Industriens affaldsproduktion og produktivitet
Indikatorens formål er at belyse udviklingen i industriens produktion af affald og affalds-produktivitet. Indikatoren hænger tæt sammen med indikatoren for ressourceforbrug, hvor fokus er på at reducere det generelle forbrug (input) i industrien. Men selvom industrien reducerer forbruget af ressourcer, så vil der fortsat blive genereret affald, både fra fremstillingen og selve produkterne. Det er derfor vigtigt også at se på industriens affaldsproduktion og ikke mindst genanvendelsesraten.
Indikatoren tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks affaldsregnskab, som anvendes i dele af det grønne nationalregnskab og opgøres i tons.
- Industriens absolutte affaldsgenerering er i 2012 og 2020 henholdsvis 1 mio. ton og 1,03 mio. ton.
- Industriens absolutte affaldsgenering er steget med 3,3 pct. i perioden 2012-2020
- Industriens affaldsproduktivitet er forbedret med 23 pct. i perioden 2012-2020
Affaldsproduktionen er steget i industrien
Industriens affaldsgenerering er frem til 2018 faldet 7 pct, men fra 2018 til 2020 er den absolutte affaldsgenereringen steget med hele 9,5 pct.
Affaldsproduktiviteten* er stigende i 2013 og 2016, men aftagende i resten af perioden. Efter en 20 pct. stigning i 2013 falder affaldsproduktiviteten med 10 pct. frem til 2016. Fra 2018 til 2020 falder produktiviteten med 7 pct.
Affaldsproduktiviteten udregnes ved: Bruttoværditilvækst (BVT) / total affaldsproduktion. Affaldsproduktiviteten udtrykker, hvor meget der produceres ift. genereringen af affald.
Affaldsgenerering og -produktivitet i brancherne
Føde-, drikke-, og tobaksvareindustrien er den branche, der genererer den største mængde affald i både 2012 og 2020, men genereringen er faldet med 14 pct. i løbet af perioden. I 2020 udgør føde-, drikke-, og tobaksvareindustrien generering 26 pct. af den absolutte mængde affald genereret i industrien. Metalindustrien og maskinindustrien udgør henholdsvis 18,7 pct. og 11,9 pct. af industriens samlede affaldsgenerering.
Plast-, glas- og betonindustrien og træ- og papirindustrien har sænket deres affaldsgenerering med henholdsvis 48 pct. og 19 pct. Den største stigning i affaldsgenerering findes i den kemiske industri og transportmiddelindustrien, hvor det er steget med henholdsvis 65 pct. og 36 pct.
Væksten i affaldsproduktiviteten inden for brancherne varierer med over 100%. Elektronikindustrien og transportmiddelindustrien oplever i perioden 2012 til 2020 et fald i affaldsproduktivitet på henholdsvis 22 pct. og 69 pct. Tekstil- og læderindustrien og føde-, drikke- og tobaksindustrien har oplevet den største stigning i affaldsproduktivitet, stærkt efterfulgt plast-, glas- og betonindustrien og medicinalindustrien.
Industriens genanvendelsesrate
Ser man på, hvordan industriens affald behandles, så bliver langt størstedelen af affaldet genanvendt (74 pct. i 2018). Andelen af genanvendt affald har været svagt stigende siden 2012. Tilsvarende er andelen af affald, som bliver deponeret faldet dvs. affald, som ikke er egnet til hverken genanvendelse, anden materialenyttiggørelse eller forbrænding. Særligt brancherne plast-, glas- og betonindustri og elektronikindustrien har øget deres genanvendelsesrate med hhv. 18 pct. og 10 pct. i perioden 2012-2018.
Det er vigtigt at nævne, at industriens mulighed for genanvendelse ikke kun omfatter det affald, som bliver genereret i forbindelse med fremstillingen af produkterne. Det er i høj grad også produkterne, som ender ude ved forbrugere og kunder, hvor industrien har flere muligheder for at påvirke f.eks. produktets design og take-back ordninger.
Indsatsområder
Potentialet er stort for elektronikindustrien og transportmiddelindustrien eftersom deres affaldsgenerering er steget særligt meget. Dog udgør de begge kun en meget lille del af industriens samlede affaldsgenerering. Trods det store potentiale for at øge deres produktivitet, som vi har set det muligt hos de andre industrier, har en forøgelse hos de to industrier ikke den store betydning.
Maskinindustrien og metalindustrien udgør til gengæld relativt store dele af industriens samlede affaldsgenerering og har kun formået at øge deres affaldsproduktivitet med henholdsvis 8 pct. og 12 pct. Kombinationen af deres høje affaldsgenerering og lave produktivitetsstigninger gør dem til vigtige indsatsområder, da de både har potentiale for forbedring og stor betydning i det store billede.
Føde-, drikke- og tobaksvareindustrien har sænket deres affaldsgenerering 14 pct, men står for 26 pct. af den samlede affaldsgenerering i 2020. Dermed har branchen stor betydning og bør sætte sig for, at sænke deres generering endnu mere. Selvom tekstil- og læderindustrien har formået at øge deres produktivitet med 67 pct. i perioden, har det ikke nogen stor betydning, eftersom denne branche ikke engang udgør 1 pct. af den absolutte affaldsgenerering i 2020.
Indikatoren tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks affaldsregnskab , som opgør, hvor meget affald der skabes i forskellige dele af økonomien, herunder industrien, hvilke typer affald det er, og hvordan det behandles.
På baggrund af en dialog med Miljøstyrelsen, som står for indsamling af data til regnskabet, har ATV valgt kun at inkludere data fra perioden 2012-2018 og ikke tal fra affaldsregnskabets første år 2011. Dette skyldes en stor usikkerhed om de indberettede tal fra 2011, hvor et nyt indberetningssystem var blevet introduceret året forinden. Det er værd at bemærke, at hvis tal fra 2011 medtages i opgørelsen, så vil udviklingen se radikalt anderledes ud. Fra 2011 til 2012 faldt industriens totale affaldsproduktion med næsten 32 pct., hvilket ville være en markant reducering. ATV har drøftet faldet med eksperter på området, som ikke umiddelbart kan genkende et så markant fald i perioden. Faldet skyldes heller ikke, at industrien producerede mindre i perioden 2011-2012, da det samlede BVT steg.
Affaldsproduktiviteten udregnes ved: Bruttoværditilvækst (BVT) / total affaldsproduktion. Affaldsproduktivitet udtrykker, hvor meget der produceres ift. genereringen af affald.
