Hovedbillede
Billede
En gruppe børn leger med teknik og mekanik.
Undertekst til billede/video

Naturvidenskabsfagene skal styrkes i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.

Titel

National naturvidenskabsstrategi - første møde i følgegruppen

Octo Slug
Nyhed
Dato
Intro

26. februar 2019 mødtes Naturvidenskabsstrategiens følgegruppe for første gang. ATV var med. Formålet med det første møde var at give et indblik i, hvordan strategiens ambitioner bliver omsat til konkrete projekter.

Den nationale naturvidenskabsstrategi blev offentliggjort i marts 2018. Rapporten beskriver regeringens strategi om at styrke naturvidenskabsfagene i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Strategien har 5 konkrete indsatsområder.

  1. Styrket motivation og faglig fortælling
  2. Fagligt og didaktisk endnu dygtigere lærere i naturvidenskab
  3. Kontinuerlig faglig fornyelse af naturvidenskabelige fag
  4. Styrket talentudvikling og udnyttelse af teknologiske muligheder
  5. Lokal prioritering, faglige netværk og samarbejde

På mødet den 26. februar redegjorde Styrelsen for Undervisning og Kvalitet for status for initiativerne i strategien.

National naturvidenskabsstrategi drøftet

Anja Andersen, professor på KU og formand for ekspertgruppen løftede sløret for de (10) bud, som Naturvidenskabens ABC forventeligt kommer til at indeholde. ABC'en er en del af indsatsområde 1 og skal give en beskrivelse af de bærende naturvidenskabelige principper og store fortællinger om naturvidenskab. 

Rambøll gav et oplæg om en endnu ikke publiceret undersøgelse af naturfagslærernes kompetencebehov. Undersøgelsen relaterer til indsatsområde 2.

Alle relevante institutioner og organisationer var inviterede til mødet. Næste møde holdes i efteråret.

Kontakt
Fuldt navn

Dorthe Brander Pedersen

Stilling
Chefkonsulent