Teknologiudvikling som værdiskaber

ATV har i 2014 og 2015 gennemført projektet ”Teknologiudvikling som værdiskaber med formålet at kigge på det værdiskabende potentiale på tre udvalgte teknologiområder, nemlig partikelaccelerator, cybersikkerhed samt piezoelektronik.

ATV identificerer i notatet to indsatsområder i den teknologiske udviklings værdikæde, hvor der er et uforløst potentiale til at bidrage mere som igangsætter af en udvikling. De to indsatsområder er:

1. Det offentlige system er et vigtigt led i værdiskabelsen og kan i langt højere grad end i dag bidrage til en teknologisk udvikling og anvendelse. I dag er det ofte et overset led i værdiskabelsen.
2. Lovgivningen kan bidrage langt mere til en større teknologisk udvikling, anvendelse og innovation. Der er eksempler på, at lovgivningen er en barriere herfor.

Indsatsområderne er blevet drøftet og belyst i forhold til hvert af de tre teknologiområder, men også generelt.

Opmærksomhedspunkter på tværs af de tre teknologiske emner

Følgende punkter kan styrke teknologiudviklingen inden for de tre konkrete teknologiområder, men samtidig også bruges i andre sammenhænge:

1. Offentlige investeringer i forskning og innovation kan have gavn af at åbne op for mere behovsdrevne tilgange, end tilfældet er i dag. Såfremt industrien efterspørger en investering i en teknologisk udvikling, og selv medfinansierer denne, kan det være en stor fordel og give positive effekter langt tidligere end ellers.

2. Den norske model for, hvordan man skaber samarbejde og forskning på tværs af det private og offentlige, har bidraget med en høj cybersikkerhed i Norge. Det er en meget åben tilgang, hvor både forskere, politi, efterretning, politikere og industrien samarbejder meget direkte. Denne tilgang bør man lade sig inspirere af i Danmark og forsøge at teste og udbrede på cybersikkerhedsområdet.

3. Der er mange eksempler på, at mange lovende sektorer mangler kompetencer, og ikke bare de nævnte, der er fokus i dette projekt. Der er generelt behov for at se på, hvordan uddannelserne kontinuerligt kan støtte op omkring kompetencebehovet.

4. Lovgivningen er en barriere for en teknologisk udvikling, fx på cybersikkerheds- og det velfærdsteknologiske område. Udviklingen går så hurtigt, at vores traditionelle lovgivningsproces simpelthen ikke kan følge med.

5. Kommuner og styrelser har få tekniske kompetencer, og det besværliggør brug og implementering af nye teknologier i offentligt regi. Der er behov for at afdække, hvordan disse offentlige instanser bedre kan spille med på potentialet i teknologiudvikling.

På baggrund af nedslagspunkterne i cybersikkerhed, piezoelektronik og partikelaccelerator har det vist sig, at det offentlige system med fordel kan påtage sig en større rolle i værdiskabelsen. Der viser sig et billede af, at kommuner og styrelser i nogle tilfælde kan spille en større rolle i brug og implementering af nye teknologier. En teknologisk faglighed hos medarbejderne vil være en forudsætning for et stærkere samspil.