Første møde i Advisory Boardet for projektet Engineering i skolen
I december 2017 holdt Advisory Boardet for projektet Engineering i skolen deres første møde.
Boardet fik en detaljeret gennemgang af projektet og drøftede derefter perspektiver og udfordringer for projektet samt rammerne for den første af tre årlige konferencer, som skal holdes i maj 2018.
Ambitionen med projektet er at bringe Engineering ind i undervisningen i grundskolen, så flere elever får interesse for naturvidenskab og teknologi. Projektet omfatter blandt andet udvikling af en Engineering-didaktik (et sprog), uddannelse og efteruddannelse af lærere inden for Engineering samt afholdelse af en årlig Engineering Day foruden en årlig konference. Projektet har modtaget 25 millioner kroner i fondsstøtte over tre år.
På mødet drøftede medlemmerne et første udkast til engineering- didaktik, og hvordan projektet kan udbredes til flere lærere, lærerstuderende og kommuner.
Projektdirektør Ghita Andreasen glæder sig over de mange inspirerende faglige input, der kom frem på mødet.
”Det er en klar styrke for programmet at have et Advisory Board af den faglige kaliber. Medlemmerne kan være med være med til at kvalificere vores indsatser og styrke de strategiske overvejelser til gavn for programmets endelige resultater. Vi har samlet landets førende profiler inden for både uddannelse og teknologi, og det blev tydeligt allerede på første møde, at medlemmernes brede faglighed kan hjælpe os løfte de udfordringer, der ligger foran os,” siger Ghita Andreasen.
Formand for Boardet er ATV medlem, rådgiver og fhv. dekan Erik Meineche Schmidt, AU. Advisory Boardet mødes næste gang i foråret 2018.
Engineering i skolen er et samarbejde mellem Engineer the future, Naturvidenskabernes Hus, Astra og VIA University College, finansieret af Villum Fonden, Industriens Fond, Lundbeckfonden og A.P. Møller Fonden.
ATV er sekretariat for Advisory Boardet.
Boardets sammensætning
Formand
Rådgiver, fhv. dekan Erik Meineche Schmidt, AU og ATV
Fonde
Sekretariatsleder Hans Kristian Kristensen, A. P. Møller Fonden
Forskningschef Anne-Marie Engel, Lundbeckfonden
Udviklingschef Charlotte Kjeldsen Krarup, Industriens Fond
Programansvarlig Agi Csonka, Villum Fonden
Grundskole og ungdomsuddannelser
Lærer Aff Hjarnø, Store Heddinge Skole
Lærer Jan Boddum Larsen, Lyngby TEC
Rektor, fhv. talentchef Hanne Hautop, Rosborg Gymnasium
Universiteter og professionshøjskoler:
Professor emeritus Jens Dolin, KU IND
Rektor Stefan Hermann, Metropol
Professor Anette Kolmos, AAU
Virksomheder
Leder af lærerteam, Søren Thomsen, LEGO Education
HR Manager – Employer Branding, Ole Stahl, Topsøe
Software Development Engineer, Andrea Tino, Microsoft
HR & Shared Services Manager Katrine Holm Nilsson, JENSEN Denmark A/S
Organisationer
Formand Martin Damm, KL
Formand for Undervisningsudvalget Jeanette Sjøberg, DLF
Formand Claus Hjortdal, Skolelederforeningen