Hovedbillede
Billede
Titel

Givtig konference om AI-baserede sundhedsløsninger

Octo Slug
Nyhed
Dato

I november afholdt ATV og Innovationsnetværket Danish Healthtech en velbesøgt konference om hvorvidt og hvordan AI-baserede sundhedsløsninger kan blive til en kommerciel forretning.

Konferencen tog med udgangspunkt i ATV’s hvidbog om bedre sundhed med AI fat i nogle af de udfordringer og barrierer, som virksomhederne oplever i forhold til at skabe forretning på AI-baserede løsninger.

Her blev forskellige aktører fra sundhedsområdet bragt sammen i en dialog om, hvordan vi kan gøre Danmark til en frontrunner inden for AI på sundhedsområdet.

Konferencen bød på oplæg fra både store og etablerede medtech-virksomheder og yngre data-drevne virksomheder, der med afsæt i AI-teknologi har udviklet løsninger til sundhedsområdet. Herudover var der oplæg fra Sundhedsdatastyrelsen, Odense Universitetshospital og Etisk råd.

Altid åbne for henvendelser fra erhvervslivet

Odense Universitetshospital er en af de offentlige institutioner, der har en lang tradition for udviklingsprojekter med både virksomheder og vidensinstitutioner. På AI-konferencen fortalte lægelig direktør Peder Jest om et af de nyeste tiltag inden for samarbejde med virksomheder på AI-området, nemlig Center for klinisk AI (CAI-X) på OUH og Syddansk Universitet. CAI-X er etableret, fordi der er behov for at forene forskningsviden om AI med klinikerbehov, så der arbejdes strategisk, systematisk og professionelt med koblingen af de mange AI-muligheder til driften af hospitalet.

CAI-X samarbejder løbende med virksomheder om potentialet for at forbedre sundheden gennem brug af AI-løsninger.

”Uden kompetencerne fra universitet og virksomheder vil vi ikke kunne udnytte de mange muligheder, der er for brugen af AI på sundhedsområdet. Så vi er altid åbne for henvendelser fra erhvervslivet. Hvis potentialet er der, forsøger vi at finde en løsning til at komme videre med et udviklingssamarbejde med virksomhederne”, slår Peder Jest fast.

Læs Welfaretechs reportage fra dagen på linket til højre.

ATV’s temagruppe for sundhedsteknologi vil fortsætte sit fokus på AI-baserede løsninger på sundhedsområdet og i løbet af 2020 afholde en række workshops, hvor debatten kan fortsætte.

 

Stadig pladser på Life Science AI Academy 2020

Innovation Centre Denmark, Silicon Valley og Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) inviterer topledere i erhvervslivet, det offentlige og på højere læreanstalter med interesse i digital transformation til en spændende og lærerig rejse ind i det lovende AI univers for kunstig intelligens i Danmark og Silicon Valley: “Life Science AI Academy 2020”.

På Academy tager deltagerne på en fælles udviklingsrejse om at undersøge potentielle samarbejder og vækstmuligheder.

Ved deltagelse i Life Science AI Academy vil du:

  • Møde topledere i mindre og større virksomheder, universiteter, igangsættere, forretningsudviklere, venturefonde, eksperter i regulatoriske anliggender og mange andre, der virkelig arbejder med kunstig intelligens
  • Lære at identificere, kvantificere, kvalificere og designe løsninger baseret på kunstig intelligens ved brug af din egen forretningscase
  • Finde inspiration i nye tendenser og innovative teknologier
  • Opbygge et stærkt netværk inden for kunstig intelligens i Danmark og Silicon Valley
  • Få muligheden for at sætte skub i dit interne innovationsprojekt og transformere din virksomhed/organisation hurtigere
  • Få inspiration til at blive AI-forandringsagent og motivere dine kollegaer og ledelse

Læs mere om ATV's Life Science AI Academy på linket til højre.

Relaterede nyheder og artikler