Titel

Science & Engineerings betydning for dansk økonomi - delrapport 1 fra ATVs Science & Engineering komité

Intro

Første delrapport fra ATV's Science & Engineering-projekt. Rapporten omfatter en kortlægning og analyse af Science & Engineering-virksomheders betydning for dansk økonomi, baseret på en analyse gennemført af DAMVAD Analytics for ATV.

Ingeniørvidenskab og kompetencer inden for STEM (Science, Technology, Engineering og Math) er helt afgørende for dansk økonomi. Virksomheder med en høj andel ingeniører og medarbejdere med STEM-kompetencer skaber langt højere værdi pr. medarbejder end øvrige virksomheder. Samtidig er de såkaldte ”S&E” virksomheder mere eksportintensive end den gennemsnitlige, danske industrivirksomhed.

Det viser den første analyse fra ATV’s Science & Engineering-projekt. ATV har en målsætning om, at Danmark skal være en af verdens 5 førende vidensregioner inden for ”Science & Engineering”. Dette er i den sammenhæng første delrapport fra den hidtil mest omfattende kortlægning af, hvad Science & Engineering, som udgangspunkt, betyder for dansk økonomi.

2.300 S&E virksomheder

ATV har, i samarbejde med konsulentfirmaet Damvad Analytics, afgrænset en population på knap 2.300 danske virksomheder, som baserer deres forretning på et stærkt videnfundament inden for ingeniørvidenskab og STEM-kompetencer (Science, Technology, Engineering og Math).

Skåret over en kam er S&E virksomhederne kendetegnet ved at være højproduktive og eksportintensive. Samlet set står virksomhederne for hele 16 pct. af BNP samt 40 pct. af Danmarks samlede vare- og tjenesteeksport. Til sammenligning bidrager industrisektoren i Danmark med 14,7 pct. af BNP samt knap 37 procent af eksporten.

 

Kontakt
Fuldt navn

Bjarke Wiegand

Stilling
Chefkonsulent
Cover
Billede
Dato