Hovedbillede
Billede
Studerende
Titel

Flere kvote 2-ansøgere til IT-uddannelserne er godt nyt

Octo Slug
Nyhed
Dato
Intro

Flere ansøgere via kvote 2 til IT-uddannelserne er godt nyt for både uddannelsesinstitutionerne og arbejdsmarkedet. ATV's Digitale Vismænd har gennemgået tallene og præsenterer her de vigtigste nøgletal for kvote 2-ansøgerne, der blev offentliggjort d. 15. marts 2023.

Den 15. marts kl. 12:00 var deadline for at søge kvote 2-optagelse til landets videregående uddannelser. Hertil har ATV's Digitale vismænd på baggrund af tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet undersøgt, hvordan søgningen til landets IT-uddannelser ser ud i 2023. Og det lover godt.

I Figur 1 nedenfor kan du se antallet af 1. prioritetsansøgere for 2022 og 2023:

Embed kode

 

Du kan se oversigten over hvilke uddannelser, der i vores øjne hører under følgende kategorier:

God søgning til efterspurgte IT-uddannelser

Uddannelserne ved de datalogiske institutter samt ingeniørinstitutterne oplever fremgang i antallet af 1. prioritetsansøgere sammenlignet med sidste år. Dette er meget positivt, da det netop er disse uddannelser, der sikrer efterspurgte IT-kompetencer, som der også er en flaskehals på at uddanne. Sammenlignet med 2019 - som var det sidste år inden coronaepidemien - er det især uddannelserne på de datalogiske institutter, der ser en særlig stor fremgang i kvote 2-ansøgere. Faktisk ses en stigning på 26% flere ansøgere ift. 2019. Denne positive udvikling vil vi forhåbenlig også se, når de studerende optages til sommer.

Også uddannelserne på professionshøjskolerne/erhvervsakademierne og IT-kombinationsuddannelserne ser store stigninger - både procentmæssigt og i absolutte tal. Både de korte IT-uddannelser og IT-kombinationsuddannelserne har været hårdt ramt som følge af coronaepidemien og af det faktum, at mange engelsksprogede uddannelser blev lukket i 2022. Samlet set har lige godt 500 flere søgt en IT-uddannelse som 1. prioritet via kvote 2. 

Samme niveau som før corona

For alle uddannelsesområder inden for IT-uddannelser ses der en stigning i antallet af 1. prioritetsansøgere på kvote 2 sammenlignet med 2022. Faktisk er antallet af 1. prioritetsansøgere til alle IT-uddannelserne samlet set steget med hele 13% fra 2022 til 2023. Som det ser ud nu, er IT-uddannelserne kommet tilbage til samme niveau af ansøgere som i 2019 - altså før corona, hvilket er enormt positivt. Dette er endda på trods af lukningen af mange engelsksprogede uddannelser i 2022, hvorfor man på professionshøjskoler og erhvervsakademier sammenlignet med 2019 har set et fald på 10%. Du kan se de procentmæssige ændringer i antallet af 1. prioritetsansøgere for uddannelserne i Figur 2 nedenfor:

Embed kode


Flere Kvote 2-ansøgere betyder flere ansøgere til kvote 1

Det er ikke kun stigningen i kvote 2-ansøgere, der giver anledning til begejstring. ATV har tidligere analyseret sammenhængen mellem ansøgere til kvote 2 og ansøgere til kvote 1, og fundet ud af, at en stigning i kvote 2-ansøgere hænger sammen med en stigning i kvote1-ansøgere.  Dette betyder, at IT-uddannelserne sandsynligvis kan se frem til en stigning i antallet af kvote 1-ansøgere, når landets unge til sommer sender deres ansøgninger af sted. Ikke alene er det positivt for uddannelsesinstitutionerne, at flere unge vælger at søge en IT-uddannelse; det er også godt for arbejdsmarkedet, der i øjeblikket oplever en stor mangel på IT-specialister. ATV følger nøje med, når kvote 1-ansøgningen lukker den 5. juli. Indtil da kan man kun glæde sig over den positive udvikling, der forhåbentlig betyder flere unge på landets IT-uddannelser.