Hovedbillede
Billede
Fotoet viser en robothånd og en menneskehånd på vej til at give håndtryk.
Titel

Sådan kan du bruge kunstig intelligens i din virksomhed – kom til ATV Tech Talk

Octo Slug
Nyhed
Dato

Alle taler om AI – kunstig intelligens – men færre har prøvet at implementere det i praksis. Der er for virksomheder store muligheder i at bruge AI i nye produkter og services, men implementeringen af det er udfordrende og kræver stor indsigt i og forståelse af AI.

ATV afholder på den baggrund en Tech Talk om emnet fredag den 4. maj 2018. Mødet afholdes som et morgenmøde fra kl. 8.30 – 10.30 (indskrivning og let morgenmad fra kl. 8.00), så det let kan indpasses i en travl hverdag.

Overordnet set vil Tech Talken berøre følgende:

  • Hvordan du bruger kunstig intelligens i praksis.
     
  • Hvordan kunstig intelligens kan bruges til at skabe hurtigere forretningsmæssige resultater.
     
  • Hør om tendenserne inden for anvendt kunstig intelligens.
     
  • Erfaren virksomhedsleder om, hvordan man arbejder med kunstig intelligens i R&D regi og om, hvordan man leder de digitale forandringer. 

Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål og drøfte muligheder og udfordringer med de andre deltagere.

Målgruppen er virksomhedsledere med forretningsansvar og det forskningsmæssige og tekniske ansvar samt forskere inden for dette eller relaterede felter.

På Tech Talken kan du få indsigt i anvendelsesmulighederne for kunstig intelligens. Vi har sammensat et afvekslende program med danske forskere fra et universitet og fra en dansk produktionsvirksomhed, der anvender kunstig intelligens i praksis, og en konsulent med ”fingeren på pulsen” i Silicon Valley i USA.

Interaktion mellem kunstig intelligens og computere skal være fleksibel

Thomas Bolander fra DTU Compute er en førende dansk forsker med fokus på kunstig intelligens. Thomas Bolander vil på Tech Talken give et overblik over, hvad kunstig intelligens er. Desuden kommer han ind på hvilke forskningsmæssige udfordringer, vi skal have løst, da det på flere områder er svært at få maskiner til at gøre som mennesket.

En udfordring er eksempelvis at integrere sproglig og social intelligens. Sproglig og social intelligens vil være afgørende for, at interaktionen med fremtidens kunstige intelligens bliver fleksibel og robust.

Nyt forsknings-mindset i virksomheder skal drive udviklingen

Blandt danske virksomheder er Oticon en virksomhed, der arbejder med anvendt kunstig intelligens. Ph.D. og seniorforsker Michael Kai Petersen fra Oticon vil give et indblik i de muligheder, han ser for at integrere kunstig intelligens i ”hearing healthcare”, og hvordan man i virksomheden kan opbygge de nødvendige kompetencer.

Michael Kai Petersen vil komme ind på, hvordan de massive fremskridt inden for kunstig intelligens i form af maskinoversættelse, billed- og talegenkendelse udgør et paradigmeskift. Så hvis virksomheder skal integrere de muligheder i nye produkter og services, må vi radikalt ændre vores R&D-mindset fra at skrive linjer af kode i software, til at implementere neurale netværk, der selv lærer at strukturere ud fra data.

Det er en massiv udfordring selv for videnstunge virksomheder, da det typisk kun vil være en mindre del af de ansatte ingeniører og softwareudviklere, der har erfaring med AI.

Erfaringer fra ”The Silicon Valley Way”

Senior Advisor Martin Broch Pedersen fra Innovation Centre Danmark arbejder i Silicon Valley med at hjælpe danske virksomheder. Han vil fortælle om, hvordan virksomheder i Silicon Valley bruger kunstig intelligens, og hvordan forskellige anvendelser ser ud, alt efter om det er inden for finans, produktion, sundhed eller administration. Desuden vil han dele viden om, hvordan man som virksomhed kommer i gang med at anvende kunstig intelligens.

 

 

Kontakt
Fuldt navn

Frederikke Kroon

Stilling
Program Director
Fuldt navn

Maja Lænkholm

Stilling
Specialkonsulent