Titel

INTERNATIONAL TOP TALENT – A key ingredient in a leading Science & Engineering region

Rapporten er blevet til på baggrund af bl.a. interview med direktører og teknologiledere fra Science & Engineering virksomheder, HR-direktører, internationale topchefer og en survey blandt 100 internationale STEM-profiler i Danmark.

Undersøgelsen bekræfter, at Danmark mangler STEM-specialister, IT-profiler og at internationale topchefer er i høj kurs samt at danske virksomheder oftere søger udenlandske profiler som topledere.

I rapporten listes en række af de styrker og svagheder, som udenlandske talenter oplever i forhold til at arbejde i Danmark, og endelig giver ATV en håndfuld konkrete anbefalinger til, hvordan Danmark bliver en mere attraktiv karrieredestination for de internationale kloge hoveder, der skal hjælpe Danmark med at blive en af verdens førende Science & Engineering-regioner.

Anbefalingerne dækker både emner som at styrke København som metropol og at brande Danmark bedre, til at virksomhederne skal blive bedre til at onboarde og tage mere ansvar for sine ansatte og deres familier. Desuden skal problemstillingen være top of mind hos politikerne, samtidig med at en stærkere koordinering af kerneaktører efterspørges.