Hovedbillede
Billede
Titel

Interview med Louise Herping Ellegaard: Digitale læringsteknologier har stor betydning i corona-tider

Octo Slug
Nyhed
Dato
Intro

Danskeres hverdag er forandret, skolerne er lukket, og børn skal hjemmeskoles i yderligere nogle uger. En udfordring, der er til at tage at føle på, men også et sted for digitalisering og danske muligheder tegner sig. ATV har interviewet tech-iværksætter og digital vismand Louise Herping Ellegaard, der er medstifter og tidligere medejer af Clio, samt medlem af ATV’s Digitale vismandsråd. ATV har bedt hende om at kommentere på tendensen med den øgede brug af digitale læringsteknologier, på hvad det betyder, og på det store samarbejde mellem skole og ed-tech-virksomheder.

Den digitale skole er en realitet

Mere digitalisering i skolen var blot en fremtidsvision i ATV for få år siden, men nu er den for alvor en realitet. I skolen har digitale teknologier fået indpas gennem digitale læremidler, og de viser sig nu vigtigere end nogensinde og som afgørende for fortsat at opretholde læring.

Blå bog

Louise Herping Ellegaard er tech-iværksætter og medstifter af Myinnerme.

Louise Herping Ellegaard er medstifter og tidligere medejer af Clio. Clio var en af de første virksomheder, der etablerede sig på ed-tech-markedet ved at lave digitale læremidler. Siden Clio blev solgt, har Louise Herping Ellegaard kastet sig over health-tech og har medstiftet Myinnerme.

Louise Herping Ellegaard er digital vismand i ATV og med i ATV's Digitale vismandsråd.

I ATV har vi efterlyst, at skoler blev mere digitale og at de så potentialet i digitale læremidler. Nu er det her bare – ret uventet. Hvordan synes du, skolerne har omstillet sig?

'Som formand for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, også har været inde på, har skolerne ubevidst øvet sig på denne situation i de sidste mange år, fordi de i højere grad har brugt digitale læringsmidler, ligesom de har kommunikeret mere digitalt med elevernes forældre. Han nævner, at skolerne har øvet sig de sidste 5 år, men jeg vil sige mere. Clio blev stiftet i 2006, og allerede dengang var mange lærere og elever digitalt parate til denne form for undervisning. Noget der er nyt, er brugen af online møde-værktøjer som Zoom, hvor hele klassen mødes med deres lærer i et digitalt rum og fortsat kan dyrke fællesskabet. Det er jo fantastisk – for børnene savner hinanden og deres lærere. '

Kan du kommentere på, hvad vi i Danmark har fået til at ske på skoleområdet med udgangspunkt i digitale teknologier?

'I Danmark kan vi fortsætte undervisningen og styrke klassefællesskabet med brugen af digitale teknologier. Med de digitale læremidler kan eleverne forsætte med at lære en masse, selvom de ikke sidder på skolens matrikel. Og de kan fortsætte med at kommunikere med hinanden på daglig basis – selvom de selvfølgelig savner fysisk leg med hinanden.'

Edtech er en dansk styrkeposition

Er Danmark et foregangsland på det her område?

Ja, det mener jeg absolut. Som jeg nævnte før, har brug af digitale læremidler været udbredt i den danske folkeskole de sidste 10-15 år. Vores naboland Sverige halter håbløst bagefter på det her punkt. En af de virksomheder, jeg har investeret i, CanopyLAB, har fået flere hundrede tusinde universitetsbrugere fra hele verden på deres e-learning platform, så de studerende kan fortsætte deres undervisning hjemmefra. Det er da imponerende.

Danmark er stærk på edtech-området set i forhold til andre lande

Hvorfor kan vi i Danmark omstille os så hurtigt? Hvilke aktører spiller en særlig rolle?

Danmark er stærk på edtech-området set i forhold til andre lande. Både private startups som Clio og den etablerede forlagsbranche har lavet en masse fine digitale løsninger. Sidstnævnte kom først rigtigt i gang, da den fællesoffentlige indsats for it i folkeskolen afsatte 325 mio. kr. i årene 2012 til 2017 for at udvikle markedet for digitale læremidler, så skolerne fik adgang til flere læremidler af høj kvalitet. (Man må sige, at de penge var godt givet ud). Som aktører spiller lærere, pædagoger og elever selvfølgelig en særlig rolle, fordi de har taget de digitale løsninger til sig og været med til at videreudvikle dem.

Jeg ser en masse desperate forældre, der havde håbet på,
at de kunne parkere børnene foran de digitale løsninger, og så
kunne forældrene koncentrere sig om arbejdet. Men mange
digitale læremidler er jo lavet på en måde, hvor du ikke kan
skære underviseren/læreren fra.

Hvor langt var vi i Danmark på det digitale område inden for skolerne?

Vi var allerede rigtig langt på det digitale område. Interessen er nu så stor, at forældre og børn må sidde i kø for at komme ind på nogle af de digitale læremidler.

Hvad ser du ske derude nu?

Jeg ser en masse desperate forældre, der havde håbet på, at de kunne parkere børnene foran de digitale løsninger, og så kunne forældrene koncentrere sig om arbejdet. Men mange digitale læremidler er jo lavet på en måde, hvor du ikke kan skære underviseren/læreren fra. De digitale læremidler lægger jo ikke op til ”røv-til-bænk”-undervisning. Så jeg ser stressede forældre, der dels skal holde samfundshjulene i gang med deres arbejde – og samtidig vil de gerne have, at deres børn fortsat lærer, hvad de skal. Det er et kæmpe dilemma, og vi har den også hjemme i min familie. Vi har løst det ved at skrue ambitionerne ned for en periode.

Hvorfor er situationen banebrydende?

Til trods for at situationen kan være lettere stressende, så er det banebrydende, fordi børnene stadig kan lære nyt og kommunikere med klassekammerater og skolens personale. Samtidig får vi forældre indsigt i børnenes hverdag.

Edtech-virksomheder forsøger at favne forældre-målgruppen

Hvor står virksomhederne i Danmark på området for digitale læremidler?

Virksomhederne kæmper en brav kamp for at omforme materialerne, så det også giver mening for forældre. Mange af løsningerne er jo henvendt lærer/elev og ikke forælder/barn. Nogle af virksomhederne kæmper også med, at efterspørgslen er større, end hvad deres servere kan håndtere.

Hvad tænker du, er effekten af brugen af digitale læremidler på den anden side?

Jeg kan se på mine egne børn, at de hellere vil bruge de digitale løsninger frem for at sidde med bogen, fordi de får hurtigt respons på, om de har lavet opgaverne rigtigt eller forkert.

Hvordan sikrer vi faglig dybde?

I løbet af et helt skoleliv  tror jeg nok, at vi skal indhente det forsømte. Familier er i forvejen meget pressede, så jeg vil råde til, at man skruer forventningerne lidt ned. Det gavner ikke nogen, at folk knækker halsen.

Hvad giver corona-krisen mulighed for?

Nye måder at arbejde sammen på vha. digitale løsninger. Man vil sikkert se en effektivisering af møder – både i fht. tid, og om man skal mødes digitalt eller fysisk.

Skolerne lærer at bruge digitale løsninger bedst muligt

Kommer skolerne styrket ud af krisen på det digitale område?

Jeg tror ikke, det kan undgås, at der bliver en del fagligt og socialt arbejde, som man skal samle op på bagefter. Men pga. de digitale muligheder bliver det ikke lige så slemt, som hvis man havde været dem foruden. Skolerne får samtidig lært en masse om, hvordan de udnytter digitale løsningers potentiale bedst muligt – og det kan de bruge i praksis i årene fremover.

Hvad med virksomhederne?

Jeg tror også, at virksomhederne, der laver digitale løsninger, kommer godt ud på den anden side. Corona-krisen viser jo deres berettigelse.

Jeg tror, at vi i denne tid vil
få en større forståelse for, hvad
digitale læringsteknologier
kan og ikke kan.

Jeg tror, at man får en masse empiri, som man kan bruge til at videreudvikle sine digitale løsninger og metoder. Og så synes jeg, det er fantastisk at se hele edtech-branchen stå sammen og give tilbage til samfundet ved at stille deres løsninger gratis til rådighed.

Man siger, at corona-krisen ændrer vores samfund. Hvad er de positive effekter, vi får ud af det i skolen?

Jeg tror, vi vil få en større forståelse for, hvad digitale læringsteknologier kan og ikke kan. Og så tror jeg også, at vi får større respekt for det arbejde, som lærere og pædagoger yder med vores børn hver dag.

___

Tak til Louise Herping Ellegaard for de spændende synspunkter. Du kan i øvrigt læse mere om Louises digitale drømme lige ved at klikke på linket i højre side.

Og du kan læse ATV’s afrapportering fra et projekt om Digitalisering i skolen fra 2018 ved at downloade den i højre side.