Hovedbillede
Billede
Titel

Skal vi frygte fremtidens teknologi – eller omfavne den?

Octo Slug
Nyhed
Dato
Intro

Hvordan finder vi den rette balance mellem, hvordan teknologi indføres, og det at nogle mennesker – som individer eller arbejdstagere – vil blive presset af den nye teknologi, for eksempel på arbejdsmarkedet? Det er et af de spørgsmål, ATV’s Tænketank har stillet sig selv i nyt projekt om teknologiens indvirkning på mennesket.

ATV’s Tænketank har sat sig for at belyse emnet gennem tre workshops, hvoraf to er afholdt. Den tredje workshop finder sted den 2. oktober 2018 kl. 10-14 og kigger på i et faktabaseret og samfundsøkonomisk lys:

  • Hvilken betydning har teknologiens indvirkning på mennesket egentlig – skaber vi teknologisk velfærd eller teknologisk arbejdsløshed?
  • Hvad det betyder for samfundsøkonomien, at teknologien og mennesket i større grad interagerer i samme sfærer. Hvad er konsekvensen i et samfundsøkonomisk perspektiv af, at teknologien stormer ind på arbejdsmarkederne og automatiserer flere jobs?
  • Hvor forsvinder de ufaglærte hen?
  • Opstår der teknologisk arbejdsløshed, eller teknologisk velfærd? Hvad sker der med de mennesker, som rammes?
  • Bliver de videreuddannet, førtidspensioneret eller omskolet?

Desuden vil vi gerne belyse, hvordan man egentlig indfører robotter på en arbejdsplads, og hvordan det ændrer arbejdsstyrkens rolle. Workshop nr. 3 har arbejdstitlen: Ny teknologi i et samfundsperspektiv, hvor vi ser på emnet med mere makro- og samfundsøkonomiske briller.

Workshoppen foregår i en vekselvirkning mellem inspirerende oplæg og tid til at arbejde i grupper med problemstillingerne.

Opstart af nyt projekt

Workshop-rækken er en del af et projekt, som handler om Teknologiens indvirkning på mennesket – hvad er teknologisk værdiskabelse, og hvem har indflydelse på den? Projektet tager sit udgangspunkt i, at det, at vi i Danmark tager gode beslutninger om teknologiers implementering, er en forudsætning for at skabe fremtidens gode arbejdsmarked og samtidig sikre et Danmark, der er en førende Science og Engineering-region i verden. Der er eksempler på implementering af teknologier, som tilsyneladende skrider langt ind over menneskers grænser, men hvor ingen sætter grænserne. Der er også eksempler på, at relevant teknologi ikke implementeres grundet en frygt for den.

Erfaringerne og viden fra workshopsene skal munde ud i 10 væsentlige spørgsmål, man bør stille som politiker, virksomhed eller individ, når nye teknologiske landvindinger skal vurderes.

ATV vil senere afholde en konference på Christiansborg, hvor spørgsmålene og mulige svar bliver bragt i spil.

Kontakt
Fuldt navn

Maja Lænkholm

Stilling
Specialkonsulent