Hovedbillede
Billede
Stephen Alstrup deltager i paneldebat ved ATV's teknologiske topmøde (teknologidag) 2018.
Undertekst til billede/video

Næstformand for ATV’s digitale vismandsråd, og professor i datalogi ved Københavns Universitet, Stephen Alstrup

Titel

ATV med i internationalt samarbejde mod COVID-19

Octo Slug
Nyhed
Dato

Den 11. maj deltog ATV i et møde med internationale søsterakademier i kampen mod COVID-19. Mødet var det tredje i rækken af møder mellem tekniske akademier verden over, som er gået sammen for at stoppe COVID-19 smittespredningen. Formålet var derudover at etablere en stærk international samarbejdsplatform mellem de tekniske akademier. Dette kan du læse mere om i linket til højre.

Emnet for forrige møde, som foregik digitalt tilbage i april, var en dele udfordringer og initiativer mellem akademierne omkring rapid diagnostic testing, og nødvendigheden og mulighederne for en hurtig diagnosticering af mennesker.

Seneste møde handlede om digital smittesporing, og til at deltage på vegne af ATV var næstformand for ATV’s digitale vismandsråd, og professor i datalogi ved Københavns Universitet, Stephen Alstrup.

Delte erfaringer med digital smittesporing 

Til mødet var omdrejningspunktet at udveksle ideer og erfaringer om, hvordan en digital smittesporings-app ville kunne indgå i kampen mod covid-19. Det blev på mødet bl.a. drøftet, hvordan en sådan app ville kunne blive integreret i et samfund, hvilken rolle den ville spille i kampen mod COVID-19, og hvordan den ville kunne indgå som et givtigt redskab i sammenspil med andre politiske- og sundhedsinitiativer.

Stephen Alstrup noterede sig fra mødet at: ”Vi kan lære meget af at høre de andre landes akademier, også selvom forskellige tech-kulturer og lovgivninger gør, at vi ikke kan overføre 1:1.” 

Alstrup tilføjer: ”Uanset hvad, så har det vist sig sværere end forventet, at lave en forholdsvis simpel app. Til gengæld lægger problemet op til en vigtig debat, som vi kun lige er begyndt på - en debat om teknologi og mennesker.”

Mødet var det tredje og indtil videre sidste i en række internationale videomøder specifikt om COVID-19 situationen, men i fremtiden vil den nyligt etablerede samarbejdsplatform, og netværket mellem de teknologiske akademier verden over, bestå og det internationale samarbejde fortsætte.

 

Om initiativet

Bag initiativet står det britiske Royal Academy of Engineering, som understreger, at de tekniske akademier kan komme til at spille en kritisk rolle for at skynde processen op med at finde løsninger på coronakrisen.

Situationens alvor betyder, at vi bliver nødt til at handle hurtigt på såvel nationalt som internationalt niveau,” erklærer Shane McHugh, Head of International Partnership Royal Academy of Engineering.