Styrk fødekæden til it-forskning – ellers taber vi det digitale kapløb!

Anledningen var, at han netop har overtaget formandskasketten fra Ole Lehrmann Madsen og vil gerne zoome ind på den nye formands visioner for den danske digitalisering og ATV´s Digitale Vismandsråds rolle.

Det er utvivlsomt gået op for både erhvervslivet og politikere, at digitaliseringen er et afgørende område for Danmarks fremtidige vækst. Det har affødt en masse snak om digitalisering og kunstig intelligens, og hvis man ser i EU's Horizon Europe program, så omtales ”grøn og digital omstilling” konsekvent sammen. Det er et positivt tegn, men Kaj Grønbæk mener, at der mangler en forståelse for, hvilket fundament der kræves for at opnå potentialet:

”Det bliver overset, at IT-forskerne samt de kandidater og ph.d.’er de uddanner, er rygraden i den digitale omstilling. Professorer og lektorer med tekniske it-kompetencer er en sjælden race, og de er meget hårdt hængt op allerede. Visionerne er gode, men vi kommer til at køre på en hullet vej mod et digitalt Danmark – uden at der bliver investeret massivt i belægningen af selve vejen”.

Det vigtigste element i den digitale omstilling forudsætter fokus på fødekæden, siger den nye formand for ATV’s Digitale Vismandsråd Kaj Grønbæk. Fødekæden må bygges op af it-kompetencer til alle fra folkeskolen og op, og ikke mindst større kapacitet til uddannelse og forskning.

Kaj appellerer i særdeleshed til at uddanne flere it-forskere og til at tiltrække flere fra udlandet, så Danmark kan udbygge den i forvejen høje kvalitet i it-forskning. Hvis vi skal være foregangsland, så skal vi være med til at præge udviklingen med gode løsninger, i stedet for blot at kritisere tech-giganterne. ATV’s Digitale Vismandsråd har netop lavet en optælling af kapaciteten af professorer og lektorer på it-området. Den viser, at der er omkring 300 forskere og undervisere indenfor de teknisk-naturvidenskabelige it-fag på universiteterne. Det er et meget lille antal i forhold til det antal kandidater, der uddannes, de it-forskningsprojekter der kører, de publikationer der leveres, og ikke mindst de ca. 300.000 virksomheder, der mangler it-kompetencerne.  

Den store efterspørgsel kræver, at vi styrker fødekæden til universiteterne og allerede i folkeskolen vækker de unges interesse for IT ved at vise de spændende muligheder indenfor it-området. Interessen skal fastholdes og udbygges på gymnasierne, og det er afgørende at både drenge og piger får vakt interessen, for de mest efterspurgte it-kompetencer. Aftagervirksomhederne bør også spille en aktiv rolle i at vække de unges interesse for IT-fagene. Det er for sent at virksomhederne først kæmper om at ansætte de færdige kandidater, når de dimitterer fra universiteterne.

Det er vigtigt at nævne, at der også er brug for specialister/forskere med kompetencer inden for it, mennesker og samfund og organisation og forretning. Faktisk er det en dansk styrkeposition, at vi er gode til at arbejde sammen på tværs af discipliner og fx inddrage slutbrugere i udvikling at it-baserede løsninger. Tværfagligheden skal også styrkes og bruges aktivt.

Start med digitaliseringsmidlerne i EU's genopretningspakke

Danmark får ca 2,2 milliarder i genopretningspakken øremærket til digitalisering. Blandt politikerne tales der umiddelbart om at skyde pengene i bl.a. iværksætteri, men hvis man ikke bruger en stor del af disse midler til at uddanne og rekruttere flere forskere og undervisere, vil der slet ikke være nok tekniske it-specialister, til at understøtte iværksætteriet. Virksomhederne skriger på kvalificeret arbejdskraft, og det skal vi sikre at vi kan levere for at udvikle og bevare danske it-virksomheder.

I en tid, hvor der er behov for styrkelse af fødekæden for it-specialister og større kritisk masse af it-forskere, er det derfor trist at se på politiske benspænd i form af lukning af engelsksprogede uddannelser, samt beskæring af uddannelser i de store byer for til gengæld at flytte forskningsmiljøer ud i mindre enheder udenfor de store byer.

Hvordan kan digitalisering og etik forenes?

I kølvandet på lovprisninger af digitalisering, følger også dårlige historier om data-misbrug og frygt for at AI, algoritmer og robotter tager magten over demokratiet og menneskers arbejde. Det har i den offentlige debat både i Danmark og EU ført til udsagn om, at vi her først og fremmest skal være gode til at regulere brugen af teknologi, så den bliver etisk forsvarlig. Det har givet os GDPR og nye EU-regler om brug af AI er på vej. Kaj Grønbæk mener her, at pendulet er svinget for langt over imod defensiv regulering og etisk kritik. ”Vi bør sætte massivt ind på at opfinde, designe, udvikle og levere etisk forsvarlige løsninger, som alternativer til tech-giganternes løsninger i stedet for blot at stille os med armene over kors og regulere. Vi har desværre meget få danske eller europæiske digitale produkter, som alternativer til tech-giganternes produkter”.

Der er i høj grad også brug for at balancere debatten og tænke på både muligheder og risici i nye digitale teknologier. I stedet for hele tiden at være i defensiven og forsvare os mod udenlandske teknologier, skal vi have pendulet svunget over mod kreativitet, design og opfindsomhed, og udvikle det potentiale, som Danmark klart har, til at præge fremtidens digitale teknologier.

Kaj mener, at en hovedopgave for ATV og Det Digitale Vismandsråd er at bidrage til en balancering af debatten, så vi både tænker i risici og muligheder. Det er vigtigt at have stor fokus på de muligheder, vi har, og konkurrere mod og præge tech-giganternes teknologier, med bedre og nyskabende løsninger.

Vi møder nogle gange synspunktet, at alt nyt jo kommer fra tech-giganterne, så det kan ikke betale sig at investere i forskning og teknologiudvikling i fx kunstig intelligens, i et lille land som Danmark. Kaj pointerer imidlertid, at danske IT-forskere hver dag bidrager aktivt til international udvikling af digitale teknologier via forskningsresultater, der benyttes af andre forskere og tech-giganterne. F.eks. har danske it-forskere stor påvirkning (impact) indenfor områder som programmeringssprog, programverifikation, algoritmer, data mining, kryptografi/sikkerhed, og menneske-maskin-interaktion.

Resultaterne giver respekt og styrker vores position internationalt og for at løse vores nationale udfordringer er den gensidige udveksling af viden helt fundamental – forskning er noget-for-noget – hvis ikke vi leverer på et højt internationalt niveau, så mister vi både evnerne og netværkene til at trække på den internationale forskning. Vi skal jo ikke bare importere teknologier, men udvikle alternative løsninger baseret på brugerinddragelse og danske værdier herunder etik, så vi også kan eksportere danske og etisk forsvarlige løsninger. Det kræver, at vi fortsat har it-forskere, der er med helt fremme.

Vi skal have ryddet op i begreberne

Kaj Grønbæk udtaler: ” Det er ofte pressen, der skaber begreberne hurtigere end fagfolkene, og sproget udvikler sig så hurtigt, at der opstår begrebsforvirring. Vi er gået fra at sige ’elektronhjerne’, over ’EDB’, til ’IT’, og nu er ’Digitalisering’ meget udbredt, men lige om lidt siges der ’kunstig intelligens’ om næsten alt, der har noget med en computer at gøre.”.

Det udbredte ’Digitalisering’ er et meget bredt begreb, der måske svarer til det brede begreb ’sundhed’. Alle kan have en mening om det, og det kan dække over alt fra dyb teknisk forskning til en simpel anvendelse. Ligesom sundhed kan dække over alt fra vaccine-forskning til en anbefaling om at tage daglige vitamintilskud.

Hovedforskellen mellem begreberne sundhed og digitalisering er imidlertid, at man indenfor sundhed er enig om begreberne for de faglige kompetencer, der er læger, psykologer, sygeplejersker, og SOSU. Disse uddannelser er veldefinerede gennem mange år. Indenfor digitalisering er der imidlertid 50+ uddannelser. En frisk PROSA undersøgelse viser ovenikøbet at over 50% af de ansatte i it-branchen ikke har en egentlig it-uddannelse. Tænk, hvis vi havde en tilsvarende situation, hvor over halvdelen af sundhedsvæsenet ikke havde en certificeret sundhedsuddannelse!? Fødekædekurser lider også af begrebsforvirring: ’teknologiforståelse’ i folkeskolen og ’informatik’ i gymnasiet.

Det Digitale vismandsråd bør bidrage til en begrebsafklaring og beskrivelse af nødvendige kompetenceniveauer. I takt med at forståelsen for- og vigtigheden af digitale teknologier breder sig i samfundet, er det vigtigt at både udviklingen og debatten er baseret på it-mæssige kompetencer. Beslutninger om teknologi foretages af mennesker, og beslutningstagere bør have kendskab til eller rådgives kvalificeret om teknologi. Inden for digitalisering ses det desværre også ofte, at der nedsættes råd eller udvalg, hvor der ikke er tekniske it-kompetencer repræsenteret. Det bør der rettes op på!

De brede og populære begreber er svære at gennemskue. De kan vanskeliggøre vejledning om it-uddannelser. Det kan være svært at afkode hvad der menes når politikere kaster om sig med begreberne algoritme, kunstig intelligens, AI og artificial intelligence. Vismandsrådet har allerede igangsat arbejde for at begrebsafklare forsknings- og uddannelseskompetencer. Målet er at bidrage til en mere konkret belysning af behovet for it-kompetencer.

I tiden som formand for ATV’s Digitale vismandsråd vil Kaj arbejde for:

1. Opbakning til en styrket fødekæde for dansk it-forskning og uddannelse
2. Balancering af debatten mellem it-mæssig nyskabelse og teknologi-kritik
3. Begrebsafklaring og kortlægning af behov for it-kompetencer og -uddannelser

 

Fakta om Kaj Grønbæk

Udover at være professor og institutleder på Institut for Datalogi, AU, er Kaj Grønbæk ny formand for Det Digitale Vismandsråd i ATV. Kaj sidder derudover i bestyrelsen for DIREC og DigitalLead. Kaj har overtaget posten efter Ole Lehrmann Madsen, der har været med til at igangsætte vigtige initiativer for at fremme den danske digitalisering. Kaj skal drible dette vigtige arbejde videre.