Titel

Policy brief: Hvordan vil digitale teknologier påvirke fremtidens demokrati i Danmark?

Intro

Hvordan sikrer vi et stærkt demokrati i lyset af den digitale udvikling? Læs policy brief fra Algoritmer, Data og Demokrati-projektet (ADD), Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) samt Syddansk Universitets Digital Democracy Centre (DDC). Policy brief er skrevet på baggrund af seminaret Future of Tech and Democracy Lab.

- Individet kan ikke bære ansvaret.

Implementering af digitale teknologier går nogle gange hurtigt, på den måde at det kan være svært for enkeltpersoner at forstå dem, konsekvenserne og handlemuligheder. Af den grund bør ansvarsmæssige tiltag, som forsøger at inddæmme negative konsekvenser ved digitale teknologier, ikke alene fokusere på individets handlemåder. Med eksemplet mis- og disinformation kan det fx aldrig blive alene borgerens ansvar at sikre sig, at information fundet online er sandt - det kalder også på løsninger fra virksomheder, myndigheder, uddannelsesinstitutioner, medier og civilsamfund, som alle har både muligheder og et ansvar for at adressere udfordringerne og indfri potentialet ved teknologierne.

- Oplysning og debat er (fortsat) helt centralt!

Der er brug for en kæmpe oplysningsindsats for at give alle danskere kompetencer til at forstå, mulighederne i de digitale værktøjer som fx ChatGPT og blockchain-teknologi, og hvilke konsekvenser teknologierne har for os som mennesker og samfund. Det handler om at få et digitalt dannelsesløft af hele befolkningen, som går på tværs af uddannelsessystemet, men kræver, at en bred alliance af aktører kontinuerligt udvider den digitale dannelse i befolkningen. Dertil er det vigtigt, at der er et fortsat forskningsmæssigt fokus på at undersøge effekterne af teknologierne, ikke mindst dets påvirkning på demokratiet, som kalder på opmærksomhed fra fx Magtudredning 2.0.

- Løsningerne skal findes i Europa.

De digitale teknologier, som enten allerede påvirker vores demokrati eller vil komme til det i nærmeste fremtid, vil i stort omfang være udviklet udenfor Danmark, og de vil med stor sandsynlighed komme fra virksomheder med rødder i enten USA med en markedsdreven tilgang eller i Kina med en mere autoritær model. Der er altså behov for, at der er et europæisk alternativ af løsninger på de udfordringer, som teknologien medfører for vores demokrati, og som der bliver formuleret med udgangspunkt i europæiske værdier. I praksis kræver det er fælles juridisk fundament, som Danmark og de øvrige europæiske lande kan stå på, og derudover bør der gives særlig opmærksom til koordinering på tværs af nationale myndigheder, så håndhævelsen af lovrammen kan stå stærkt.

Kontakt
Fuldt navn

Maja Lænkholm

Stilling
Specialkonsulent
Fuldt navn

Dorthe Brander Pedersen

Stilling
Chefkonsulent
Dato