Hovedbillede
Billede
Titel

Demokratiforskning og it-forskning skal koordineres bedre

Octo Slug
Nyhed
Dato
Intro

ATV stiller skarpt på digitale teknologiers indvirkning på demokratiet sammen med Algoritmer, Data og Demokrati-projektet (ADD) og Syddansk Universitets Digital Democracy Centre (DDC). En udvalgt kreds af forskere, virksomhedsledere og aktører fra andre organisationer deltager på et 'Future of Tech & Democracy Lab', hvor de vil diskutere og afklare, hvilke digitale teknologier og platforme der kommer til at have størst påvirkning på det danske demokrati - og omvendt.

Kunstig intelligens, virtual og augmented reality, blockchain, biometri, quantum computing og andre digitale teknologier vil gennemgå en enorm udvikling i de kommende år og påvirke samfundet og vores hverdag. Men hvordan vil den digitale teknologiske udvikling påvirke det danske demokrati og den demokratiske samtale? Og hvordan kan demokratiet og den demokratiske samtale påvirke teknologierne igennem regulering, anvendelse og adfærd?

Det ønsker Algoritmer, Data og Demokrati-projektet (ADD), Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) samt Syddansk Universitets Digital Democracy Centre (DDC) at sætte til debat ved at bringe førende danske eksperter sammen fra demokrati- og samfundsvidenskaben (f.eks. fra statskundskab, jura mv.) og teknologiforskningen (f.eks. fra datalogi, data science mv.).

På et heldagsseminar søger vi i fællesskab at afklare:

  • Hvilke digitale teknologier og platforme der kommer til at have størst påvirkning på det danske demokrati hen over de næste 5-10 år.
  • Hvordan demokratiet kan bruge de digitale teknologier til en innovativ udvikling.

Formålet med seminaret er at skabe en nuanceret debat om sammenhængen imellem teknologiens og demokratiets udvikling og at formulere et policy brief, som skal være retningsanvisende for politikere og beslutningstagere, der arbejder med at forme rammerne for digitalisering og demokrati i Danmark. Et brief, som vil blive afsendt til digitaliseringsministeren, Folketingets digitaliseringsudvalg og forskergruppen omkring den kommende magtudredning samt i ADD-projektets partnerkreds bestående af mere end 80 organisationer, som beskæftiger sig med digitalisering. 

Deltagelse i seminaret er "by invitation only", men hvis du er nysgerrig, kan du kontakte Maja Lænkholm eller Dorthe Brander Pedersen telefonisk. Kontaktoplysninger findes til højre.

Kontakt
Fuldt navn

Maja Lænkholm

Stilling
Specialkonsulent
Fuldt navn

Dorthe Brander Pedersen

Stilling
Chefkonsulent