Hovedbillede
Billede
Event ved en techfestival i Kødbyen i København.
Undertekst til billede/video

Techfestival 2018 byder på co-creation og dialog om nye teknologier uden hype og uden skræmmebilleder.

Titel

Kom til ATV-debat på Techfestival 2018: Kvinder og STEM-uddannelser

Octo Slug
Nyhed
Dato
Paneldeltagere

"Expanding the Pool - Attracting Female Talent to STEM Education" finder sted fredag 7. september 2018 kl. 17.30 - 18.30 på Flæsketorvet 60.

  • Direktør Conni Simonsen, Ingeniørhøjskolen, Aarhus Universitet
  • Professor Brit Ross Winthereik, IT-Universitetet i København
  • Director Annette Stausholm, IBM Danmark
  • Founder og bestyrelsesformand Eva Fog, DigiPippi

    ATV’s direktør Lia Leffland er moderator.

”Du er inviteret til en samtale om mennesker og teknologi”, skriver Techfestival 2018 på sin hjemmeside. Festivalen afholdes i Kødbyen i København fra den 5. til 9. september, og ATV vil naturligvis gerne deltage i samtalen!

Det gør vi med en debat den 7. september om, hvordan vi får flere kvindelige talenter til at vælge STEM-uddannelserne. ”Expanding the Pool – Attracting Female Talent to STEM Education” tager udgangspunkt i, at virksomhederne efterspørger flere ingeniører, IT-specialister og naturvidenskabelige kandidater, men 80 procent af de ansatte med de nævnte uddannelsesretninger er mænd.

En STEM-uddannelse vil både give kvinderne adgang til en spændende karriere og samtidig medvirke til at løse virksomhedernes rekrutteringsproblem. Når løsningen er indlysende, hvorfor er det så lige, at det kniber med at sætte kursen rigtigt?

(Artiklen fortsætter under videoen)

Media video file
Forstå Techfestival 2018 på 40 sekunder!

ATV har sammensat et panel på tværs af virksomheder og universiteter til at diskutere mulige løsninger. Og vi håber, at mange vil komme forbi Flæsketorvet for at komme med deres bud.

Samtidig vil ATV opfordre alle interesserede til at melde sig til Techfestivalen, der byder på fem dages tætpakket program med debatter, co-creation og ny viden om teknologi. Det hele er bygget op omkring at forankre teknologien i samfundet – uden hype og uden skræmmebilleder.

For 220 kr. kan man købe et armbånd, der giver fri adgang til hele festivalen. ATV’s debat finder sted fredag 7. september 2018 kl. 17.30 – 18.30 – læs mere om tilmelding på Techfestivalens hjemmeside.

 

 

 

 

Relaterede nyheder og artikler