Titel

Piezoteknologien kan give industrivækst - temamøde om mulighederne

Octo Slug
Nyhed
Dato
Intro

Piezoelektronik er en solid teknologi med mange anvendelsesmuligheder og derfor også mange relevante markeder.

Piezoelektronik er en lineær elektromekanisk interaktion mellem mekaniske og elektriske egenskaber i krystallinske materialer. Det skal forstås således, at et krystal med piezoelektriske egenskaber kan generere en elektrisk ladning, når det udsættes for mekanisk påvirkning i form af eksempelvis tryk. Krystallet vil samtidig ændre form, hvis det eksponeres for elektrisk påvirkning. Materialer med denne effekt har fundet anvendelse i en lang række sammenhænge hvor elektricitet skal omsættes til mekaniske kræfter og/eller omvendt, som eksempelvis aktuatorer, sensorer, transducere, motorer, ”energy harvesting”, strømforsyninger, mm.

Teknologien er anvendt flere steder, men der er mange flere muligheder. ATV afholder temamøde herom den 12. maj 2015 kl. 12:15-16:30 hos DELTA, Venlighedsvej 4, 2970 Hørsholm.

Formålet med dette temamøde er at sætte fokus på mulighederne i piezoelektronik i et bredt spektrum og sætte gang i idégenerering om nye anvendelsesmuligheder. Mødet er velegnet for udviklingschefer, udviklingsmedarbejdere og specialister i virksomheder samt forskere og undervisere fra GTS-institutter, universiteterne og andre uddannelsesinstitutioner med et industrielt sigte på området.

Piezoelektronik giver en række spændende anvendelsesmuligheder i bl.a. elektriske systemer. Flere danske virksomheder har fået øjnene op for værdien af at anvende piezoelektronik, der bl.a. bruges i mikrofoner, andre typer sensorer, aktuatorer, piezoelektriske motorer, mv., og nu senest også i ”energy harvesting”-anvendelser.

I 2010 udgjorde verdensmarkedet for piezoelektriske komponenter omkring US$ 15 milliarder; ikke mindst automobilindustrien er storforbrugere af piezoelektriske komponenter.

Potentialet for at anvende teknologien er dog meget større end i dag, og teknologien har mange flere spændende anvendelser. Teknologien er en oplagt hjælpeteknologi, der med fordel kan adopteres og bruges af en lang række sektorer. Af relevante danske virksomheder, der allerede har adopteret teknologien, kan nævnes bl.a. Noliac, Megitt, Brüel & Kjær, Voss, Reson, Kamstrup, NKT Photonics, Danfoss m.fl.

Kontakt
Fuldt navn

Maja Lænkholm

Stilling
Specialkonsulent

Relaterede nyheder og artikler