "Glemt adgangskode" for at få fremsendt password.
For ikke ATV-medlemmer: Efter tryk på "Tilmeld dig her", skal du trykke på "Opret profil". Kun navn, email, ønsket adgangskode, gade, postnummer og SMS ja/nej er obligatorisk.
500 kr. excl. moms.