Danmark 2030-rapport

Denne rapport markerer afslutningen på ATV’s Science & Engineering-projekt, der over fem år har undersøgt betydningen af forskning i - og udvikling af - teknologiske løsninger for dansk økonomi.

Projektets omfattende analysearbejde - samt studieture til globalt førende tech-regioner - peger i samme retning: Science & Engineering er en drivende vækstmotor for dansk økonomi, men vi er som nation stærkt udfordret af, at vi taber terræn i en tiltagende global konkurrence om udvikling af fremtidens teknologiske løsninger.

ATV’s vision er, at Danmark skal være en af verdens fem førende Science & Engineering-regioner. Denne rapport giver opskriften på, hvilke tiltag der er behov for frem mod 2030 for at realisere denne vision.

Syv barrierer

Fravær af politisk lederskab

I en verden, hvor den teknologiske udvikling går stadig stærkere, er mangel på politisk lederskab for en langsigtet vision for Danmarks position som vidensregion en udfordring.

Vanskeligt at rekruttere globalt talent

Der er mangel på højtkvalificerede talenter i Danmark, men skatteregler og begrænsning af engelsksprogede uddannelser gør det vanskeligt at rekruttere fra det globale talentmarked.

Vi uddanner skævt

For få unge søger uddannelse inden for STEM-området (Science, Technology, Engineering, Mathematics), selvom det er arbejdskraft med de uddannelser, erhvervslivet oplever størst mangel på.

Det halter med forskningsdrevet innovation

Danmark prioriterer midler til teknisk forskning lavere - og får mindre innovation ud af forskningssatsningerne - i forhold til andre førende vidensregioner i f.eks. USA og Asien.

Danmark taber terræn på IT og digitalisering

På trods af at Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande, er vi langt bagefter, hvad angår implementeringen af nye IT-teknologier.

Virksomheder vokser sig ikke store

Hovedparten af Danmarks største startup-succeser opkøbes af udenlandske virksomheder, når de vokser sig store, med risiko for, at værdierne ikke fastholdes i Danmark på længere sigt.

Silotænkning står i vejen for omstilling

Bæredygtig omstilling kræver cirkulære ressourcestrømme og forretningsmodeller, men silotænkning og omkostningsfokus står i vejen for udviklingen i Danmark.

Syv læringer

Stærke visioner, klare mål og langsigtede planer

Overordnet har regionerne gjort Science & Engineering til omdrejningspunkt for deres udviklings- og vækststrategi. Klar kommunikation om visioner og mål, stram styring og langsigtede planer følges til dørs af omfattende investeringer. Mest udtalt er det i Asiens tigerøkonomier, hvor Kina har lagt en detaljeret plan for at blive verdens udviklingscentrum for nye, højteknologiske produkter, og Indiens premierminister har ansat en videnskabelig toprådgiver som sin højre hånd.

Fokus på stærke, nære økosystemer

Økonomisk vækst er sjældent en enkelt persons, institutions eller virksomheds værk, men resultatet af et stærkt samspil mellem flere aktører, der er tæt forbundne i et netværk. Denne erkendelse dyrkes ekstensivt i verdens stærkeste Science & Engineering-regioner, hvor universiteter, store virksomheder, underleverandører, iværksættere og investorer indgår i tætte miljøer. Fysisk nærhed mellem aktørerne prioriteres højt og er en drivkraft for videndeling, innovation og fremdrift.

Missioner og tværfaglig nytænkning

Løsning af komplekse, tværfaglige problemer bruges målrettet som drivkraft for innovation i Science & Engineering-økosystemerne – bl.a. i ”missionsdrevne” forskningscentre, der fokuserer på store samfundsudfordringer inden for f.eks. klima, fødevarer og sundhed. Ambitionsniveauet i missionerne er ofte globalt, sættes tårnhøjt og kræver tæt samarbejde mellem mange forskellige fagligheder. Erkendelsen er, at banebrydende innovation sker i grænseflader mellem fagligheder og siloer.

Verdensklasse talenter som vigtigste ressource

Den vigtigste forudsætning for succes i såvel virksomheder som på universiteter og forskningsinstitutioner er at have adgang til de rette kompetencer. Udvikling og tiltrækning af talenter er derfor en fælles mission for hele økosystemet. Det høje ambitionsniveau fordrer, at talenterne skal være i verdensklasse. Derfor rekrutteres fra hele verden, og der fokuseres på at skabe stærke universiteter, der producerer viden i verdensklasse og udklækker verdensklassetalenter.

Entreprenører er rockstjerner

Økosystemerne opildner til og hylder entreprenørskab. Erkendelsen er, at succesfulde iværksættere styrker hele økosystemet, tiltrækker talent og investeringer og skaber nye muligheder for alle. Derfor etableres der, på tværs af universiteter og virksomheder, rugekasser for hurtigvoksende tech-startups, og entreprenører fejres, som var de rockstjerner.

Risikovilje og opgør med nulfejlskultur

I jagten på banebrydende innovation er der i de entreprenørielle økosystemer en bred accept af fejl som et naturligt skridt mod store gennembrud. Investorerne tiltrækkes af tilstedeværelsen af virksomheder og entreprenører, der arbejder målrettet på at skabe banebrydende produkter og forretningsmodeller, og investerer risikovilligt i en trial-and-error-kultur. I de stærkeste økosystemer er venturemiljøet udbygget, modent og meget synligt, og der er en tæt kontakt til forsknings- og innovationsmiljøer på universiteterne.

IT i alt

Viden og data er økosystemets vigtigste råvare. Derfor er IT og herunder evnen til at udnytte kunstig intelligens, big data, IoT m.m. afgørende for enhver virksomhed og forskningsinstitution uanset branche og fagområde. IT-eksperter og -virksomheder trives derfor i rigt mål i verdens stærkeste Science & Engineering-regioner ligegyldigt, hvilket fokus det enkelte økosystem eller den enkelte klynge har. Det er evnen til at opsamle, gennemskue og anvende store datamængder, der i sidste ende er bestemmer virksomhedernes og forskernes konkurrencedygtighed.

Syv anbefalinger

Formuler en Science & Engineering-strategi

Regeringen bør stå i spidsen for en langsigtet, visionær Science & Engineering-strategi.

Afskaf loft for engelsksprogede uddannelser

Staten skal afskaffe loftet for udbuddet af engelsksprogede uddannelser på de videregående uddannelser, hvor aftagerefterspørgslen er størst.

Gør teknologiforståelse obligatorisk

Teknologiforståelse/informatik-fag skal være obligatorisk i folkeskolen og på alle ungdomsuddannelser

Øg forskningsbidraget til 1,5 pct. af BNP

De offentlige investeringer i forskning skal løftes til 1,5 pct. af BNP frem mod 2030.

Afsæt 150 mio. kr. til IT-opkvalificering

IT-kompetencer på højt niveau skal være en del af curriculum på alle videregående uddannelser, hvorfor alle underviserne på de videregående uddannelser, uanset fagligt felt, løbende skal opkvalificeres på IT.

Afsæt 100 mio. kr. årligt til universitets spin-outs

Spin-outs skal tilbydes lån til køb af teknologistøtte på universiteterne. Lånet tilbagebetales, hvis firmaet får succes.

Giv regeldispensation til tværsektorielle omstillingsprojekter

Kommunerne skal gå forrest i tværsektorielle samarbejder om bæredygtig omstilling. Der bør nedsættes et nationalt organ til at vurdere om evt. regeldispensation vil gavne det enkelte forsøg.

Læs rapporten online eller hent den ned som pdf

Du kan downloade rapporten som pdf på linket til højre.

Du kan også læse den online i Issuu, hvor rapporten er let at bladre i og let at dele med andre.
Online-versionen ligger her.