Octo Slug
Konference
Octo Event Date
18Aug2020
Titel

Årsmøde: Danmark som globalt tech-hotspot

Intro

Deltag i offentliggørelse og debat af den hidtil mest omfattende, globale kortlægning af teknologiske områder, der er strategisk vigtige for Danmark og for vores fremadrettede konkurrencekraft.

Med ATV's årsmøde 2020 kickstartes formelt en ny strategiperiode, hvor et nyt præsidium skal forfølge en vision om at gøre ATV til Danmarks stærkeste teknologiske tænketank. 

Dagen begynder med generalforsamling, hvor ATV konstituerer det nye præsidium. I forlængelse af generalforsamlingen overrækkes "Den danske polymerpris – ATV|Elastyrenprisen". Generalforsamlingen er kun for akademimedlemmer. 

På årsmødets åbne del, der begynder kl.14, lanceres ATV's Science & Engineering-projekts seneste analyse, der sætter Danmarks teknologiske styrkepositioner i et nyt, internationalt perspektiv.

Der er tale om den hidtil mest omfattende big data-analyse af Danmarks teknologiske styrkepositioner i et globalt perspektiv. Ved hjælp af tech-mining af millionvis af patent- og forskningsdata fra hele verden har ATV kortlagt de teknologiske områder, der er strategisk vigtige for Danmark

Dermed giver analysen en helt ny indsigt i Danmarks fremadrettede konkurrencekraft og i de virkemidler, der skal få os stærkt ud af den økonomiske krise, der følger efter coronakrisen. Den giver bl.a. et bud på den reelle internationale tyngde af erklærede danske, teknologiske styrkeområder og udpeger globale teknologi-hotspots inden for områderne.

 

Kom med ind i maskinrummet

På årsmødet vil du komme helt ind i maskinrummet for udviklingen af en ny innovations- og erhvervsfremmestrategi i Danmark. Bl.a. vil vi diskutere, hvordan de danske styrker bedst muligt bringes i spil både i Danmark og internationalt med fokus på konkrete anbefalinger til Danmarks fremadrettede forskningspolitik samt innovations- og erhvervsfremmeindsats.

Hør formanden for ATV's Science & Engineering-projekt, Charlotte Rønhof, gennemgå hovedfindings i den nye, opsigtsvækkende analyse. 

Hør om de udfordringer og muligheder virksomheder, som Novozymes, KMD og Oticon - der har hånden på kogepladen inden for en række af Danmarks strategiske teknologiområder - oplever i forhold til at konkurrere globalt.

Hør om strategiske overvejelser inden for innovations- og erhvervsfremme direkte fra Innovationsfondens direktør Anne-Marie Levy Rasmussen og Erhvervsfremmebestyrelsens bestyrelsesformand Jakob Riis.

Deltag også i debat om fremtidige prioriteringer med ovenstående samt øvrige nøgleaktører fra økosystemet - universiteter, virksomheder, investorer, myndigheder - omkring de strategiske teknologiområder.

Mød Christian Ketels

Billede
Christian Ketels, visiting executive på Harvard Business School, giver på ATV's Årsmøde sit perspektiv på, hvordan Danmark sætter forskningsbaseret innovation i et helt nyt gear.

Til at give et globalt perspektiv på Danmarks "styrkeområde-strategi" kommer Visiting Executive på Harvard Business School, Christian Ketels, der er en af verdens fremmeste eksperter i innovative klynger og innovationspolitik. 

Christian Ketels stod sidste år i spidsen for det internationale ekspertpanel, der reviderede Danmarks innovationssystem og udgav rapporten: "Ten steps, and a leap forward: taking Danish innovation to the next level".

"Jeg er virkeligt spændt på, at se om vores anbefalinger har sat gang i nogen ændringer," siger Christian Ketels. 

Ny præsident og H.C. Ørsted

På årsmødet optræder DTU's rektor Anders Overgaard Bjarklev  i sin nye rolle som præsident for ATV, da han formelt overtager stafetten fra bestyrelsesformand Jukka Pertola. 

Billede
Rektor Anders Bjarkelv, DTU

Anders Bjarklev, der også er formand for Danske Universiteters rektorkollegium, spiller en nøglerolle for styrkelsen af forskningsbaseret innovation i Danmark, der er hovedteamet for ATV's årsmøde.

Samtidig er Bjarklev, som H.C. Ørsted ambassadør, en nøglefigur ift. fejringen af 200 året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen.

H.C. Ørsted, der i øvrigt grundlagde DTU, er et godt eksempel på, at vi i Danmark, trods landets begrænsede størrelse, kan bedrive sublim forskning. Spørgsmålet er, om vi formår at udnytte potentialet i at omdanne forskningen til løsninger og forretning. Det er bl.a. det, vi skal debattere på ATV's Årsmøde.

En del af ATV's Science & Engineering projekt

Den omfattende analyse og lanceringen på ATV's Årsmøde er en del af det ambitiøse femårige projekt "Science & Engineering", der skal bidrage til at indfri ATV’s overordnede målsætning om, at Danmark skal være en af verdens fem førende Science and Engineering-regioner.

Projektet gennemføres med økonomisk støtte fra følgende fonde og universiteter: Novo Nordisk Fonden, Lundbeckfonden, Cowifonden, Villum Fonden, Copenhagen Business School, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

Deltag i ATV's årsmøde og mød:

  • Christian Ketels, Visiting Executive Harvard Business School
  • Anders Overgaard Bjarklev, præsident for ATV og rektor for DTU
  • Charlotte Rønhof, formand for ATV's Science & Engineering komite
  • Jakob Riis, CEO for Falck og formand for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
  • Anne-Marie Levy Rasmussen, direktør for Innovationsfonden
  • Tommy Ahlers, MF for Venstre, tidligere forsknings-og uddannelsesminister 
  • Eva Berneke, CEO for KMD
  • Claus Crone Fuglsang, CSO, Senior VP, Novozymes
  • Karen Wibling Solgård, adm. direktør Oticon Denmark
  • Sune Stampe Sørensen, direktør for Patent- og Varemærkestyrelsen
  • Torben Möger Pedersen, direktør for PensionDanmark

På årsmødet vil du i øvrigt få mulighed for at få dit eget, trykte eksemplar af den nye analyse: "Verdens førende tech-regioner - Danmarks styrkepositioner i et globalt perspektiv". 

OBS: Årsmødet bliver gennemført på dansk.

Retningslinjer i forhold til COVID-19

Omkring COVID-19-retningslinjerne afvikler vi naturligvis årsmødet efter sundhedsmyndighedernes anbefalinger og følger udviklingen nøje. Da Øksnehallen/DGI Byen er en godkendt konferencearrangør, der efterlever retningslinjerne for afholdelse af møder, gælder forsamlingsforbuddet på 100 personer ikke, idet der er tale om et arrangement, hvor vi primært sidder ned med afstand.

Som tidligere beskrevet vil stolene være opstillet med den rette afstand. Når vi netværker, skal vi holde god afstand til hinanden. Dette både i salen, i foyeren, og når vi skal ind og ud af salen. For dem, der er tilmeldt middagen, er maden anrettet i portioner. 

Det er vigtigt, at man bliver hjemme, hvis man føler sig syg eller har symptomer på sygdom. Disse retningslinjer skal sikre, at vi passer godt på hinanden.

Vi glæder os til at se jer.

 

Tidspunkt
Tirsdag den 18. august 2020:

GENERALFORSAMLING
kl. 12.30 - 13.30
(registrering fra kl.12)

KONFERENCE
Kl. 14.00 - 18:00
(registrering fra 13:30)

MIDDAG OG NETWORKING
Kl. 18.00 - 21.00

Forhold omkring COVID-19 er uddybet nederst på siden.
Sted
Øksnehallen, Halmtorvet 11, 1700 København V
Pris

Deltagelse i årsmødet er gratis, men tilmelding er nødvendig.

Deltagelse i den efterfølgende buffet koster 300 kroner ekskl. moms.

Tilmeldingsfrist
14.08.2020, kl. 11.00
Kontakt
Fuldt navn

Troels Rud

Stilling
Kommunikationschef
Fuldt navn

Bjarke Wiegand

Stilling
Chefkonsulent