Hovedbillede
Billede
Elastyrenprisen 2017 Ole Hassager
Undertekst til billede/video

Ole Hassager holdt foredrag om sin forskning efter at have modtager prisen på ATV's årsmøde.

Titel

Elastyrenprisen 2017 til Ole Hassager

Octo Slug
Nyhed
Dato
Intro

Den danske polymerpris – ATV | Elastyrenprisen 2017 går til professor Ole Hassager, DTU. Prisen er på 100.000 kroner og blev uddelt ved ATV’s årsmøde den 26. april. Prisen tildeles som en anerkendelse af Ole Hassagers lange forsknings- og undervisningskarriere inden for polymerer og plast, hvor han både har leveret forskning på højt niveau og er kendt som en fremragende underviser.

”Du har udmærket dig på DTU som en fantastisk formidler. Du er medforfatter til lærebogs-klassikeren Dynamics of Polymer Liquids, som også anvendes i udlandet. Og internationalt er du anerkendt som en af pionererne inden for præcisionsmåling af komplekse smelters reologi,” lød det fra formand for priskomiteen, dekan ved AU Niels Chr. Nielsen, da han overrakte prisen til Ole Hassager.

I motivationen for prisuddelingen fremhæves blandt andet Ole Hassagers indsats inden for reologi, der er læren om flyde- og deformations-egenskaber hos materialer under påvirkning af mekaniske kræfter.

Pris for nytænkning og markante resultater

Den danske polymerpris – ATV | Elastyrenprisen er på 100.000 kroner og gives til en forsker, der har udmærket sig gennem nytænkning og markante resultater inden for kemisk forskning i og udvikling af syntetiske eller biologiske polymerer til medicinsk anvendelse – herunder arbejde inden for elastomere materialer.

Prisen er indstiftet efter ønske af afdøde ATV-medlem, civilingeniør Torbjørn Grenness. ATV’s præsidium uddeler prisen efter indstilling fra en komité af eksperter inden for polymerteknologi.

Emne
Kontakt
Fuldt navn

Lise Thurmann

Stilling
Chefsekretær

Relaterede nyheder og artikler