Titel

Teal Medical: Udviklingen accelererede med ATV Mentor

Dato
Hovedbillede
Billede
Intro

I det år ATV Mentor Helle Bechgaard bistod Teal Medical skiftede virksomheden navn og fokuserede deres forretningsområde til sundhedssektoren. De har i dag et langt bedre udgangspunkt for at søge investorer og købere til deres platform, der kan anonymisere data til behandling og diagnosticering.

De startede som Bytes&Brains, men endte som Teal Medical. Navneforandringen i Teal Medical er et symptom på de mange skridt, der er taget det forgangne år med ATV Mentor Helle Bechgaard på sidelinjen. CEO i Teal Medical, Kasper Marstal, fortæller om et år med mange beslutninger og ændringer i organisationen.

”Det var godt nok en øjenåbner at møde Helle for første gang. Hun har virkelig fået skubbet os i den rigtige retning, og der er derfor sket meget det sidste år. Vi kunne måske nok have fundet vores rette vej, men processen er helt sikkert blevet noget kortere,” siger Kasper Marstal.

Helle Bechgaard, der har en baggrund som leder i Life Science branchen og mange års erfaring inden for bestyrelsesarbejde, kunne straks se en virksomhed, der havde brug for at lægge sig fast på et område. Efter råd fra Helle Bechgaard droslede iværksætterne i Teal Medical derfor ned på konsulentopgaverne og fokuserede i stedet på deres udvikling af software, der kan anonymisere sundhedsdata.

”Det handlede i starten om at have styr på, hvad arbejdet koster, i forhold til det man får ind. Holdet bag Teal medical havde stor succes med at leje sig ud som konsulenter, og det gjorde dem selvforsynende. Til gengæld betød det også de ikke havde tid til at gå i dybden med de produkter, de selv udviklede,” husker Helle Bechgaard. 

Et stærkt produkt og et godt brand

Sammen med Helle Bechgaard drøftede de hvilke kunder Teal Medical skulle satse på, og hvor behovet var størst. Pilen pegede mod hospitalsverdenen og datadeling. Teal Medical står i dag klar med produktet, Teal Engine, en søgemaskine, der udtrækker og anonymiserer sundhedsdata.

Helle Bechgaard er ikke i tvivl om, at Teal Medical står med et stærkt produkt, som løser en udfordring sundhedssektoren står over for. Hendes råd til dem er derfor få patenteret deres produkt, siger hun, og fortsætter:

”Teal Medical har bevæget sig langt. De har fået et flot brand og et virkeligt stærkt produkt, som der er et stort behov for. Med de ændringer de har foretaget, har de et langt bedre grundlag for også at søge funding og legater til videreudvikling af produkterne.”

Til de videre salgs- og udviklingsarbejde har Teal Medical fået samlet et stærkt Advisory Board bestående af en indkøber, en salgschef, en innovationsdirektør og en chef fra Bispebjerg Hospital.

 

Hvem er ATV Mentor

I ATV har vi samlet en række medlemmer, der er uden for arbejdsmarkedet, men fortsat har masser af indsigt i betingelser for vækst, i vores mentorprogram. En ATV Mentor er en erfaren virksomhedsleder, som har forretningsforståelse og har været igennem virksomhedsudvikling før og har set alle aspekter af det. En ATV mentor trækker på erfaringen med, hvad der skal til  for at vækste.

Kontakt-overskrift
Kontaktperson
Kontakt
Fuldt navn

Maja Lænkholm

Stilling
Specialkonsulent