Hovedbillede
Billede
Tommy Ahlers ATV Teknologiske Topmøde 2018
Undertekst til billede/video

Vækstiværksætter og Danmarks siddende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers er blandt de nøglepersoner fra Danmarks tech-økosystem, der stiller op til debat af fremtidens innovations- og erhvervsfremme på ATV’s Årsmøde.

Titel

Styrk Danmarks tech-økosystem

Octo Slug
Nyhed
Dato
Intro

ATV’s Årsmøde falder midt i udviklingen af nye systemer for innovations- og erhvervsfremme i Danmark. På årsmødet kan du møde nøglepersonerne bag processen og bidrage til at styrke Danmarks fremtidige tech-økosystem.

Et panel bestående af udenlandske eksperter er i øjeblikket i fuld gang med at analysere Danmarks eksisterende innovationssystem. Uafhængigt af udfaldet af det kommende folketingsvalg vil panelet komme med sine anbefalinger til, hvordan indsatsen kan forbedres til efteråret til den kommende regering.

Du kan på ATV’s årsmøde være med til at påvirke processen.

Her kan du bl.a. debattere dine ønsker til innovationsfremme med arkitekten bag evalueringen af innovationssystemet, uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers.

Ligeledes stiller nogle af de aktører, der skal drive systemet - uanset valgets udfald - op til debat. Heriblandt Mikkel Leihardt, vicedirektør i Uddannelses- og Forskningsministeriet og Anne Skriver, bestyrelsesmedlem i Innovationsfonden.

Debater erhvervsfremme med Claus Jensen

Ambitionen med Danmarks fremtidige innovationsfremmeindsats er, at ”Danmark skal være blandt de førende i verden til at omsætte ny viden til innovation og nye virksomheder.”

Samtidig er en nyudpeget Erhvervsfremmebestyrelse i fuld færd med at lægge en strategi for fremtidens erhvervsfremmeindsats. Skal Danmark være førende til at omsætte ny viden til nye virksomheder, er det naturligvis afgørende at disse indsatser koordineres tæt.

Derfor sætter ATV's Årsmøde også fokus på erhvervsfremme, hvor du kan debattere fremtidens indsats med nøgleaktører i Erhvervsfremmebestyrelsen, heriblandt formand i CO-Industri, Claus Jensen og rektor for Aalborg Universitet, Per Michael Johansen.

Ønskeliste til kommende regering

Årsmødet afsluttes med en workshop og paneldebat, hvor ønsker til en sammenhængende innovations- og erhvervsfremmeindsats debatteres, samles og overleveres til de relevante aktører, der vil bære ”ønskelisten” med til deres bagland.

Ligeledes vil aktørerne - og derigennem den kommende regering - blive forsynet med ATV’s nye analyse af Danmarks vækstlag af Science & Engineering start-ups, som dokumenterer en tæt sammenhæng mellem viden og vækst.

TILMELD DIG ÅRSMØDET HER

OBS ved tilmelding:

  • Har du ikke deltaget i ATV's arrangementer før
  • Abonnerer du ikke på ATV's arrangement
  • Er du ikke medlem af ATV

SÅ OPRET EN PROFIL OG GEM DIN ADGANGSKODE TIL EN ANDEN GANG

For ATV-medlemmer og abonnenter på ATV-materiale:

  • Når du logger ind, så tast din adgangskode, du tidligere har oprettet.
  • Kan du ikke huske din adgangskode, skal du trykke "Glemt adgangskode" for at få fremsendt ny adgangskode.