Hovedbillede
Billede
Life Science
Titel

Uddannelsessystemet og life science-branchen skal samarbejde om fremtidens uddannelser

Octo Slug
Nyhed
Dato
Intro

Uddannelsessystemet og life science-branchen skal fortsætte et tæt samarbejde om at sikre relevant indhold i uddannelserne. Unge skal i højere grad eksponeres til mulighederne i life science. 2-årige kandidatuddannelser, mere kontakt med industrien under uddannelsen og international rekruttering anses som afgørende.

ATV, Lif, Medicoindustrien og Danish Life Science Cluster holdt den 12. oktober et dialogmøde med flere end 100 deltagere fra uddannelsesinstitutioner og industrien. 

Den danske life science-industri er en styrkeposition og hjørnesten i dansk økonomi.  Coronakrisen talte sit tydelige sprog. Vi er stærkt afhængige af kvalificerede forskere og andre medarbejdere med life science-kompetencer, f.eks. læger, sygeplejersker og laboranter. I 2020 havde life science-virksomheder en vareeksport på 152 mia. kr., hvilket svarer til 20 pct. af den samlede danske vareeksport. Branchen beskæftiger omkring 50.000 mennesker og ser ind i et muligt vækstscenarie, der vil kræve op til 30.000 flere ansatte.

Life science-industrien er ligesom andre brancher stærkt udfordret i forhold til at rekruttere tilstrækkelig arbejdskraft med relevante kompetencer. Den udfordring var baggrunden for dialogmødet om uddannelser til fremtidens life science. Mødet satte fokus på forskning og udvikling, produktion, anvendelse, marked og lovgivning. Der blev talt om uddannelser til professionsbachelorer og kandidater.

Efter mødet stod det klart, at uddannelsessystemet og life science-branchen skal fortsætte et tæt samarbejde om at sikre relevant indhold i uddannelserne. Unge skal i højere grad eksponeres til mulighederne i life science. 2-årige kandidatuddannelser, mere kontakt med industrien under uddannelsen og international rekruttering anses som afgørende for at afhjælpe manglen på kvalificerede medarbejdere.

MedWatch skrev om dagen. Læs artiklen.

 

 

Kontakt
Fuldt navn

Dorthe Brander Pedersen

Stilling
Chefkonsulent

Relaterede nyheder og artikler