Titel

Rekruttering af folkeskolelærere med linjefag i naturfagene

Intro

Alt for få unge uddanner sig til folkeskolelærer med linjefag i naturfagene, og manglen på naturfagslærere vil få interessen for naturfagene til at dø ud blandt eleverne. I rapporten fremsætter ATV's naturfagsudvalg 30 anbefalinger til, hvordan udviklingen kan vendes.

Alt for få unge vælger at uddanne sig til folkeskolelærer med linjefag i naturfag. Læreruddannelses-reformen fra 2007 havde blandt andet til hensigt at styrke naturfagene. Desværre skete der det modsatte. Antallet af lærerstuderende med linjefag i naturfagene faldt til en fjerdedel fra 2006 til 2007. I 2010 var antallet steget igen, men stadig lavt. Desværre mangler vi nye tal. Det er blevet bedre, men der er ingen tvivl om, at der stadig er for få unge, der vælger naturfagene som linjefag. Desuden har vi et stort efterslæb. Dette peger frem mod, at vores skoleelever på længere sigt måske ikke vil få tilstrækkelig og god undervisning i naturfagene. Det finder ATV alarmerende.

Viden om natur, teknik og sundhed (N, T, S) er en forudsætning for at forstå mange af samfundets udfordringer og for at kunne bidrage med fremtidens løsninger. Vi har brug for unge med interesse for NTS-området både på erhvervsuddannelserne og på de videregående uddannelser.

ATV afholdt i august 2013 en konference om hvilke tiltag, der vil kunne afhjælpe problemet. Der var en fælles erkendelse af en ”brændende platform” og et engagement omkring at være med til at løse de udfordringer, der blev identificeret. I rapporten har vi beskrevet de anbefalinger, vi har identificeret ud fra konferencen og en efterfølgende dialog med centrale aktører. Rapporten bringer desuden uddrag fra oplæg og debatter på konferencen i august.

Anbefalinger:

ATV mener, at folkeskolen både skal give eleverne en stærk faglig ballast til at kunne agere i et komplekst teknologitungt samfund og bidrage til at mange unge får en motivation til at uddanne sig inden for STEM-fagene, både på erhvervsuddannelserne og på de videregående uddannelser.

  • På kort sigt. ATV anbefaler et udvidet samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter.
  • På længere sigt. ATV anbefaler et forpligtende og formaliseret samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter.

ATV forestiller sig et bredt optag til den fremtidige læreruddannelse. Der skal være to primære partnere i uddannelsen, professionshøjskoler / university colleges (UC) og universiteter (UNI). Derudover spiller de uformelle læringsmiljøer (private og offentlige virksomheder, science centre, Danish Science Factory etc.) også en aktiv rolle.

Betydende forhold:
1. stærke fælles miljøer mellem professionshøjskoler og universiteter i de tre største byer
2. stor betydning af overgang fra ungdomsuddannelse til den nye læreruddannelse
3. nytænkning af STEM-området evt. med inspiration fra USA - Next Generation Science

Anbefalinger til professionshøjskolerne:

  • Være opmærksomme på naturfagene allerede ved rekruttering - både på STX og HTX.
  • Undervise i samarbejde med universiteter. Fokus på læringsprocesser OG formidling.
  • De unge skal kunne skifte til universitetet for at blive gymnasielærer eller noget helt tredje.
  • Fokus på naturfagenes sammenhæng med matematik og innovation.
  • Stille fora og ressourcer til rådighed for naturfagsdidaktisk debat og samarbejde (fagteams).
  • Etablere samarbejde med virksomheder om projektarbejde og gæstelærere.
  • Undervise kommende lærere i samarbejde med lokale gymnasier og virksomheder.
  • Afdække hvad der får unge til at vælge naturfag på læreruddannelsen.

 Anbefalinger til Studievalgscentre:

  • Vejlede om, at læreruddannelsen har fokus på læring men også formidling.
  • Vejlede om, at der arbejdes på at sikre fleksibel overgang mellem professionshøjskole og universitet.

Anbefalinger til kommuner og KL

  • Kommuner bør udarbejde strategi for udvikling af naturfag i folkeskolen.
  • Understøtte at skoleledere efterspørger lærere med naturfagskompetencer.
  • Prioritere effektiv efteruddannelse på naturfagsområdet.

Anbefalinger til folketing og minister

  • Krav om et naturvidenskabeligt fag på minimum B-niveau i gymnasiet.
  • Efterspørge samarbejde om læreruddannelsen fra UC og UNI.
  • Få løbende opsamling på samarbejdet og bidrage til fokus.
  • Efterspørge at UC og UNI deltager i tværgående samarbejde om løft af STEM fagene i hele uddannelsessystemet.


 


 

 

Kontakt
Fuldt navn

Dorthe Brander Pedersen

Stilling
Chefkonsulent