Industriens udledning og produktivitet
Formålet med indikatoren er at belyse udviklingen i industriens udledning af drivhusgasser (CO2 -ækvivalenter) og CO2-produktivitet. Industriens klimapåvirkning har et stort fokus og er et vigtigt indsatsområde, hvis vi skal lykkes med regeringens 70 pct. reduktionsmålsætning i 2030.
Drivhusgasser dækker over kuldioxid, lattergas, metangas samt fluorerede gasser og opgøres i tons.
Industriens udledning af CO2
Industriens udledning af drivhusgasser har været skiftevis aftagende og stigende i perioden 2012-2021, men ender med en stigning på 3 pct. over hele perioden. CO2 -produktiviteten* er steget med 30 pct. i perioden 2012-2021, hvilket betyder industrien har brugt 30 pct. mindre udledning til at skabe samme værdi i 2021 som i 2012.
I perioderne 2012-2013 og 2017-2019 er bruttoværditilvæksten steget samtidigt med udledning er faldet, hvilket vil sige industrien i disse perioder har haft en absolut afkobling af drivhusgasser.
*CO2 -produktiviteten udregnes ved: Bruttoværditilvækst (BVT) / total udledning af CO2 . CO2-produktiviteten udtrykker, hvor meget der produceres ift. udledningen af CO2.
CO2-udledning og -produktivitet i brancherne
I alle brancher pånær plast-, glas- og betonindustrien sker der et fald i udledningen af CO2 fra 2012 til 2020. Plast-, glas- og betonindustrien står i 2020 for 54 pct. af den samlede CO2-udledning i industrien og udledningen fra denne branche er steget med 25 pct. i perioden. Føde-, drikke- og tobaksvareindustrien står for 15,5 pct. af den samlede CO2-udledning.
De største reduktioner i CO2-udledninger er sket i elektronikindustrien, træ- og papirindustrien og medicinalindustrien, hvor udledningen falder med henholdsvis 49 pct., 48 pct. og 40 pct.
Udviklingen i CO2-produktiviteten i perioden 2012-2020 varierer meget brancherne imellem. De største stigninger findes hos medicinalindustrien og elektronikindustrien med henholdsvis 195 pct. og 120 pct. Plast-, glas- og betonindustrien har som den eneste branche set et fald i CO2-produktivitet.
Vurderingen af udviklingen i forskellige industrier tåler ikke en unuanceret sammenligning. Nogle industrier vil have gode strukturelle muligheder for elektrificering, mens andre har udflyttet aktivitet eller har haft en særlig gunstig markedsudvikling.
Indsatsområder
Potentialet i plast-, glas- og betonindustrien er stort, idet CO2-produktiviteten er faldet med 4 pct. siden 2012. Samtidig ville en øget CO2-produktivitet have en stor effekt, da branchen udgør en stor del (51 pct.) af industriens samlede udledninger.
Føde-, drikke- og tobaksvareindustri er den andenstørste bidrager til industriens CO2-udledning (15,5 pct.) og branchens CO2-produktivitet er steget med 40 pct. siden 2012. Kombinationen af den høje andel af samlede udledninger fra industrien, samt branchens relativt lave produktivitetsstigning i perioden, gør at føde-, drikke- og tobaksvareindustrien også er et stort indsatsområde. De resterende brancher udgør 5 pct. eller mindre af industriens absolutte CO2-udledning og har derfor ikke stor betydning.