Uddannelse er et vigtigt greb for at realisere det digitale potentiale

Konferencen var oprindeligt planlagt til at blive afholdt på Christiansborg, men faldt sammen med corona-lukningen af Christiansborg. Men det forhindrede ikke aktører i at deltage aktivt i debatten. En række af emnerne, der blev drøftet, gengives nedenfor.

Danmark skal fastholde et højt gear på digitalisering

Brug af digitale teknologier har et stort potentiale for at skabe vækst og velfærd, og Danmark er godt med på nogle områder. Danmark skal være klar, da IT’s betydning stiger. På EU-plan står IT for 50 % af al vækst. It-virksomhederne i Danmark omsætter for 217 mia. kr., hvilket svarer til 11 % af BNP (2018). 50 % af alle jobfunktioner digitaliseres eller robotiseres. Samtidig er der flere eksempler på, at brug af digitale teknologier skaber vækst og reducerer CO2 samtidig med.

ATV udgav tidligere i 2020 rapporten ”Verdens førende tech-regioner: danske styrkepositioner i et globalt perspektiv” i regi af ATV’s Science og Engineering-projekt. Det viste et skisma mellem Europa og Danmark og andre store, globale regioner. De andre regioner satser meget på patenter inden for digitale teknologier, og her kommer Danmark end ikke i top-30. Analysen giver et billede af Danmarks teknologiske styrke målt efter en global målestok. Det er dog værd at bemærke, at de algoritmer, der bruges i kunstig intelligens, er fra 1970’erne, og uden for rapportens tidsfokus. Der er derimod først i 90’erne, at vi i Danmark havde nok computerkraft og kompetencer til at anvende dem. Infrastruktur betyder derfor også noget for en dansk styrkeposition.

Digitale teknologier fungerer ikke uden et solidt fundament

Et solidt fundament er med til at skabe et styrket forhold for Danmark for digitale teknologier. Danmark er historisk set gode til at anvende, udbrede og innovere på teknologisiden - uanset om vi har den juridiske ophavsret til selve ideen eller teknologien bag anvendelsen. I forhold til digitalisering – som er anvendelse af digitale teknologier – er det værd at nævne følgende:

• 97% af alle danskere er på internettet - https://www.globalis.dk/Statistik/Internetbrugere
   
• Vi er ganske langt med digitalisering af det offentlige - med infrastrukturelle digitale platforme som Nem-ID og Borger.dk o.m.a.
   
• Danske virksomheder er forholdsvis langt fremme i relation til digitalisering og automatisering af forretningsprocesser gennem brug af AI og Robotics Process Automation. Det ser vi mange eksempler på, og en nøjere analyse af automatiseringsgrad i danske virksomheder holdt op imod langt størstedelen af de regioner, som vi i rapporten sammenligner os med, ville få Danmark til at fremstå i et bedre lys.
   
• Danmark er også og har været kuvøse for adskillige succesfulde teknologivirksomheder og tekniske talenter - lidt ærgerligt, at de fleste ender på udenlandske hænder, men det er nok ikke så meget en snak om patenter, som det er en snak om risikovilje i den kapitalstærke del af Danmark.

Digitale teknologier bliver anvendt og brugt kommercielt – helt uden patenter

Der er en fremadstormende Open Source-bevægelse, som er en anden årsag til, at vi skal være varsomme med at sætte lighedstegn mellem patenter og teknologisk lederskab. Følgende kan nævnes:

• De fleste AI løsninger baserer Open Source Frameworks, som Tensorflow og Caffe - altså upatenteret teknologi
   
• Løsningerne afvikles meget ofte som Microservices i Kubernetes Containere, som også er Open Source
   
• Koden finder du efter al sandsynlighed i GitHub's open source repository
   
• Og mon ikke det underliggende operativsystem er Linux, og ofte supporteret af verdens førende Open Source-distributør, Red Hat, som så i øvrigt solgte deres viksomhed med 0 (Nul) patenter til IBM for over 230 milliarder kroner

Den gode nyhed er altså, at værdiskabelsen ofte ligger i innovation, anvendelse og udbredelsen af den teknologi (patenteret eller ej), som andre har stået for udviklingen af.

Uddannelse og kompetencer

Der er brug for alle slags IT-kompetencer i Danmark, og undersøgelser har vist, at majoriteten af befolkningen føler ikke, at de har IT-kompetencer nok til deres nuværende job. Den alarmerende mangel består dog i, at erhvervslivet i stor grad efterspørger tekniske og naturvidenskabelige IT-kompetencer (McKinsey & Innovationsfonden 2019 samt ATV’s State of the Nation). Manglen er også en global tendens, hvor ”computer science” er den eneste mangelområde inden for STEM, hvor der estimeres flere ledige job end uddannede dimittender (Kilde: Bureau of Labor Statistics Employment Projections, USA (tabel 1 og 2)).

Stephen Alstrup, der er professor på DIKU og digital vismand i ATV, holdt oplæg på konferencen om uddannelses- og kompetencebehovet og hentydede i den forbindelse til de forskellige behov for it-viden: ”Der er forskel på fx at være sosuassistent, læge eller portør – selv om de alle er sundhedsfaglige. Og efterspørgslen kan ligesom på it-området variere. Diskussionen om manglen på it-kompetencer bliver for entydig, hvis vi ikke skelner”.

Samtidig har ATV’s digitale vismandsråd påvist en dansk kapacitetsudfordring med digitale kompetencer på universiteterne i Danmark. Der er ikke kapacitet nok til både at uddanne, forske og skabe nok innovation. I dag er der ca. 311 professorer og lektorer, der underviser og forsker i datalogi/computer science. Det er for lidt ift. potentialet

Der er forskel på fx at være sosuassistent, læge eller portør – selv om de alle er sundhedsfaglige. Og efterspørgslen kan ligesom på it-området variere. Diskussionen om manglen på it-kompetencer bliver for entydig, hvis vi ikke skelner”

og de udfordringer, der er nævnt.

Kigger vi på uddannelsestallene, så får vi ikke uddannet nok af dem, der efterspørges allermest. Optaget på de tekniske og naturvidenskabelige it-uddannelser er stigende, og det er bestemt positivt. Ansøgningen til datalogi-uddannelserne stiger nogle steder, men er stagneret andre steder. Men har vi egentlig en forventning om behovet sammenholdt det ønskede antal dimittender? Der kunne være behov for en sådan strategi, da vi ikke får uddannet nok af dem, som vi mangler allermest.

Konsekvensen af en manglende indsats for styrke kompetencebehovet er bl.a., at arbejdspladser flyttes uden for landets grænser eller ikke oprettes. Det kan medføre, at både digitalisering og vækst overlades til andre lande, og Danmark står uden en manglende omstilling og indtjening til Danmark. Pt. er situationen, at software-arbejdspladser placeres i udlandet. Nye undersøger foretaget af IT-branchen viser samtidig, at 40% af it-virksomhederne opgiver at besætte IT-stillinger, og at 30% af virksomhederne siger nej til nye ordrer.

Følgende tiltag kan med fordel implementeres på kort sigt for at realisere mere potentiale:

• Fjern kvoter på IT-uddannelser – det giver ikke incitament for at uddanne flere
• Lad IT-uddannelserne beholde de penge de tjener
• Tillad udenlandske IT-studerende – det er bevist, de bliver og giver gevinst
• Lav fælles nationale rekrutteringskampagner – målrettet mod dem der ellers ville blive omskolet
• Gør det attraktivt at være (udenlandsk) forsker i DK – tage familie med

Den danske styrkeposition

Datalogi og software er centrale dele i den digitale udvikling, og Danmark rummer nogle af verdens dygtigste forskere inden for de områder (også). Danmark har potentiale til at blive en digital vækstregion, der skaber værdi, og som kan måle sig med regioner som Silicon Valley, Massachusetts, Cambridge, Sydkorea og Israel. Følgende punkter giver Danmark et forspring:

• Danmark var hurtig til at få internet og digitalisere forskellige ting
• Store danske virksomheder som Danfoss, Grundfos og LEGO er digitale frontløbere, også internationalt
• Den danske offentlige sektor er i verdensklasse til digitalisering med løsninger som NemID og e-boks på tværs af offentlig og privat
• Danmark har dygtige forskere inden for datalogi, som bliver rigt citeret, og som er blandt verdens bedste
• Den danske it-industri er i vækst
• Danmark har skabt datalogiske vækstiværksættere, som enten er solgt til udlandet eller er vokset sig store som f.eks. Navision (Microsoft), Simcorp, Systematic og Netcompany.

Teknologiudvikling, innovation, kapacitet, efteruddannelse og uddannelser er områder, vi kan styrke. Det tyder således på, at Danmark bør have en vision og et styrket fokus på at få løftet det digitale potentiale.

Corona-krisen har tydeliggjort, at digitaliseringsniveauet er afgørende for sammenhængskraften i et moderne samfund som det danske. Både befolkningen som helhed, de danske private virksomheder og offentlige institutioner har fået udstillet vigtigheden af at være på forkant med et højt digitaliseringsniveau. Det er f.eks. kommet til udtryk gennem digitale løsningers vigtighed for, at virksomheder kan opretholde produktion og services, hvis hovedparten af medarbejderne arbejder hjemmefra, eller muligheden for at fortsætte og kvalitetssikre dialogen med livsnødvendige leverandørkæder og kunder i udlandet, når grænserne blev lukket ned i hele verden. Mange virksomheder har fået lavet en helt ny forretningsmodel gennem brug af digitale teknologier.

Det er ikke ny viden, at digitalisering er afgørende for fremtidens niveau af velstand og velfærd. Digitale løsninger kan være medvirkende til, at danske virksomheder kan fastholde produktionen hjemme i Danmark grundet effektiviseringsgevinster, og løsninger som fx kunstig intelligens kan være en katalysator for, at virksomhederne kan udvikle grønne ressourcebesparende processer og produkter – og dermed hjælpe med at løfte klimaudfordringen.

Men før vi kan nyde godt af de fordele, som digitaliseringen kan medføre, er der nogle barrierer, som kræver strategiske indsatser for at nedbryde.

Derfor er det vigtigt, at der i større grad på politisk niveau drøfter en vision for, hvordan vi hjælper danske virksomheder med at udnytte de digitale muligheder til fulde, og hvordan vi skaber de rette rammer og kompetencer til et i fremtiden mere digitalt arbejdsmarked.