Materialeforskning som innovations- og vækstmotor

En stor del af alle teknologiske innovationer kan relateres direkte eller indirekte til materialer og udvikling af nye materialer på tværs af alle brancher. Forskning i og udvikling af nye materialer vil være en grundlæggende forudsætning for fremtidig vækst i flere brancher i dansk industri.

For at sikre sammenhæng mellem materialer og innovation er det altafgørende med en velfungerende vidensinfrastruktur, et solidt kompetenceniveau samt en innovationsfremmende regulering. Der er derfor behov for en stærk innovationsværdikæde mellem videninstitutionernes materialeforskning, myndighedernes regulatoriske viden og virksomheders produktudvikling.

ATV har med støtte fra Styrelsen for Forskning og Innovation faciliteret en række dialogmøder med det formål at belyse innovationskæden mellem videninstitutionernes materialeforskning, myndighedernes regulatoriske viden og virksomhedernes produktudvikling.

Projektet har haft fokus på følgende tre områder:

• Hvordan videninstitutioner i Danmark kan organisere sig for at kunne tilbyde danske virksomheder adgang til viden og service med henblik på en materialeteknologisk totalentreprise.

• Hvordan myndighederne har mulighed for at bidrage til innovation.

• De fremtidige kompetencebehov.

Disse faktorer er væsentlige for at skabe innovation.

Den materialeteknologiske innovationskæde skal løftes

ATV peger i rapporten på følgende 8 vigtige trin til en optimal innovationskæde inden for materialeteknologi:

1. Der er behov for større investeringer i materialeforskning og -teknologiudvikling, så Danmark kan følge trop med f.eks. Horizon 2020 (EU) og Materials Genome Initiative for Global Competitiveness (USA). Investeringerne bør samtidig tage udgangspunkt i en samlet kortlægning af danske styrkepositioner på området.

2. Samarbejdet mellem vidensnetværk og industrien bør styrkes bredt. Der mangler netværk, som kan samle, sprede og gøre materialeteknologisk viden og infrastruktur synlig for industrien. Netværk kan med fordel benytte mekanismer, der både har karakter af ”no wrong door” og ”one point of entry”.

3. Samarbejdet mellem virksomheder og videninstitutioner bør styrkes for at sikre teknologiudvikling og konkret produktudvikling. Ofte medfører en teknologi- og produktudvikling, der sker i et samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner, konkrete og gode resultater.

4. Der bør gøres en særlig opsøgende indsats rettet mod de virksomheder, som enten ikke er bekendt med den danske materialeteknologiske infrastruktur og viden, eller hvordan denne infrastruktur og viden kan anvendes til at løse deres udfordringer.

5. Behovet for kompetencer på materialeområdet for store og små virksomheder bør kortlægges dybdegående. Det er muligt, at ingeniøruddannelser kan justeres bedre i forhold til industriens behov, ligesom der kan være potentiale i at styrke indsatsen i forbindelse med efteruddannelse, erhvervsakademiuddannelserne, ErhvervsPhD-ordningen og uddannelse af postdocs. Herunder bør mulighederne for at etablere en bacheloruddannelse inden for materialeområdet undersøges.

6. Der skal i uddannelses- og efteruddannelsessystemet sættes øget fokus på materialeteknologi både som et selvstændigt, multidisciplinært fagområde og som led i andre fagområder.

7. Når reguleringer udarbejdes eller tilpasses, er det vigtigt, at der i højere grad sikres en dialog mellem myndigheder og virksomheder.

8. Nye standarder skal i højere grad tage udgangspunkt i det nye produkts anvendelsesformål og ikke i det produkt, som det erstatter. Myndighederne kan med fordel i visse situationer inddrages i udviklingsprocessen af nye produkter.