Verdens førende tech-regioner. Danmarks styrkepositioner i et globalt perspektiv
Danmark er måske slet ikke så teknologisk konkurrencedygtig, som vi går og tror. Sådan lyder den overraskende konklusion på ATV’s analyse af global forsknings- og patentaktivitet inden for teknologiområder, der i dag betragtes som erklærede danske styrkepositioner.
ATV har i denne rapport analyseret 11 teknologiområder, som i dag enten indgår direkte i aktuelle danske erhvervs- og innovationssatsninger, eller som vurderes at have strategisk betydning for Danmarks fremadrettede konkurrenceevne. Rapportens tankevækkende konklusion er, at Danmark på hele syv ud af de 11 områder falder bagud målt på forsknings- og patentaktivitet ift. verdens i dag stærkeste tech-regioner. Det gælder bl.a. teknologiområder som klimateknologi, vandteknologi samt medicinsk og farmaceutisk teknologi, som historisk er blevet betragtet som danske styrkeområder. Hertil kommer, at Danmark inden for digitale og datatransmitterende teknologier - som på verdensplan er de teknologiområder, hvor patentaktiviteten i dag er størst - falder helt bagud.
Målt på patenter pr. capita udtager vi inden for disse områder således kun en fjerdedel af, hvad man gør i ellers folkerige regioner som London, Boston, Shanghai, Tokyo m.fl. Det er bekymrende, for det er teknologiområder, som i dag er fuldstændig afgørende ingredienser i snart sagt alle øvrige teknologiske løsninger. I alt identificerer rapporten de 30 regioner i verden, hvor forsknings- og patentaktiviteten inden for Danmarks strategiske teknologiområder er størst.
Særligt tre forhold giver stof til eftertanke:
1. Danmark er ikke selv iblandt de 30 regioner.
2. På syv af områderne udtager vi færre patenter pr. capita end gennemsnittet af de 30 regioner.
3. Vi bliver kørt længst bagud på ”fremtidens teknologier”, som fx kunstig intelligens.
Analysen er et wake up call til at stramme op på Danmarks strategi for teknologi og globalisering. For ophører Danmark med at være attraktiv for globale investeringer og talenter inden for vores strategiske teknologiområder, går det ud over vores økonomi og velfærd. ATV anbefaler, at rapporten bruges som en vejviser til at forstå og udvikle Danmarks rolle i fremtidens globale arbejdsdeling inden for teknologiudvikling. Herunder til at tilrettelægge en ambitiøs og koordineret forsknings-, innovations- og erhvervsfremmeindsats.
En temperaturmåling af Danmarks teknologiske styrke
Denne rapport er den hidtil mest omfattende analyse af forsknings- og patenteringsaktivitet inden for teknologiområder, der er strategisk vigtige for Danmark, sat i et internationalt perspektiv. Analysen giver et billede af Danmarks teknologiske styrke målt efter en global målestok. Konklusionen er entydig: Danmarks teknologiske styrkepositioner er under pres. Hvis vi vil holde trit med eliten af tech-regioner i verden, er der behov for en nytænkning af Danmarks fremadrettede strategi for teknologi og globalisering.
Analysen, der er et led i Akademiet for de Tekniske Videnskabers ’Science & Engineering-projekt’, er udarbejdet i samarbejde med Teknologisk Institut, der ved hjælp af techmining har analyseret millionvis af patent- og forskningspubliceringsdata fra hele verden. Dataene bliver brugt til at benchmarke Danmarks evne til at udvikle ny viden og nye produkter inden for udvalgte teknologiområder. En evne, der er fuldstændig afgørende for Danmarks fremadrettede konkurrencedygtighed.
11 strategiske teknologiområder
Som udgangspunkt for analysen har ATV, sammen med Teknologisk Institut, defineret 11 strategiske teknologiområder for Danmark: Avancerede materialer, Bioteknologi, Famaceutisk teknologi, Fødevareteknologi, Klimateknologi, Kunstig intelligens, Lydteknologi, Medicinsk teknologi, Robotteknologi, Vandteknologi, Vindteknologi. Områderne er udvalgt med kraftig inspiration fra de teknologisatsninger, som Danmarks innovations- og erhvervsfremmesystemer i øjeblikket bygges op omkring. Det er teknologiområder, hvor Danmark vurderes at have historiske styrkepositioner samt teknologiområderne kunstig intelligens og robotteknologi, som vurderes at få betydning for udviklingen af stort set alle typer teknologiske løsninger fremadrettet.
30 førende tech-regioner
For at have et benchmark at måle Danmarks teknologiske styrke op imod identificerer analysen de 30 regioner i verden, der i dag har størst forsknings- og patentaktivitet – både inden for de 11 strategiske teknologiområder og inden for de områder, der aktuelt har størst patentaktivitet globalt set. En tankevækkende konklusion, der bør give anledning til revidering af Danmarks fremadrettede teknologistrategi, er, at Danmark ikke markerer sig i top 30 inden for de 11 strategiske teknologiområder.
Vejviser til fremtidens globale arbejdsdeling
Denne rapport er en vejviser til at manøvrere i og forstå fremtidens globale arbejdsdeling inden for teknologiudvikling. Rapporten er bygget op af tre hovedkapitler:
Kapitel 1 - ”Danmarks teknologiske styrker belyst med big data” – analyserer forsknings- og patenttrends i den globale tech-udvikling i de seneste 20 år.
Kapitel 2 - ”Verdens stærkeste Science & Engineering-regioner” – byder på en oversigt over de i dag 30 stærkeste regioner samt en uddybende beskrivelse af top 10-regionerne.
Kapitel 3 - ”Et globalt perspektiv på 11 strategiske teknologiområder” – lister teknologiområdernes hovedaktører på globalt plan og gennemgår systematisk Danmarks relative styrkeforhold inden for de enkelte områder i forhold til top 30-regionerne.
Nyt benchmark
Analysen introducerer et helt nyt benchmark af Danmarks teknologiske styrke. Her sammenlignes patentaktiviteten pr. capita i Danmark med patentaktiviteten pr. capita i top 30-regionerne. Er det såkaldte top 30-styrkeforhold over 1, udtager Danmark forholdsvis flere patenter pr. capita end gennemsnittet af top 30-regionerne, er styrkeforholdet under 1, udtager vi færre.
Hovedobservationer og anbefalinger
Uden at analysen præcist placerer Danmark som et nummer på en rangliste over verdens førende Science & Engineering-regioner, er det klart, at når vi stiller op i den højeste division og ikke blot sammenligner på nationalstatsniveau, men på regionsniveau, så er vi – med undtagelse af enkelte områder - et stykke fra at indfri ATV’s vision om at være en af fem førende Science & Engineering-regioner i verden. Det giver stof til eftertanke og piller ved vores selvopfattelse. Der er brug for handling, hvis vi skal fortsætte med at være en relevant Science & Engineering-region, der producerer viden og teknologi, som virksomheder kan basere deres forretning på, og som kan sikre, at vi kan opretholde et højt velstandsniveau og en samfundsmodel, som vi kender.
1. Danmarks konkurrencedygtighed er under pres. På syv af Danmarks 11 strategiske teknologiområder udtager Danmark færre patenter pr. capita end gennemsnittet af top 30-regionerne. Dette indikerer, at der er en relativt stærkere udvikling samt kommerciel udnyttelse af disse teknologiområder i top 30-regionerne. Kun på fire af vores strategiske teknologiområder - bioteknologi, fødevareteknologi, lydteknologi og vindteknologi – er styrkeforholdet over 1. Det sætter Danmarks fremtidige konkurrenceevne under pres.
2. Top 30-regioner patenterer 40 procent mere end Danmark. På tværs af Danmarks 11 strategiske teknologiområder udtager verdens 30 stærkeste tech-regioner i dag 40 procent flere patenter pr. indbygger, end Danmark gør. Top 30-regionerne udtager således 3,61 patenter pr. 1.000 indbyggere inden for de 11 områder, mens Danmark kun udtager 2,57 patenter pr. 1.000 indbyggere.
3. Danmark halter særligt efter inden for fremtidens teknologier. Danmarks styrkeforhold er særligt svagt inden for robotteknologi (Top 30-styrkeforhold = 0,17) og kunstig intelligens (Top 30-styrkeforhold = 0,22). Ligeledes halter vi efter målt på de teknologier, der i dag er absolut størst patentaktivitet inden for globalt: Digitale og datatransmitterende teknologier. Her er styrkeforholdet også blot 0,22. Dette er bekymrende, da disse ”fremtidens teknologier” må formodes at få stigende betydning for udviklingen af de fleste øvrige teknologiområder.
4. Teknologi bliver et stadig vigtigere konkurrenceparameter. Generelt dokumenterer analysen, at den globale forsknings- og patenteringsaktivitet er eksploderet inden for de seneste 20 år. Det indikerer, at teknologi bliver et stadig vigtigere konkurrenceparameter. På globalt plan er antallet af teknologipatenter inden for denne periode således øget med omkring 350 procent. Særligt de seneste tre år er aktiviteten eksploderet. Alene i 2019 nåede antallet af publicerede patenter op på seks millioner. Dobbelt så meget som i 2016.
5. Danmarks relative patentaktivitet er halveret. Mens antallet af patenter på globalt plan på 20 år er øget cirka 3,5 gange, er patentaktiviteten herhjemme i samme periode kun fordoblet. Det betyder, at Danmark - relativt set – øger sin patentaktivitet i halv takt ift. det globale gennemsnit. Vi har med andre ord nærmest halveret vores relative patentaktivitet på 20 år.
6. Kina er blevet verdens patentfabrik. Analysen afslører et tektonisk skifte fra vest mod øst i det globale styrkeforhold inden for teknologiudvikling. På 20 år er Kina gået fra en næsten ubetydelig andel af den globale patentaktivitet til at dominere stort set alle de områder, ATV har analyseret. Målt som et snapshot på patenter, der blev udtaget på globalt plan i november 2019, stod kinesiske patentejere bag hele to ud af tre patenter. Europa er fortsat stærk på videnskabelige publikationer, men når det kommer til patenter, som er et udtryk for kommerciel udnyttelse af teknologien, får vi baghjul af USA og Kina.
Anbefalinger
Analysens resultater giver anledning til overraskelse og bekymring. Den danske samfundsmodel og velfærdsniveau hviler i meget høj grad på, at vi er gode til Science & Engineering. Det er svært at forestille sig, at det ikke kun vil være endnu vigtigere fremover. Fra ATV’s analyser af Science & Engineerings betydning for dansk økonomi ved vi, at alene 2.300 Science & Engineering-virksomheder beskæftiger mere end 300.000 årsværk, og at disse virksomheder tilsammen står for knap 50 procent af dansk eksport. Science & Engineering-virksomhederne er essentielle velstandsgeneratorer i Danmark, og det er vigtigt, at de kan fortsætte med at være det. Det kræver, at de kan konkurrere internationalt med vidensintensive og innovative produkter og løsninger. Hvis vi vil være i top 5, skal vi ville det, det kommer ikke af sig selv. Det er nødvendigt med en klar strategisk retning og ambition for, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, en fælles forståelse af, hvad der understøtter realiseringen af ambitionen. Det vil kræve vedvarende høje investeringer i Science & Engineering – både fra statens og fra private aktørers
ATV anbefaler at...
...skærpe Danmarks teknologiske fokus. Der er behov for at tilpasse Danmarks teknologisatsning til en ny global arbejdsdeling inden for teknologiudvikling. ATV anbefaler, at der iværksættes et udredningsarbejde for at indkredse Danmarks rolle og muligheder i konkurrence og samarbejde med verdens top 30-techregioner herunder en afdækning af nicher og specialiseringer, hvor Danmark har særlige styrker.
…udvikle en involverende strategi. Der skal - med udgangspunkt i en ny erkendelse af danske styrker og muligheder - formuleres en ambitiøs strategi for teknologi og globalisering. Strategien skal bygge på en koordineret og involverende dialog, der ud over forsknings- og innovationsøkosystemets aktører også inddrager arbejdsmarkedet, erhvervslivet, de store private fonde og pensionskasser samt en højere grad af koordinering imellem relevante ministerier.
…investere i fremtidens teknologier. Danmark har gennem en årrække underinvesteret i digitale teknologier, mens investeringerne er accelereret i verdens stærkeste Science & Engineering-regioner. Fortsatte danske styrkepositioner inden for applikationsområder som fx vindteknologi og lydteknologi forudsætter også stærke kompetencer inden for AI og andre databaserede teknologier. Det er nødvendigt med en ambitiøs satsning inden for fremtidens digitale teknologier – både i grundforskning, kapacitetsopbygning og i applikationsområder, vi har styrker inden for.
…bygge stærke bånd til top 30-regioner. I en globaliseret verden frembringes viden i fællesskab, og løsninger flyder over grænser. Derfor er det vigtigt at opbygge stærke relationer til andre førende tech-regioner. Konkret anbefaler ATV, at relationerne til de i denne publikation identificerede top 30-regioner styrkes gennem bl.a. universitetssamarbejder samt udvidelse og forstærkning af innovationskontorer. Danmark bør i øvrigt prioritere og påvirke fælleseuropæiske strategiske satsninger for at gøre Europa konkurrencedygtig med Kina og USA.
Baggrundsrapportene til ATV-analysen er udarbejdet i foråret 2020 af Teknologisk Institut:
Læs også opsamlingen på ATV's årsmøde 2020, hvor analysen var omdrejningspunkt for debatten.
