Dansk Center for Energilagring er et nyetableret og teknologineutralt partnerskab, der arbejder for at gøre energilagring- og konvertering til en dansk styrkeposition. Energilagring og -konvertering som f.eks. varmelagring, power-to-x og batterier er centrale teknologier, for at vi kan lykkedes med at indfri vores klimaambitioner og på sigt overgå til et fleksibelt energisystem uafhængigt af fossile brændsler. En prioritet for Centeret er at få de nye grønne teknologier ud at virke, og derfor arbejder Centeret med partnerskaber, hvor forskere, virksomheder og andre relevante aktører samles for at indgå i en længere forsknings- og innovationsindsats.