Hovedbillede
Billede
studietur danmark
Titel

Rapport fra fremtidens Danmark

Octo Slug
Nyhed
Dato
Intro

40 teknologiledere fra ATV har været på Danmarksturne for at trykprøve danske styrker og støbe fundamentet til en teknologivision for Danmark. Visionen bliver lanceret på ATV's Topmøde. TILMELDINGEN ER ÅBEN!

Onsdag i sidste uge rullede 40 danske teknologiledere fra universiteter, virksomheder og fonde ud på en Danmarksturne for at afkode, hvad Danmark skal leve af om 10 år.

Billede
Debat om Robotklyngens fremtid på Teknologisk Institut i Odense

Over tre dage gik turen til en række af Danmarks i dag stærkeste virksomheder, som Danfoss, Lego og Novo Nordisk samt innovations- og industrisamarbejder som Robotklyngen i Odense, IT-klyngen i Århus og industrisymbiosen i Kalundborg.

Teknologilederne er alle medlemmer af Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV. Deres missionen er at afdække, hvad der skal til, for at fastholde og udbygge Danmarks teknologiske styrkepositioner i 2030.

 

IDer kommer til at være ca. 10 steder i verden, hvor ny teknologi virkeligt bliver dominerende. Vi skal finde ud af, hvad der skal til for, at Danmark kan blive et af dem...
Per Falholt, CEO og founder for Per Falholt Global R&D Advisory Service og medlem af ATV's S&E-komite.

Vision for Danmark 2030

Læringerne fra turen er i øjeblikket ved at blive samlet op i en ny teknologivision for ”Danmark 2030”, som vil blive lanceret og debatteret på ATV’s Teknologiske Topmøde den 9. november.

Video URL
Formanden for ATV's S&E komite, Charlotte Rønhof, inviterer til debat om Danmarks fremtid.

Her vil vi markere slutningen på vores store Science & Engineering projekt. Visionen er således frugten af 5 års analyser, internationale studieture og drøftelser med hundredvis af hovedaktører fra verdens stærkeste tech-klynger, så jeg håber politikerne vil lytte” siger ATV’s direktør Lia Leffland.

I 2030 visionen giver ATV sit bud på, hvordan Danmark bliver en førende Science & Engineering-region og et foregangsland for verdens grønne og teknologiske omstilling.

Du kan deltage i debatten enten i DGI Byen eller hjemme bag din computer.

Danmarks teknologiske styrker under pres

Baggrunden for teknologiledernes Danmarksturne er ATV’s femårige Science & Engineering projekt, som gennem analyser og studieture til verdens førende tech-regioner (herunder Shanghai og Silicon Valley) har trykprøvet Danmarks teknologiske konkurrenceevne.

Billede
hot spot
Danmark falder bagud på 7 ud af 11 styrkeområder ift. verdens 30 stærkeste tech-regioner, viser ATV-analyse

Projektet viser, at teknologisk innovation har afgørende betydning for en regions konkurrenceevne, men afslører ved samme lejlighed, at Danmarks teknologiske styrkepositioner er under pres. Således viser analysen: ”Danmarks styrkepositioner i et globalt perspektiv”, at Danmark inden for 7 ud af 11 teknologiområder, der vurderes at være af strategisk betydning for Danmarks vækst og velfærd, sættes til vægs af minimum 30 øvrige regioner i verden målt på såvel forsknings- som patentaktivitet inden for området.

Det er et gigantisk wakeup call til, at politikerne skal sætte teknologi højere på dagsordenen. Ellers risikerer vi helt at miste vores styrkepositioner og dermed det grundlag, der skal finansiere danskernes velfærd fremover..
Charlotte Rønhof, formand for ATV’s Science & Engineering komite...

Svar til Mette Frederiksen

Formålet med ATV’s roadtrip er at udforske drivkræfterne i Danmarks stærkeste tech-klynger og involvere nøgleaktørerne i en debat om, hvordan vi fremadrettet styrker økosystemet omkring dem. Dermed forventer ATV at kunne levere svar på nogle af de spørgsmål, som statsminister Mette Frederiksen rejste på den stort anlagte regeringskonference ”Fremtidens Danmark” i Fredericia forrige uge.

Billede
Fondsdirektør Kim Nøhr Skibsted giver sine perspektiver på "Fremtidens Danmark" i et interview med ATV.

På regeringskonferencen satte statsministeren de kommende ti års udfordringer for det danske samfund på dagsordenen. Herunder mangel på kvalificeret arbejdskraft, som også er et stort tema i ATV’s Science & Engineering projekt. ATV’s analyser viser bl.a., at Danmark umuligt vil kunne opretholde sin velfærd, hvis ikke vi får flere til at tage erhvervsrelevante uddannelser og importerer talent fra udlandet.

"Udfordringen er, hvad vi konkret gør ved det," som fondsdirektør for Poul Due Jensens Fond, Kim Nøhr Skibsted siger.  Han var en af mange topledere, iværksættere  og topuniversitetsfolk, som ATV interviewede på sin studietur for at få input til sin "Danmark 2030" vision.

Samarbejde er en brændende platform. Vi bliver nødt til at blive bedre til at dele viden og innovere sammen. Vores styrke er, at vi er gode til at snakke om tingene, skabe alliancer og lære af hinanden.
Kim Nøhr Skibsted, fondsdirektør for Poul Due Jensens Fond ...

 

Relaterede nyheder og artikler