Teknologisk omstilling skal være en folkesag
Teknologisk omstilling er afgørende for Danmarks håndtering af voksende samfundsudfordringer inden for klima, energi, sundhed og sikkerhed. Men der er behov for at gøre omstillingen til en folkesag, hvis teknologien skal indfri det potentiale, som også klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard håber på.
”Teknologi er ét af de redskaber, vi har. Men teknologi kan aldrig løse det her alene. Vi er nødt til at tænke det sammen med vores økonomi- og finanssystem, med vores governancesystem og ikke mindst med vores adfærd,” sagde professor og leder af Sustainability Science Centre, KU, Katherine Richardson til Akademiet for de Tekniske Videnskabers (ATV´s) Årsmøde 2023.
Erkendelsen af, at teknologisk omstilling, økonomi, politik og adfærdsændringer skal gå hånd i hånd, er en grundsten i akademiets nye, storstilede projekt ”Guide til et resilient Danmark”, som ATV lancerede på Årsmødet.
”Det er ikke teknologierne i sig selv, der er udfordringen, men hvordan vi skal prioritere mellem dem, og om befolkningen er klar til at tage teknologierne til sig. Jeg tror ikke, vi rykker særligt meget på nogen ting, hvis vi ikke får befolkningen med,” sagde formand for projektkomitéen Charlotte Rønhof.
ATV vil styrke Danmarks robusthed over for nuværende og kommende kriser ved at accelerere Danmarks teknologiske omstilling. I det nye projekt, som er støttet af alle landets universiteter samt fem fonde, og med et budget på 48,5 millioner kroner samler ATV en bred skare af virksomhedsledere, vidensinstitutioner, folk fra det politiske system og toppen af den akademiske verden om opgaven.
”Vi er i Danmark, som i resten af verden, kraftigt udfordret af samtidige kriser. De kriser, vi står over for, løses kun, hvis verden omstiller til fossilfrie, biobaserede og digitale teknologier. Den omstilling kommer til at sætte rammerne for praktisk talt alt andet i de kommende år,” sagde Charlotte Rønhof.
Teknologioptimist med folkeligt mandat
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard besøgte også ATV’s Årsmøde. Han er ikke selv i tvivl om, at teknologi er afgørende for at løse de store samfundsudfordringer.
”Det har været vigtigt for mig at være her, fordi min verden er en konkret verden, og I kan lave teknologi, der kan levere løsninger. Jeg er teknologioptimist, og jeg tror på fremtiden,” sagde han.
Men selv om teknologien tilbyder løsninger på de store samfundsudfordringer, må ministeren også se sig bundet af det folkelige mandat. I en debat om CO2-afgiften, som ministeren har afslået at indføre, argumenterer han med, at omstillingen kun kan ske, hvis der er folkelig opbakning til teknologien. Og at det, ifølge ham, kræver, at den grønne omstilling ikke bliver for dyr.
”Den politisk svære opgave er at dosere kærlighed og straf rigtigt. For hvis vi ikke dosserer rigtigt, så vil det skade den langsigtede omstilling af samfundet,” sagde ministeren.
”Når vi f.eks. kigger på transportområdet, er der en dynamik, som handler om, at når det grønne valg bliver billigere, kommer folket med, og når folket er med, bliver politikeren modigere,” sagde han.
Danmark har gode forudsætninger
Akademimedlem og nyudnævnt dekan på Arts ved Aarhus Universitet og professor i ansvarlig teknologi, Maja Horst, forstår godt ministerens bekymring, men peger på, at netop Danmark har forudsætningen for at gå forrest i en omstilling, som har befolkningens opbakning.
”Lige nu mangler vi den samlende fortælling. Men hvis vi ser på andre lande, så har de det endda sværere end os. Vi er relativt veluddannede i Danmark, og vi deler meget af det samme værdisæt. Derfor har vi faktisk forudsætningen for at skabe en samlet fortælling.”
Rune Baastrup, direktør for Teknologirådet/DeltagerDanmark arbejder netop med fælles fortællinger, når det handler om bl.a. opsætning af vindmølleprojekter.
”Folk kan godt lugte, når noget er besluttet på forhånd. Kerneindsigten er derfor, at grøn omstilling kun kan lykkes, hvis vi systematisk får folk med ombord. Hastighed af omstilling er dermed afhængig af dybden af inddragelse,” kommenterede han.
ATV’s nyudnævnte præsident, CEO i NIRAS, Carsten Toft Boesen blandede sig også i den debat:
”Vi bliver jo også låste i vores egne løsninger, og der kan opstå en stædighed i, at man har opfundet de vise sten. Derfor er det vigtigt at tage en debat, inden man kommer frem til løsningen og beslutningen,” sagde han.
Leve godt med mindre ressourceforbrug
Ifølge Katherine Richardson bliver den bundne opgave at indrette vores samfund, så vi både forbruger færre ressourcer og samtidig opretholder levestandarden.
”Vi lever af jordens ressourcer. Det er vores valuta. Det er den, der betaler for vores udvikling. Den store omstilling, vi står overfor, handler om, at vi skal lære at leve godt, men uden at efterspørge flere ressourcer, end jorden kan bære,” sagde Katherine Richardson.
Den opgave tror klimaministeren godt på, at vi kan løse, selvom det hidtil ikke er lykkedes at afkoble øget velstand fra øget ressourceforbrug.
”Selvfølgelig koster det noget at forcere en udvikling, men vi kan godt gøre det uden at blive fattige. Det kræver prioriteringer, og de omkostninger, vi taler om, er ikke ligeligt fordelt. Når vi kommer til landbrugssektoren, er økonomiske virkemidler i form af kærlighed og straf noget, der skal dosseres. Reformatoren er helten, ikke den revolutionære,” lød sloganet fra ministeren.
ATV’s nye projekt står på skuldrene af det i 2022 afsluttede Science & Engineering-projekt, der viste den store betydning, det danske Science & Engineering-system har for dansk udvikling, økonomi og konkurrenceevne. Det pegede også på alvorlige udfordringer inden for strategisk vigtige teknologiområder, som blev belyst i 'Hot Spot' analysen.
”Vi skal bevæge os fra diagnose til behandling. Det er vigtigt, vi finder ud af, hvordan vi kan gøre det bedre på udvalgte områder,” sagde Charlotte Rønhof ved lanceringen af "Guide til et Resilient Danmark".
I det Internationale Energiagentur (IEA) lyder budskabet bl.a., at der er store ressourcebesparelser at hente i energieffektivitet. Ved at øge den såkaldte energiintensitet fra nuværende 2 procent til 4 procent kan verden spare, hvad der svarer til Kinas energiforbrug på et år.
”Potentialet i energieffektivitet er enormt, men der har ikke været særligt stort fokus på denne del. Der er brug for et nyt narrativ, hvor vi begynder at tale om energieffektivitet i fremtidens energisystem og forstår, at der ud over energibesparelser også ligger energieffektivitet i elektrificering, i fleksibilitet og i sektorkobling. Et godt eksempel er potentialet i overskudsvarme, der er ganske stort,” sagde Rasmus Abildgaard, Vice President & Head of Public Affairs, Danfoss.
God stemning i kaffepausen mellem de mange oplæg...
