Hovedbillede
Billede
Børn lærer med digitale værktøjer2
Titel

Syv veje til digitalisering i skolen

Octo Slug
Nyhed
Dato
Intro

Digitalisering er ikke en valgmulighed for skolen. Det er en nødvendighed for, at børn kan navigere i et stadigt mere digitaliseret dansk samfund. ATV peger på syv opmærksomhedspunkter i nyt debatoplæg til fremtidens digitale skole, der blev præsenteret på en konference den 27. februar 2019.

Verden er blevet digitaliseret – og det gælder også for vores børns verden. ATV påpeger i nyt debatoplæg på behovet for et skærpet fokus på skolen i en digitaliseret verden. ATV har identificeret syv opmærksomhedspunkter, som vi i Danmark skal arbejde videre med, for at den danske skole kan bevæge sig mod behovet.

Billede
Morten Misfeldt fortæller om ATV anbefalinger
Professor Morten Misfeldt, AAU CPH, medlem af ATV's arbejdsgruppe for fremtidens digitale skole, præsenterede arbejdet med projektet.

For blot få år siden var vi primært i dialog med de mennesker, vi var i rum med. Vi talte lidt i telefon, men det var dyrt at gøre i lang tid ad gangen. I dag kan vi fx i toget primært være i dialog med en masse andre mennesker, som vi ikke deler rum med.  Det betyder, at desto bedre vi behersker og forstår det digitale, desto bedre kan vi begå os i den digitale verden både som privatpersoner og i forbindelse med vores arbejde. Hvis vi derimod ikke forstår den digitale verden, vil de manglende kompetencer hurtigt føre til en følelse af fremmedgjorthed og opgivenhed over for deltagelse i sociale og arbejdsmæssige relationer, usikker omgang med egne og andres data m.m.

Billede
Professer Stephen Alstrup, DIKU, Ejer og grundlægger, SupWiz og næstformand i ATV's Digitale Vismænd var vært for konferencen og tydeliggjorde, at børn er klar til en mere digitaliseret skole, der styrker dem i den verden, de allerede lever i.

Fremtidens skole bliver mere digital. Digitaliseringen stiller nemlig nye krav til fremtidens (digitale) skole, til dens indhold, dens lærere, dens didaktik, undervisningsmateriale m.m. Vi er nødt til at lære vores børn at agere i denne digitale verden – som et vidende, demokratisk og socialt væsen. Viden tilegnes og sættes i spil på en helt ny måde.

Fremtidens digitale skole vil stille nye krav til læreruddannelsen og vil forandre den måde, der undervises på. Det betyder, at vi skal lære fx dansk via digitale værktøjer, men også, at vi skal beherske de digitale værktøjer.

Det er vigtigt, at børn lærer at beherske de digitale teknologier i et selvstændigt fag, men også at lære ved brug af digitale læringsteknologier. Som side-effekt vil børn naturligvis også bedre forstå den digitale verden.

ATV peger derfor på følgende opmærksomhedspunkter:

  • Lærere skal efteruddannes i brug af digital læringsteknologi
  • Skolerne skal inspireres til at mere innovative praksisser
  • Den digitale dannelse hos børn skal foregå hos alle børn
  • Brug for tværfaglig dialog imellem forskellige forskningstraditioner
  • Data kan bruges positivt i skolen med løbende etisk dialog
  • Fortsæt dialogen på tværs af skoleaktørerne
  • Hold fokus på markedet og tilgængelighed af teknologi på skolerne

200 personer drøftede digitalisering i skolen

Den 27. februar 2019 holdt ATV konference sammen med DIKU og DABAI, hvor opmærksomhedspunkterne  blev præsenteret og drøftet ca. 200 deltagere. Neden for følger et udpluk af de vigtigste budskaber krydret med lidt billeder fra konferencen.

Undervisningsminister Merete Riisager var til stede på konferencen og gjorde opmærksom på, at hun vil sætte i gang i en proces en digitaliseringsstrategi i skolen. Strategien skal bl.a. centrere sig om at undervise i IT og med IT.

Billede
Undervisningsminister Merete Riisager ser frem til en digitaliseringsstrategi for folkeskolen.

En vision blev til

ATV har gennem et års tid afholde en række rundbordsmøder med forskellige aktører i skolesektoren for at skabe mere dialog på tværs og nedbryde de siloer, der ofte er mellem aktørerne. Det har medført en række fælles visioner, som aktørerne bakker op om, og en fælles forståelse af mulighederne og udfordringerne.