Industriens vandforbrug og produktivitet
Indikatorens formål er at belyse udviklingen i industriens forbrug af vand og vandproduktivitet. Der bruges store mængder vand i industrielle processer, og der er derfor et stort potentiale i både at reducere og genbruge vand i industrien.
Indikatoren bygger på vandregnskabet, som er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab og opgøres i 1000 m3.
- Industriens absolutte vandforbrug i 2012 og 2021 er henholdsvis 57,8 mio. m3 og 56,6 mio. m3
- Industriens absolutte vandforbrug er faldet med 2 pct. i perioden 2012-2021
- Industriens vandproduktivitet er forbedret med 36 pct. i perioden 2012-2021
Vandforbrug og produktivitet i industrien
Industriens totale forbrug af vand er faldet med 2 pct. i perioden 2012-2021. Vandforbruget fluktuerer meget i løbet af perioden og slutter på dets laveste niveau siden 2013. Udviklingen i vandproduktiviteten* viser, at industrien har effektiviseret sit vandforbrug i perioden 2012-2021 med 36 pct. Der har i løbet af perioden været både absolutte og relative afkoblinger mellem vandforbruget og bruttoværditilvæksten. Fra 2012-2013, 2016-2017 og 2020-2021 falder vandforbruget mens bruttoværditilvæksten stiger.
*Vandproduktiviteten udregnes ved: Bruttoværditilvækst (BVT) / totalt forbrug af vand. Vandproduktiviteten udtrykker, hvor meget der produceres ift. brugen af vand.
Vandforbrug og -produktivitet i brancherne
Føde-, drikke og tobaksvareindustrien er den branche, der har det absolut højeste forbrug af vand på 31,4 mio. m3 (55 pct. af hele industriens vandforbrug i 2021). Dette er 433% højere end vandforbruget i plast-, glas og betonindustrien, som er den branche med det næsthøjeste forbrug. De største stigninger i vandbruget fra 2012 til 2021 findes hos medicinalindustrien og fremst. af elektrisk udstyr, hvor vandforbruget stiger med henholdsvis 27 pct. og 20 pct. Der er til gengæld store fald i vandforbrug i metalindustrien og elektronikindustrien på henholdsvis 49 pct. og 35. pct.
Udviklingen i vandforbruget varierer meget inden for brancherne. I metalindustrien og elektronikindustrien stiger vandproduktiviteten med henholdsvis 122 pct. og 90 pct. i perioden 2012-2021. Den eneste branche med et fald i vandproduktiviteten i perioden er transportmiddelindustrien, hvor der opleves et fald på 5 pct. Her er det vigtigt at pointere, at der for mange branche har været et stort fald i forbruget fra 2020-2021, hvilket betyder billedet ser meget anderledes ud, hvis man ser på perioden 2012-2020.
Indsatsområder
Vandforbruget hos brancherne føde-, drikke- og tobaksindustrien, kemisk industri, medicinalindustrien og plast-, glas og betonindustrien udgør til sammen 85 pct. af industriens samlede vandforbrug. Af den årsag alene opfattes de som de primære indsatsområder.
Føde-, drikke- og tobaksvareindustrien og plast-, glas og betonindustrien ligger næsten i bunden, når det kommer til udviklingen i vandproduktivitet, hvorfor de tillægges et stort potentiale for optimering af deres processer i henhold til vandforbrug. De to andre brancher har allerede forbedret deres vandproduktivitet markant i perioden og har derfor ikke et lige så stort potentiale.
De resterende brancher har ikke stor betydning for industriens samlede vandforbrug, og opfattes derfor ikke som indsatsområder.
Indikatoren tager udgangspunkt i vandregnskabet, som er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab. Regnskabet opgør, gennem sammenstilling og afstemning af en lang række kilder, alle strømme af vand ind i økonomien (udvinding og distribution af vand), mellem brancherne i økonomien. Vand- og spildevandsmængder opgøres i 1000 m3.
Vandproduktiviteten udregnes ved: Bruttoværditilvækst (BVT) / totalt forbrug af vand. Vandproduktiviteten udtrykker, hvor meget der produceres ift. brugen af vand.
