Hovedbillede
Billede
Undertekst til billede/video

ATV’s sekretariat har til huse i den gamle, gule Fæstningens Materialgård ved Københavns nye vartegn BLOX tæt på Frederiksholms Kanal og Christiansborg.

Titel

ATV ønsker alle en god sommer

Octo Slug
Nyhed
Dato
Intro

ATV's sekretariat glæder sig over et forår fyldt med spændende aktiviteter, der har sat Akademiet for de Tekniske Videnskaber på landkortet. Vi ønsker alle vores medlemmer og interessenter en god sommer og ser frem til et begivenhedsrigt efterår med bl.a. studietur til Indien, Teknologisk Topmøde og masser af spændende Tech Talks.

2019 har indtil videre været et særdeles produktivt ATV-år. Udover den almindelige drift og afholdelse af møder i ATV’s syv temagrupper kan der på tjeklisten bl.a. sættes flueben ud for afvikling af syv Tech Talks og tre konferencer samt udgivelse af to rapporter og en hvidbog. Mens rapporterne kortlægger Danmark som Science & Engineering-region og sætter fokus på dansk erhvervslivs tech-vækstlag, afdækker hvidbogen 'Bedre sundhed med AI?' gevinsterne ved brug af kunstig intelligens i sundhedssektoren.

ATV’s begivenheder og udgivelser har vakt stor interesse – også uden for ’ATV-kredse'. Således samlede ATV’s Årsmøde i begyndelsen af maj, hvor rapporterne ’Danmarks nye vækstlag’ og ’Danmark som Science & Engineering-region’ blev offentliggjort, repræsentanter fra såvel universiteter, virksomheder, offentlige myndigheder, organisationer, investorer og ikke mindst Christiansborg. Bl.a. deltog nu fhv. forsknings- og uddannelsesminister Tommy Ahlers (V), og Årsmødet og rapporterne blev omtalt i rigt mål i pressen.

ATV har også sat teknologi på dagsordenen i den nys overståede valgkamp med et valgmøde på DTU, der samlede to ministre og tre ordførere fra Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Socialdemokratiet og Radikale Venstre til en debat om teknologisk omstilling. På Folkemødet var ATV vært for hele syv debatter om bl.a. bæredygtighed og teknologi, og foråret gav bl.a. også plads til introduktion af det nye netværk ATV Executive AI Network, hvor teknologiledere kan diskutere kunstig intelligens.

Forskningsalliance og bæredygtigt topmøde

De mange initiativer har nydt stor opbakning og deltagelse fra ATV’s medlemmer, men har også sat ATV’s mærkesager på landkortet hos eksterne partnere og nøgleaktører i Danmarks viden- og vækstøkosystem.

Blandt andet har ATV netop indgået en alliance med Ingeniørforeningen IDA, Dansk Metal og DI, der, bl.a. med afsæt i ATV’s analyser og rapporter, skal sætte fokus på værdien af teknisk og naturvidenskabelig forskning. Den såkaldte Forskningsalliance går et travlt efterår i møde, hvor organisationerne sammen vil gå i dialog med en ny regering om at prioritere forskning højere.

På den internationale front sender vi endnu engang et hold teknologiledere til San Francisco for at gennemføre et såkaldt Applied AI Academy, som ATV har iværksat i samarbejde med Innovationscentret i Silicon Valley. Ligeledes tager en ATV-delegation til Indien for at netværke med indiske myndigheder og teknologiledere om bl.a. teknologiske løsninger på Indiens massive bæredygtighedsudfordringer.

Læringerne fra studieturen til Indien vil blive samlet op i et notat, som bliver offentliggjort og diskuteret på ATV’s Teknologiske Topmøde den 12. november, som vil sætte bæredygtig vækst i et teknologisk perspektiv. Som opvarmning til turen inviterer ATV til Tech Talk om Indien som bæredygtigt produktionsland den 4. september.

Millionindsprøjtning fra Villum Fonden

Det er således et særdeles ambitiøst og begivenhedsrigt efterår, vi går i møde. Heldigvis har ATV netop modtaget en bevilling fra Villum Fonden på to mio. kr. årligt over de næste fem år til at kunne indfri de mange planer og udvikle endnu flere spændende Tech Talks.

Vi glæder os til at tage hul på en ny aktivitetsrig sæson og ønsker alle vores medlemmer og interessenter en rigtig god sommer.

Relaterede nyheder og artikler