Hovedbillede
Billede
Christian Mossing: Artificial Intelligence - beyond the hype
Titel

Kom til tre spændende Tech Talks om kunstig intelligens

Octo Slug
Nyhed
Dato
Intro

ATV inviterer til tre Tech Talks med fokus på kunstig intelligens. Du kan på en eftermiddag møde inspirerende oplægsholdere, netværke og blive klogere på de muligheder og udfordringer, som følger med kunstig intelligens.


Tech Talk: Kunstig intelligens i Life Science – hvordan griber vi mulighederne?

Kom og hør CEO og medstifter af Visiopharm Michael Grunkin, fortælle hvordan virksomheden arbejder med kunstig intelligens, og hvad det kræver, hvis man vil gribe de nye teknologiske muligheder.

Kunstig intelligens er på alles læber, og der er snart ikke et område eller en branche, hvor udviklingen af intelligente løsninger ikke bliver afgørende i fremtiden. Særligt på sundhedsområdet, hvor vi ser ind i en fremtid med et stigende antal ældre og en stigende forventning til personligt tilpasset og optimeret behandling, kan AI spille en afgørende rolle. Men det kan være udfordrende at gribe mulighederne - kunstig intelligens skal tænkes sammen med nye forrentnings- og distributionsmodeller på en ny og innovativ måde, og kræver en målrettet indsats og forankring i ledelsen.

Et godt eksempel på en virksomhed som rykker på dette område, er Visiopharm. Kunstig intelligens er fundamentet for virksomhedens software, som hurtigt og præcist kan analysere et billede af en vævsprøve i forbindelse med diagnosticering af kræft og udpege de områder, som lægerne bør se nærmere på. På Tech talken vil CEO og medstifter Michael Grunkin tage dig med på virksomhedens AI-rejse, og du kan blive klogere på, både udfordringer og muligheder.

TILMELD DIG HER

Bemærk: Arrangementet afholdes allerede torsdag den 11. april 2019, så tilmeld dig nu.

Tid: Torsdag den 11. april 2019 kl. 15.30 – 17.30
Sted: DTU Anker Engelundsvej 1, Bygning 101A, Rum 3.143, Møderum 2 2800 Kongens Lyngby

 


 

Tech Talk: Kunstig Intelligens - hvad skal vi med mennesker?

Mød digital strateg og forfatter Peter Svarre, som er aktuel med bogen: ”Hvad skal vi med mennesker?”. På Talken kan du blive klogere på kunstig intelligens og de etiske dilemmaer, som følger med de nye muligheder.

Udviklingen inden for kunstig intelligens rykker så hurtigt, at det tvinger os til at stoppe op og stille spørgsmål som: Skaber vi teknologisk velfærd eller teknologisk arbejdsløshed? Hvordan sikrer vi, at vi får alle med, og at menneskers rolle fortsat bliver vigtig og relevant?

Kunstig intelligens rummer store muligheder men også etiske dilemmaer, som man som teknologileder er nødt til at forholde sig til. Til at gøre os klogere på kunstig intelligens og de menneskelige og etiske perspektiver, vil Peter Svarre guide os igennem dilemmaer, muligheder og udfordringer.  

TILMELD DIG HER

Tid: Torsdag den 2. maj 2019 kl. 15.30 – 17.00
Sted: BLOXHUB, Arena, Bryghuspladsen 8, Indgang C, 3. sal 1473 København K


 

Tech Talk: Bedre sundhed med kunstig intelligens?

Den 29. maj 2019 kl. 15.30 - 17.00 præsenterer ATV's temagruppe for Sundhedsteknologi en AI Hvidbog, som stiller skarpt på muligheder og udfordringer, der er ved anvendelse af kunstig intelligens inden for sundhedsområdet. AI Hvidbogen behandler emnet med konkrete danske virksomhedscases.

ATV har dykket ned i hvilken betydning kunstig intelligens har på Life Science og sundhedsteknologi- området. Sektoren er i rivende udvikling, ikke alene som følge af at nye behandlingsmuligheder bliver udviklet, men også fordi nye disruptive teknologier som kunstig intelligens (AI), machine learning og IoT giver mulighed for ny indsigt, nye forretningsmuligheder og services, og ikke mindst behandling optimeret til den enkelte patient.

Samtidig åbner de nye teknologier også mulighed for, at helt nye spillere, som f.eks. Google mfl., der ikke traditionelt har ageret inden for sundhedsområdet, melder sig på banen med potentielt store forandringer til følge. På samme måde tvinges etablerede virksomheder til at gentænke deres forretningsmodeller.

TILMELD DIG HER
 

Tid: Torsdag den 29. maj 2019 kl. 15.30 – 17.00
Sted: BLOXHUB, Arena, Bryghuspladsen 8, Indgang C, 3. sal 1473 København K


Pris for deltagelse i ATV Tech Talks

Det er gratis at deltage, gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. (Der er et begrænset antal pladser – tilmelding foregår efter først-til-mølleprincippet

Kontakt
Fuldt navn

Frederikke Kroon

Stilling
Program Director