Hovedbillede
Billede
Undertekst til billede/video

Anders Bjarklev er valgt som tiltrædende præsident for ATV. Om et år overtager han præsidentposten fra den nuværende præsident Jukka Pertola.

Titel

DTU-rektor bliver ATV’s næste præsident

Octo Slug
Nyhed
Dato
Intro

DTU’s rektor, Anders Bjarklev, er valgt som tiltrædende præsident for ATV – Akademiet for de Tekniske Videnskaber. Han tiltræder på præsidentposten om et år, men er allerede nu indvalgt i ATV’s præsidium.

ATV – Akademiet for de Tekniske Videnskaber – har på sit årsmøde den 7. maj valgt Anders Bjarklev som tiltrædende præsident. Anders Bjarklev er rektor på DTU og indtræder nu i ATV’s præsidium (bestyrelse), hvor han tiltræder som præsident om et år. Han afløser til den tid Jukka Pertola på præsidentposten.

”ATV er de senere år blevet mobiliseret om en fælles agenda om Danmark som en førende Science & Engineering-region, og Akademiet står stærkt i forhold til de centrale aktører i teknologi- og videns-Danmark,” siger Anders Bjarklev og uddyber:

”Nu skal vi nå bredere ud til nye målgrupper, sådan at teknologi og forskning kommer øverst på den politiske dagsorden. Jeg glæder mig til at stå i spidsen for dette vigtige arbejde."

Topforsker og teknologileder
Anders Bjarklev er 57 år og har gennem en lang forskerkarriere inden for fotonik blandt andet publiceret flere end 150 videnskabelige artikler inden for sit felt. Han blev professor ved DTU i 1999 og institutleder for DTU Fotonik i 2004.

Derefter blev han en del af den centrale universitetsledelse, og siden 2011 som rektor for DTU. Anders Bjarklev blev medlem af ATV i 2001.

”Med valget af Anders Bjarklev får ATV en af Danmarks mest fremtrædende teknologiledere som præsident. Han kommer til at stå i spidsen for en organisation i rivende udvikling, og Akademiet får med Anders også en markant og indsigtsfuld samfundsdebattør ved roret,” siger Jukka Pertola, præsident for ATV.

Præsidiets sammensætning
ATV’s præsidium (bestyrelsen) afspejler Akademiets unikke medlemssammensætning med en balance mellem virksomheder og vidensinstitutioner:

Præsident, bestyrelsesformand Jukka Pertola

Vicepræsident, professor Frede Blaabjerg, Aalborg Universitet

Tiltrædende præsident, rektor Anders Bjarklev, DTU

Formand for Partnerkomiteen, Group CTO Juan Farré, FORCE Technology

Senior Vice President Helle Vang Andersen, COWI A/S

Forskningsdirektør Thomas Bjørnholm, VILLUM FONDEN

Adm. direktør Susanne Juhl, HMN Naturgas I/S

Teknisk direktør Niels Chr. Nielsen, Nanonord A/S

Direktør Nickie Spile, Boardmeter

Om ATV
ATV er en uafhængig, medlemsdrevet tænketank. Akademiet arbejder, at Danmark skal være en af fem førende Science & Engineering-regioner i verden – til gavn for kommende generationer. ATV har 800 medlemmer, der er topledere, forskningsledere og topforskere i virksomheder, på universiteter og i vidensinstitutioner. Akademiets medlemmer medvirker til at implementere anbefalinger fra projekter i vidensmiljøer og virksomheder.

Kontakt
Fuldt navn

Lia Leffland

Stilling
Akademidirektør