ATV's vicepræsident Frede Blaabjerg modtager international hæderspris

Vi ønsker ATV's vicepræsident Frede Blaabjerg tillykke med den fornemme pris The Institute of Electrical and Electronic Engineers’ (IEEE) guldmedalje - også kaldet The Edison Medal.

Den mere end 100 år gamle Edison Medal er en af verdens mest prestigefyldte priser inden for E-ingeniørvidenskab med absolut topstatus i USA. 

Blå bog

Frede Blaabjerg, professor ved AAU, er vicepræsident i Akademiet for de Tekniske Videnskaber.

Gennem sin karriere har han udgivet vigtige publikationer i både nationale og internationale tidsskrifter, samarbejdet tæt med virksomheder og er en af Danmarks mest citerede forskere.

Hans forskningsområde er hovedsageligt effektelektronik, som i dag er en nøgleteknologi i den grønne omstilling. Frede Blaabjergs forskning har været medvirkende til, at mere end 50 pct. af elektriciteten i dag kommer fra vedvarende energikilder i Danmark.

Frede Blaabjerg har modtaget en række nationale og internationale priser igennem sin karriere, og i 2007 blev han Ridder af Dannebrog.

1. april 2020 tiltrådte Frede Blaabjerg som formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR). Den fratrædende vicepræsident i ATV fortsætter dermed arbejdet for at styrke innovation, uddannelse og forskning.

”IEEE Edison Medal” tager navn efter den amerikanske opfinder Thomas Edison, som i 1879 opfandt elpæren og lagde fundamentet for moderne elektrovidenskab.

Prisen, der er blevet uddelt en gang årligt siden 1904, tildeles forske­re, der gennem deres karriere har skabt en lang række videnskabelige nybrud. 

Historien bag prisen er lang og interessant. Ingeniøren fortæller historien i deres lykønskning til Frede Blaabjerg (link til højre). 

Banede vej for vedvarende energi

Frede Blaabjerg får prisen for sit omfattende arbejde og banebrydende forskning inden for effektelektronik ved Aalborg Universitet. 

Frede Blaabjergs vigtigste bidrag til både den globale forskning og den grønne omstilling er, at han har udvik­let de principper, der gør det muligt at omforme og styre energi fra vindmøller og solcelleanlæg, så systemerne kan tilsluttes elnettet.

Med sin forskergruppe fokuserer han i dag på to om­råder – nemlig pålidelighed og stabilitet i elnettet.

Med Frede Blaabjerg er det første gang at prisen uddeles til en forsker inden for effektelektronik.  

Verdens mest citerede forsker 

Historien tog sin begyndelse i 1995, da en ung Frede Blaabjerg afleverede sin ph.d.-afhandling. Han blev hurtigt ansat som adjunkt på Institut for Energiteknologi, hvor han fortsatte med at forske i, hvordan effektelektronik kan anvendes til at styre produktion i industrien og reducere forbruget af energi.

Allerede i 1998 blev Frede Blaabjerg udnævnt til professor, og han opbyggede en støt voksende forskergruppe. 

Siden den gang har forskerne i effektelektronik fra Aalborg, under Blaabjergs ledelse, publicereret en lang række artikler i førende internationale tidsskrifter, og artiklerne er blandt de mest citerede i verden inden for effektelektronik. Samtidig er Frede Blaabjerg den mest citerede forsker inden for inge­niørvidenskab de sidste ti år. 

De imponerende forskningsresultater, som Blaabjerg og hans forskningsgruppe har kortlagt, har også ført til en lang række internationale priser. Fx modtog Frede Blaabjerg i efteråret 2019 ”Global Energy Prize” i Moskva. Prisen uddeles hvert år til en eller flere forskere, der har udmærket sig ved at levere fremragende forskning på energiområdet. Den lanceres som ”energiforskningens nobelpris”, og blandt de tidligere modtagere af Global Energy Prize er da også flere nobelprismodtagere.

Afløser vicepræsidenthvervet i ATV med formandsrollen i DFiR

I begyndelsen af april kunne fortælle, at Frede Blaabjerg var udnævnt som formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR). I et interview til ATV's hjemmeside samlede han op på sin tid i ATV  – en organisation, der går en lys fremtid i møde.

Læs interviewet med Frede Blaabjerg via linket til højre. 

Effektelektronik

Effektelektronik er teknologi, der bruges til at styre og omforme en elektrisk energi. Effektelektronik findes derfor alle steder i virksomheder, husholdninger og transportmidler, hvor der er behov for at omforme energi fra et elektrisk system til et andet – fx ved at justere energiens spænding, fase eller frekvens.

Uden moderne effektelektronik ville en vindmølle eller en solcellefarm kun levere en brøkdel af den strøm, de leverer i dag.

Det er også effektelektronik, der sørger for, at en mobiltelefon kan oplades, at en fleksibel robot udfører opgaver i fabrikshallen, at en elbil kan oplades og køre, og at en LED-pære kan lyse.

I dag passerer ca. 90 pct. af al elektricitet gennem effektelektronik.

I vindmølleindustrien udgør effektelektronik en helt afgørende teknologi bag opskaleringen af vindmøllers størrelse og kapacitet. Siden starten af 1990’erne er vindmøllers kapacitet steget fra omkring 50 kilowatt til 10-12 megawatt, det vil sige med en faktor 200. En vækst i kapaciteten, der er muliggjort af de frekvensomformere, der er udviklet til vindmøller. På samme vis har effektelektronik været afgørende for den stigende kapacitet inden for solcellefarme.

Det er således i høj grad effektelektronik, der gør, at vedvarende energi i dag kan konkurrere med fx kul og gas.