Titel

Debatoplæg fra ATV's digitale vismænd - Danmark som digital vækstregion

Intro

Datalogi (Computer Science) er én af flere vækstdrivere, der kan bringe Danmark i front som Science & Engineering region i verdensklasse på det digitale område inspireret af regioner som Silicon Valley, Massachusetts, Cambridge, Sydkorea og Israel. ATV's Digitale Vismænd har udarbejdet et debatoplæg med anbefalinger til, hvordan Danmark kan blive en digital vækstregion

Danmark har potentiale til at blive en digital vækstregion, der skaber værdi, og som kan måle sig med regioner som Silicon Valley, Massachusetts, Cambridge, Sydkorea og Israel:

  • EU placerer Danmark på en digital førsteplads blandt sine medlemmer (20)
  • Store danske virksomheder som Danfoss og LEGO er digitale frontløbere, også internationalt
  • Den offentlige sektor er i verdensklasse med digitalisering og fælles løsninger som NemID og e-boks
  • Danmark har dygtige forskere inden for datalogi, som bliver rigt citeret (1)
  • Den danske it-industri omsætter iflg. Danmarks Statistik for 220 mia. kr. p.a. og eksporterer 66 mia. kr. p.a.
  • Og Danmark har skabt datalogiske vækstiværksættere, som enten er solgt til udlandet eller har vokset sig store som f.eks. Navision (Microsoft), Simcorp, KMD og Netcompany.

Men skal vi udløse potentialet, forudsætter det, at vi strammer os an, så hele kæden fra forskning og højteknologisk innovation til start-ups og vækstvirksomheder, der kan finansieres, kommer til at fungere bedre.

Digitalisering, automation og brug af robotter vil omkalfatre hele vort samfund: Virksomheder vil skulle transformeres eller dø, mange af de jobfunktioner, vi i dag kender, vil forsvinde eller blive markant anderledes, ligesom digitaliseringen udfordrer vore adfærdsmønstre og rejser nye etiske problemstillinger, herunder om privatlivets fred.

Det er ikke nok at transformere eksisterende virksomheder. Vi skal også skabe helt nye virksomheder, f.eks. inden for deleøkonomi.


 

 

Kontakt
Fuldt navn

Maja Lænkholm

Stilling
Specialkonsulent
Cover
Billede
Dato