Hovedbillede
Billede
Lia Leffland og Frederikke Kroon introducerer Applied AI Academy
Undertekst til billede/video

Lia Leffland og Frederikke Kroon introducerede programmet under Tech Talk'en om kunstig intelligens.

Titel

Unik chance: Få toptunede AI-kompetencer i Silicon Valley

Octo Slug
Nyhed
Dato
Intro

Som teknologileder får du nu en enestående mulighed for at deltage i en topledertræningsforløb om anvendelse af kunstig intelligens. ATV og Innovation Centre Denmark har netop åbnet for ansøgning om optagelse på "Applied AI Academy - The Silicon Valley Way”.

Med den hastige udvikling i computing power, algoritmer og adgang til store datamængder vil kunstig intelligens give nye muligheder for os alle i de kommende år. Uden indsigt i ”does” og ”don’ts” risikerer virksomheder at sakke bagud i forhold til deres konkurrenter og helt nye virksomheder, som måske ikke engang er etableret endnu.

Billede
Professor ved DTU Compute Thomas Bolander holder oplæg om kunstig intelligens ved ATV's Tech Talk den 4. maj 2018.
Professor ved DTU Compute Thomas Bolander gav deltagerne på Tech Talk'en en introduktion til, hvad kunstig intelligens egentlig er.

Innovation Centre Denmark og ATV vil med initiativet ”Applied AI Academy” skabe et eksklusivt og intensivt træningsforløb inden for kunstig intelligens for danske ledere og vækst-iværksættere. Applied AI Academy tager udgangspunkt i de stærke vidensmiljøer i Danmark og Silicon Valley.

Forløbet er målrettet virksomhedsledere eller teknologileder fra universiteterne. Forløbet bygges op om en intensiv studietur til Silicon Valley, hvor deltagerne får lejlighed til at møde teknologiledere og eksperter fra verdens førende digitale økosystem.

På forløbet får du indsigt i forretningsmæssige udfordringer og muligheder inden for kunstig intelligens. Det består af læringsaktiviteter som for eksempel:

  • Præsentationer fra førende eksperter inden for AI
  • Sessioner og diskussioner med AI-virksomheder og investorer fra Silicon Valley
  • Workshops om relevante emner som f.eks. Design Thinking, fremtiden for AI eller bots
  • Case-baseret arbejde i Danmark og Silicon Valley
  • En uges studietur / learning lab i Silicon Valley
  • Opfølgning i Danmark efter turen til Silicon Valley
  • Mulighed for yderligere udvikling af case-arbejdet

Der er et meget begrænset antal pladser, og der opkræves deltagergebyr for deltagelse.

Vigtige datoer

Maj-august 2018: Ansøgning, udvælgelse af deltagere, bindende tilmelding.

24. oktober 2018: Kick-off seminar i Danmark. En hel workshop-dag med introduktion til kunstig intelligens (AI), fælles definition og networking

26. – 30. november 2018: Applied AI Academy i Silicon Valley

24. januar 2019: Opfølgning og møde i netværket