Klodens kriser kræver gennemgribende forandring

Verden er i konstant forandring. Men forandringen synes de seneste år at gå imod den måde vi i Vesten sædvanligvis har levet vores liv. Vækst, forbrugersamfundet og tryghed er truet af krig, klimaforandringer og økonomisk usikkerhed. Ikke alene kræver kriserne vores opmærksomhed, de kræver handling.

”Der er en erkendelse af, at de systemer vi har skabt, systemer inden for økonomi, energi og fødevarer ikke lever op til de værdier, som vi sætter højt. F.eks. som bæredygtighed og retfærdighed. Den erkendelse ser vi både hos befolkningen, institutioner og store virksomheder, hvorimod politikerne lang hen ad vejen har fejlet,” siger, associated professor og ekspert i bæredygtig omstilling ved Stockholms Resilience Centre ved Stockholms Universitet.

Ud af usikkerheden er genfundet sig det gammelkendte begreb resiliens. Det er en slags linse man kan bruge til at analysere og håndtere forandring. Tager man linsen på, er spørgsmålet midlertidigt ikke, hvordan vi modstår forandring. Men i stedet hvordan vi kan udvikle os sammen med den forandring.

”At være resilient handler om at håndtere uforudsigelighed og forstyrrelser, som f.eks. de kriser vi står i nu og samtidig udvikle sig. Så læringsaspektet er centralt, hvis vi skal opnå et resilient samfund,” siger Per Olsson.

Transition af samfundssystemet

Han forklarer, der er tre reaktioner på uforudsigeligheden og usikkerheden som en krise, som den vi står i nu, medfører. Det er vedholdenhed, tilpasningsevne og evnen til at omstille sig. Den omstilling vi står overfor, kalder på evnen til at omstille sig – en såkaldt transition af de systemer, som vores samfund afhænger af.

Initiativet kan komme hvor som helst fra – NGO’er, virksomheder, borgere, beslutningstagere. For at forandringen kan lykkes, skal ændringerne bringes ind i rammer og regulering, forklarer Per Olsson:

”I den transformative proces handler det om, hvem der gør hvad og hvornår. F.eks. har aktivister og sociale grupper en nøglerolle ift. at ændre systemet og udfordre status quo. Men i processen skal nye aktører overtage. F.eks. skal relevante netværk og politikere tage over og hjælpe idéerne til at blive institutionaliseret. Det kan ske ved at lave nye regulering og lovgivning.”

At gøre mindre dårligt er ikke nok

Ser vi tilbage i historien har vi som samfund før gået igennem store omstillinger. Som f.eks. den industrielle revolution eller transformationer fra diktatur til demokrati, hvor magtstrukturer, værdier, ressourcer ændrede sig. Udfordringen ved denne transition er, at det kræver en total og hurtig omstilling af den måde vores globale systemer er skruet sammen på.

”Den helt store udfordring er, at vi skal bevæge os væk fra løsninger, der blot reducerer menneskets negativ indflydelse på jordkloden. Det er ikke nok. At gøre mindre dårligt er ikke nok, når vi er 9-10 milliarder mennesker. Vi skal ændre det socio-økologiske system, så mennesket får en positiv indflydelse på jordkloden,” siger Per Olsson.

For det første, siger Per Olsson skal bæredygtige løsninger blive en del af det globale marked. Vi skal ikke lede efter bæredygtige produkter. De skal være standard. For det andet skal vi finde løsninger på hurtigheden. Historisk har transformationer taget lang tid. Den kommende transformation skal ske hurtigt. For det tredje involverer den omstilling, vi står over for, ændring af menneskets interaktion med miljøet.

”Transformationen skal være både omfangsrig, hurtig og dyb, hvis vi skal lykkes med at skabe et bæredygtigt, resilient samfund. Alt andet vil blot være tilpasning, og det er ikke nok.”

Men vi skal forvente modstand. Det vil kræve kapacitet og vedholdenhed og fokus.

”Enhver transformation kommer med en modstand fra det dominerende system. I vores forskning ser vi faktisk, at hvis du ikke får en modstand, så har du i virkeligheden ikke ændret nok. Så er du blevet en del af systemet,” siger han.