Mød Peter Svarre: Hvad skal vi med mennesker i et samfund med kunstig intelligens?
Kom til Tech Talk den 2. maj 2019 og mød digital strateg og forfatter Peter Svarre, bogaktuel med ”Hvad skal vi med mennesker?”, og Anne-Marie Engel, Novo Nordisk Fonden, formand for ATV's projekt "Teknologi, menneske og samfund". På Talken kan du blive klogere på kunstig intelligens og de etiske dilemmaer, som følger med de nye teknologiske muligheder.
Udviklingen inden for kunstig intelligens rykker så hurtigt, at det tvinger os til at stoppe op og stille spørgsmål som: Skaber vi teknologisk velfærd eller teknologisk arbejdsløshed? Hvordan sikrer vi, at vi får alle med, og at menneskers rolle fortsat bliver vigtig og relevant?
Kunstig intelligens rummer store muligheder men også etiske dilemmaer, som man som teknologileder er nødt til at forholde sig til. Til at gøre os klogere på kunstig intelligens og de menneskelige og etiske perspektiver, vil Peter Svarre guide os igennem dilemmaer, muligheder og udfordringer.
Teknologien og mennesket som om drejningspunkt
Senior Programme Manager Anne-Marie Engel, Biomedicine, Novo Nordisk fonden vil indledningsvist holde et kort oplæg om relationen mellem teknologi, menneske og samfund, samt fortælle om den politiske virkelighed som emnet er spundet ind i for tiden.
Anne-Marie Engel er formand for et projekt i ATV’s Tænketank, der har til formål at sætte gang i en reflekteret dialog med beslutningstagere fra virksomheder, det politiske system og universiteterne. ATV vil gerne bidrage med at give beslutningstagerne værktøjer til, at beslutninger om indførelse af ny teknologi sker med både værdimæssige og etiske overvejelser i samspil med økonomi m.m. , og har derfor formuleret 12 gode spørgsmål til beslutningstagere.
Efter Peter Svarres talk, vil Anne-Marie Engel facilitere en workshop om samspillet mellem teknologi, menneske og samfund.
- Har du ikke deltaget i ATV's arrangementer før
- Abonnerer du ikke på ATV's arrangement
- Er du ikke medlem af ATV
SÅ OPRET EN PROFIL OG GEM DIN ADGANGSKODE TIL EN ANDEN GANG
For ATV-medlemmer og abonnenter på ATV-materiale:
- Når du logger ind, så tast din adgangskode, du tidligere har oprettet.
- Kan du ikke huske din adgangskode, skal du trykke "Glemt adgangskode" for at få fremsendt ny adgangskode.
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. (Der er et begrænset antal pladser – tilmelding foregår efter først-til-mølleprincippet)