Industriens ressourceforbrug og produktivitet
Indikatorens formål er at belyse udviklingen i industriens brug af ressourcer og ressource-produktivitet. En mere effektiv brug af ressourcer er både godt for den bæredygtige udvikling og for virksomhedernes konkurrenceevne, da det gør virksomhederne mindre sårbare overfor eksempelvis stigninger i varepriser og øget efterspørgsel på sjældne råvarer.
Indikatoren er baseret på statistikken for ressourceproduktivitet, som er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab og opgøres i kr.
- Industriens absolutte ressourceforbrug er i 2012 og 2019 henholdsvis 404.107 mio. kr. og 451.307 mio. kr.
- Det laveste ressourceforbrug findes i 2013 og er 389.160 mio. kr.
- Industriens absulutte ressourceforbrug i produktionen er steget med 12 pct. i perioden 2012-2019
- Industriens ressourceproduktivitet er forbedret med 32 pct. i perioden 2012-2019
Ressourceforbrug og produktivitet i industrien
Industriens totale forbrug i produktionen er vokset med 12 pct. i perioden 2012-2019. Ressourceproduktiviteten* er forbedret med 32 pct. i perioden 2012-2019, hvilket betyder, at industrien er blevet mere produktiv i udnyttelsen af ressourcer.
*Ressourceproduktiviteten udregnes ved: Bruttoværditilvækst (BVT) / totalt forbrug i produktionen. Ressourceproduktiviteten udtrykker, hvor meget værdi der produceres ift. til brugen af ressourcer.
Ressourceforbrug og -produktivitet i brancherne
Der er stor variation i ressourceforbruget blandt de forskellige brancher. Ressourceforbruget i føde-, drikke-, og tobaksvareindusrien og maskinindustrien udgør henholdsvis 24 pct. og 22 pct. af det absolutte ressourceforbrug. De største stigninger i ressourceforbruget i perioden 2012-2019 findes i medicinalindustrien, den kemiske industri og møbel- og anden industri.
Udviklingen i ressourceproduktiviteten har været positiv i alle pånær to brancher i perioden 2012-2019. Ressourceproduktiviteten i møbel- og anden industri og transportmiddelindustrien er faldet med henholdsvis 24 pct. og 5 pct. Medicinalindustrien afviger fra resten af brancherne med en markant stigning i produktiviteten på 37%. De resterende branchers ressourceproduktivitet er steget med mellem 2 pct. og 22 pct.
Potentiale og betydning
Føde-, drikke- og tobaksvareindustriens ressourceproduktivitet har været stagnerende i perioden 2012-2019. Da branchen står for en stor del af det samlede ressourceforbrug i industrien (24 pct. i 2019), bør der igangsættes initiativer, som kan øge branchens produktivitet. Det samme gør sig gældende for maskinindustrien, der i perioden 2012-2019 øger produktiviteten med 14 pct. og udgør 22 pct. af industriens samlede ressourceforbrug.
Potentialet for transportmiddelindustrien og møbel- og anden industri er stort eftersom deres ressourceproduktivitet er faldet med henholdsvis 5 pct. og 24 pct. På trods af deres store potentiale, vil forbedringer i deres ressourceproduktivitet ikke have den store betydning, eftersom de tilsammen udgør blot 10 pct. af den samlede industriens ressourceforbrug.
Eftersom medicinalindustrien har formået at øge ressourceproduktiviteten med 37 pct. i perioden 2012-2019 anses potentialet for stor vækst i denne branche fremover for at være begrænset.
Indikatoren er baseret på statistikken for ressourceproduktivitet , som er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab. Statistikken belyser, hvor meget input af forskellige varer, der bruges i forskellige brancher, og sætter det i forhold til, hvor meget produktion og bruttoværditilvækst (BVT), der skabes i de samme brancher. Statistikken dækker over det direkte forbrug i produktionen, dvs. varer, tjenester og andre udgifter der medgår i produktionen.
Ressourceproduktiviteten udregnes ved: Bruttoværditilvækst (BVT) / totalt forbrug i produktionen. Ressourceproduktiviteten udtrykker, hvor meget værdi der produceres ift. til brugen af ressourcer. Det er værd at bemærke, at ressourceproduktiviteten kan opgøres på forskellige måder, alt afhængig af om forbruget udtrykkes i kr. eller vægt. På nuværende tidspunkt opgør Danmarks Statistik kun forbruget i kr. på et brancheniveau, og ændringer i forbrug kan derfor også skyldes andre faktorer, fx ændring i råvarepriser.
