Regeringens Digitaliseringspartnerskab
Digitaliseringspartnerskabets anbefalinger bør føre til investeringer på finansloven nu
ATV's Digitale Vismænd mener, at de solide anbefalinger fra Digitaliserings- partnerskabet bør føre til investeringer på finansloven hurtigst muligt. I fredags kom de 46 anbefalinger til at fremme digitaliseringen i Danmark, og ATV's Digitale Vismandsråd håber, at det bliver synligt på den næste finanslov og centralt på forhandlingsbordet, når finansminister Nikolai Wammen inden længe sætter sig til forhandlingsbordet.
Digitale vismænd Stephen Alstrup, CEO, Supwiz, professor, DIKU, og Natasha Friis Saxberg, CEO, IT-Branchen, har siddet med i partnerskabet som individer, og det er meget glædeligt at se, at flere af de mærkesager, vi har arbejdet for i vismandsrådet, er inkluderet i flere af anbefalingerne. Danmark har store styrker på digitaliseringsområdet, og det er dejligt at se, at der sættes handling under de styrker. ATV’s Digitale vismandsråd bakker op om anbefalinger og vil i den kommende tid arbejde for en god implementering. I det følgende fremhæves nogle vigtige anbefalinger, der er helt i tråd med rådets overbevisning, samt rådets anbefalinger til implementering.
Flere skal have en it-uddannelse
Det er en meget vigtig anbefaling, at flere skal have en it-uddannelse, og at der sikres flere studiepladser på it-uddannelserne. Vi er meget enige i, at der skal flere kandidater fra it-uddannelserne for at imødekomme efterspørgslen på it-kompetencer. Det er en forudsætning for at få flere til at tage en it-uddannelse, at flere bliver motiveret til at søge en it-uddannelse, og at alle kvalificerede studerende skal optages. Der bør derfor laves en national kampagne for at få flere studerende til at søge ind på teknisk-naturvidenskabelige uddannelser. Søgningen til datalogiuddannelserne er f.eks. stagneret de senere år. Det er en forudsætning for at få flere studiepladser, at der også oprustes på forskerkapaciteten.
Vi noterer i samme forbindelse, at panelet anbefaler, at det skal være nemmere at ansætte udenlandsk arbejdskraft – hvorfor IT-området bør få lov til at oprette engelsk-sprogede bachelor – og kandidatuddannelser. Idet erfaringerne viser, at vi kan tiltrække udenlandske studerende på grund af højt fagligt niveau og gode studiemiljøer i Danmark.
De teknisk- naturvidenskabelig IT-forskning skal styrkes
Der er positivt, at det i rapporten anerkendes, at en forudsætning for gode uddannelser og god undervisning er, der fortsat er fagligt stærke forskningsmiljøer tæt på uddannelserne, og at der er nok forskere til rådighed. I dag er kapaciteten på de datalogiske institutter presset. Kvaliteten af dansk IT-forskning er høj. Generelt er IT-forskningen med på topplan på en bred gruppe af forskningsområder. Det viser fx World University Rankings og CS Rankings. Forskningsmiljøerne er dog små i Danmark.
En optælling foretaget af ATV’s Digitale vismænd gennem en årrække af antal professorer og lektorer viser, at der i starten af 2021 kun er 325 professorer og lektorer til at understøtte dansk digital omstilling inden for datalogi og softwareteknologi.
Der er stor rift om de nuværende lektorer og professorer inden for computer science og datalogi, som der er stor mangel på. Og på det IT-tekniske område overstiger behovet udbuddet. 325 professorer til at undervise studerende, forske, samarbejde med industrien og søge forskningsmidler er et lille antal i forhold til potentialet. Disse forskere er også de personer, der skal bidrage til at oparbejde og udvikle kompetenceopbygningen.
Der er brug for et kompetenceløft til at undervise et større antal studerende og sikre, at forskningsmiljøet er attraktivt sted at arbejde.
Kapaciteten på de IT-tekniske forskningsmiljøer er desuden udfordret. Forskningsbaseret undervisning kræver et godt forskningsmiljø, og det er vigtigt ikke at sprede forskningsmiljøerne.
En dialog med uddannelsessektoren afspejler, at man i nogle uddannelsesinstitutioner med de IT-tekniske uddannelser arbejder med en 2- eller 3-dobling af STÅ-produktion i forhold til ens nærmeste kolleger uden for instituttet. Det medfører, at forskerne er meget pressede, og at man på IT-institutter vælger ikke at oprette flere IT-uddannelser, selv hvis der er mulighed for flere studiepladser. Der er ikke kapacitet nok til både at uddanne, forske og skabe innovation.
It-forskning og -innovation er ligesom uddannelse en væsentlig del af det fundament, vi skal bygge på, hvis Danmark fortsat skal være førende mht. digitalisering. Vi mener derfor, at en vigtig anbefaling at tænke ind i finanslovssammenhæng er, at der skal gives et markant løft til at styrke it-forskning og -innovation i Danmark.
Danske digitale løsninger skal eksporteres
Danmark var hurtig til at få internet og har en lang og stærk forskningstradition, som har gjort, at vi er kommet langt med at udvikle og anvende løsninger baseret på digitale teknologier. Vi har en meget digital offentlig sektor. I rapporten står der, at disse løsninger skal eksporteres og bidrage til øget vækst i Danmark. Den anbefaling er vi meget enig i, og det bør have fuld skrue, og gerne med øje på Tyskland, der regner med at kaste hele deres corona-omstillingspulje efter digitaliseringen. Det er en oplagt mulighed for Danmark.
Nedsæt et digitaliseringsråd
Vi noterer os, at digitaliseringspartnerskabet anbefaler, at der nedsættes et digitaliseringsråd for at sikre en god implementering af anbefalingerne og sikrer fremdrift. Det er en vigtig ting, da dialog mellem eksperter og politikere giver de bedste resultater. Vi mener, at det er vigtigt, at deri et sådant råd er formelle it-kompetencer til stede og i øvrigt bred diversitet med repræsentanter fra erhvervslivet, organisationer og universiteter.
Faget Teknologiforståelse skal ind i folkeskolen fra 0. klasse
Det er rigtig godt, at det anbefales, at teknologiforståelse (pt. forsøgsfag i folkeskolen) og informatik (gymnasiet) skal være et obligatorisk fag i almen uddannelse (grundskoler og ungdomsuddannelser). Danmark har brug for det.
I vismandsrådet arbejder vi for, at der fra folkeskole over ungdomsuddannelserne skal implementeres et alment obligatorisk fag i informatik/teknologiforståelse med tydelig vertikal sammenhæng og progression baseret på begrebsapparatet fra forsøgsfaget i folkeskolen.
Der er i ungdomsuddannelserne etableret et grundlag for en tostrenget model med et alment informatikfaglig og et krav i alle gymnasiefag til at integrere digitale kompetencer. Der er med andre ord tegning til en tostrenget model i ungdomsuddannelserne: som fag og integreret i fag. Det er vigtigt, at det ikke kun er nogle, der kan bruge og arbejde med digitale teknologier.
Vi skal fremadrettet sikre, at der bliver en tydelig vertikal sammenhæng og progression fra folkeskole over ungdomsuddannelser til videregående uddannelser. Populært og meget forenklet sagt skal eleverne både kunne kode og afkode digital teknologi.
På samme måde som vi lærer at skrive og skriver for at lære og for at kunne udtrykke os i naturligt sprog, skal vi lære at kode og kode for at lære og for at kunne udtrykke os digitalt.
Målet er naturligvis ikke, at alle skal have en stærk programmørfaglighed – lige så lidt som målet med sprog - og litteraturundervisning er, at alle skal være professionelle skribenter – men alle skal klædes på til at kunne tilpasse den digitale teknologi til eget formål og til at kunne analysere, kritisere og give forslag til redesign af digital teknologi.
Vi noterer med tilfredshed at panelet mener at anvendelsen af teknologi og data skal ske på en sikker og ansvarlig måde med mennesket i centrum. Dette er helt i tråd med ATV’s fokus på samspillet mellem teknologi og samfund hvor vi er særligt optaget af, hvordan vi udvikler og implementerer teknologi, der er til gavn for mennesker.
Godt internet til alle
ATV's Digitale Vismandsråd har i flere år arbejdet for godt internet til alle – særligt i Udkantsdanmark. Derfor er det positivt læsning, at Digitaliseringspartnerskabets rapport også har en anbefaling om, at der skal være god netværksdækning i hele landet for at få alle borgere med i digitaliseringen.
Alle danskere skal selvfølgelig kunne bruge MitID, have videokonsultation med lægen og anvende netbank, bare for at nævne nogle ting, som oftest tages som en selvfølge.
Den digitale og grønne omstilling går hånd i hånd
Der er positivt, det i rapporten understreges, at en digital og grøn transformation går i hånd i hånd, og at digitale teknologier er væsentlige teknologier og en forudsætning for den grønne omstilling. Vi mener, at vi bør arbejde for at skabe endnu samspil mellem de digitale forskningsmiljøer og de grønne og styrke forsknings- og innovationsprojekter på tværs.
Hør digital vismand Stephen Alstrup præsentere vigtige tiltag
En del af anbefalingerne er tiltag, som ATV's Digitale Vismandsråd har arbejdet med i flere år. Digital Vismand Stephen Alstrup, der har siddet med i Regeringens Digitaliseringspartnerskab, præsenterer i en kort video nogle centrale anbefalinger, der bør tilgodeses på den næste finanslov.
ATV's Digitale Vismænd følger anbefalingerne til dørs
Digitaliseringspartnerskabets rapport er bygget om omkring en række mål, principper og indsatsområder, som skal gøre Danmark til et digitalt foregangsland.
ATV’s Digitale Vismandsråd vil arbejde videre for, at anbefalingerne blive fulgt af politikerne og implementeret til gavn for alle borgere i Danmark.
I juni 2021 udgav vismandsrådet ”Digital state of the nation”, hvor vidensøkosystemet belyses.
ATV's Digitale Vismandsråd har arbejdet for at skabe en værdiskabende digital udvikling i Danmark siden 2014, og takket være de engagerede medlemmer er vi nået langt. Og ikke mindst er det meget glædeligt at se, at flere af de mærkesager, vi har arbejdet for i vismandsrådet, er inkluderet i flere af anbefalingerne. Vi glæder os til at følge og bidrage til implementeringen af anbefalingerne. Danmark har store styrker på digitaliseringsområdet, og det er dejligt at se, at der sættes handling under de styrker.
