Titel

ATV-indspil til STEM-strategi

Intro

ATV's kommentarer og forslag til en national naturvidenskabstrategi.Akademiet for de Tekniske Videnskaber anbefaler, at der i udskolingen etableres et nyt fag, science, som integrerer fysik/kemi, biologi og geografi samt centrale elementer af IT.

Spørgsmålet om lærerkompetencer har stedse stået centralt i arbejdet, ud fra den simple betragtning, at elevernes udbytte af undervisningen står og falder med lærerens faglige kvalifikationer og pædagogiske evner. Derfor har akademiet blandt andet interesseret sig for kompetencedækningen hos de lærere, der underviser i natur/teknik, fysik/kemi, biologi og geografi i grundskolen.

Som altid når en fagrække ændres, stiller det store krav til de lærere, der skal
undervise i det nye fag. Der vil være behov for at etablere såvel et nyt linjefag
som en omfattende efteruddannelsesaktivitet, og selv om etableringen af science
som et stort samlet fag i skolen må forventes at forbedre såvel rekrutteringen
som fastholdelsen af science-lærere, vil der fortsat være et stort behov for at
motivere flere dygtige unge til at vælge en uddannelse som naturfagslærer.

Det nye linjefag skal erstatte linjefagene i fysik/kemi, biologi og geografi i den
eksisterende læreruddannelse, og kan med fordel tilrettelægges på baggrund af
erfaringerne fra ASTE-projektet med hensyn til faglig integration, forbedret rekruttering
og samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter. Herved
styrkes det faglige uddannelsesmiljø for de lærere, der på sigt skal have ansvaret
for det nye fag, hvilket i sig selv vil styrke undervisningen i skolen.

Kontakt
Fuldt navn

Dorthe Brander Pedersen

Stilling
Chefkonsulent
Cover
Billede
Dato