Bioøkonomi kan redde verden
Lene Lange fra ATV’s temagruppe Teknologi for bæredygtighed slår et slag for, at ATV skal øge fokus på den cirkulære, biobaserede økonomi, som flere er ved at få øjnene op for. Vi tog en snak med professoren, som netop er blevet genudnævnt som medlem af Scientific Committee for Circular Biobased Europe under det nye Horizon Europe R&D programme.
I ATV’s rapport ”Verdens førende tech-regioner” blev det slået fast, at Danmark halter efter de førende regioner på en række teknologiområder. Men ikke på det biobaserede område, som fortsat er en dansk styrkeposition. Det åbner op for politiske muligheder for at udnytte den viden og kapacitet, vi har her til lands, og her bør ATV spille en aktiv rolle.
Lene Lange håber, at flere ATV-medlemmer vil engagere sig i den cirkulære, biobaserede økonomi og deltage aktivt i kommende aktiviteter, fx et initiativ om bedre udnyttelse af sidestrømme, afgrøderester og affald.
”Ofte bliver den biobaserede dagsorden overset og udeladt til fordel for energi og CO2. Energi og transport har taget al opmærksomheden i forhold til klima. Vi går derved glip af store muligheder for reduktion af fødevarers CO2-aftryk. Der er brug for bedre beregninger, hvor også indirekte CO2-reduktioner medtages, og der skelnes mellem fuld udnyttelse af biomassens potentiale, og når den kun bruges til biobrændsel. I den politiske diskussion medtages stort set kun de direkte tal fra energi, transport og CO2. Alt omregnes til energi, og det er ikke nok. Det giver ikke et retvisende billede at tage beslutninger på basis af, når der er mange andre faktorer, der påvirker, om noget er bæredygtigt eller ej”, fortæller Lene Lange.
”Det er jo den samme problematik, der beskrives i ATV-projektet Fremtidens Bæredygtige Produktion, hvor baselinen viser, at et ensidigt fokus på CO2-reduktion fjerner fokus fra andre faktorer, som vi skal håndtere sideløbende, fx affaldsgenerering, ressourceforbrug og vandforbrug.”
Landbrugsaftalen er en oplagt mulighed for at vise potentialet i de biobaserede teknologier. Her kan ATV arbejde aktivt for at påvise, hvordan biobaserede teknologier kan bidrage til at opfylde landbrugsaftalens målsætninger, fx ved at udnytte de biologiske ressourcer bedre. Det vil komme alle til gode.
”Der er mange indirekte effekter, fx vil en bedre udnyttelse af sidestrømme have indflydelse på CO2-udledningen, men effekten er indirekte, så man ser ikke den positive effekt i regnemodellen. Det kræver mere komplekse regnemodeller at kunne indregne de positive effekter ved at udnytte sidestrømme. Vi burde kunne beregne bidrag til den grønne omstilling fra produktion af fx sundhedsfremmende fødevareingredienser fra spild i stedet for som nu, hvor vi afbrænder kæmpe volumen af træflis, og vi producerer biogas fra ressourcer, der kunne bruges til mad,” siger Lene Lange.
Vi overser fødevareindustrien
Et andet problem ved det manglende fokus på potentialet i det biobaserede område er, at definitionen af området kan forekomme uklar. Det handler nemlig om mere end areal og primærproduktion. Det glemmer mange at forholde sig til, fordi man tror, at man har taget den biologiske vinkel med, når man har talt med landbruget.
”Hvis man udelukkende snakker med landbruget, adresserer man kun primærproduktionen. Man overser hele procesindustrien, og det er ærgerligt, for det skyldes ikke ond vilje, men snarere, at man simpelthen ikke har tænkt over, at det kunne være relevant,” siger Lene og fortsætter; ”Fødevareindustrien blev tilsyneladende næsten ikke inddraget i diskussionen af landbrugsforliget, selvom det typisk er der, hvor den største effekt vil kunne skabes. Der er et samlet madspild på 34 % på verdensplan, og vi skal altså være opmærksomme på, at i ulande er madspildet typisk på marken og ved opbevaring, men i ilande er det i processeringen og på forbrugerniveau, at madspildet sker.”
Der er et samlet madspild på 34 % på verdensplan
Derudover er der den del af råvarer, som kunne laves til mad, men som vi ikke udnytter. Det er råvarer, som tidligere ikke er anset som mad, men som vi nu kan omdanne til fødevarer og foder, fordi vi har teknologien til det. Tæller vi den andel med, som går til lavværdisidestrømme eller håndteres som affald, bliver madspildet langt større. Der findes ingen klare tal, men Lene Lange estimerer 6-10 % og påpeger, at det svarer til et samlet spild af biologiske ressourcer på måske op til 40-45 %.
”Hvis vi formåede at forhindre det spild og udnytte de sidestrømme bedre, kunne vi producere mere mad uden at belaste klimaet eller biodiversiteten yderligere, for der skal ikke gødes mere eller bruges flere pesticider, og emissioner fra primærproduktionen er der allerede betalt for”.
Vi misser en kæmpe chance for at gå forrest
Circular Biobased Economy skal bidrage til, at vi alle ser nødvendigheden af, og mulighederne i, at udnytte de biologiske ressourcer bedre. Ikke bare på fødevareområdet, men på alle områder, der benytter biologiske ressourcer.
”Foder er et overset område, der oftest ikke nævnes direkte, men kun medregnes implicit i fødevareområdet. 77 % af verdens dyrkbare jord bliver brugt til foderproduktion, også i Danmark. Hvis vi fik omstillet til mere plantebaseret mad og lavet bare en tredjedel af vores foder fra sidestrømme, hvad kunne det så ikke frigøre af areal til skov og natur? Men der mangler politisk fokus fx i landbrugsforliget. Vi misser en kæmpe chance her for at gå forrest og vise vejen.”
- Lene Lange er tidligere professor ved KU, AAU og DTU.
- Hun har ca. 20 års erfaring fra Novo Nordisk og Novozymes R&D.
- I 2018 startede hun egen virksomhed LLa-BioEconomy, Research & Advisory, som rådgiver andre virksomheder i forskning og udvikling.
- I foråret 2022 blev hun genudnævnt til Scientific Committee for Circular Biobased Europe under Horizon Europe R&D programme.
- Lene Lange er også med i Det Nationale Bioøkonomipanel under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Bedre udnyttelse af det nuværende areal ville også give mere plads til natur og biodiversitet, fordi vi ville kunne producere mere mad på det samme areal, hvis vi udnyttede råvarerne mere effektivt.
Pesticidforbruget ville kunne mindskes, forurening af søer og åer ville også blive mindre, fordi vi mindsker presset på vores jord ved at udnytte afgrøderne bedre og derfor ikke skulle gøde så intensivt.
En stor del af kornmarkerne kunne med fordel omlægges til græsarealer (med iblandet gode foderplanter). Det er godt både for naturen og for økonomien, og man kan udnytte græsbiomasse til at fremstille proteiner og fibre, der er gode for fordøjelsen og for biodiversiteten.
I den tidlige start af bioøkonomien har man globalt anvendt biomasse primært til produktion af biobrændsel. Men en bæredygtig tilgang kræver, at der tænkes mere i at optimere sidestrømme til højværdiprodukter, så det kun bliver den allersidste restudnyttelse til energi.
Lene Lange uddyber; ”Kun at bruge biomasse til bioenergi dvs. kun udnytte energiindholdet er en dårlig udnyttelse og ikke bæredygtig. Vi skal meget snart kunne producere energi uden brug af grøn karbon: fra vind sol, nitrogen (ammoniak) og brint. Og producere materialer ved hjælp af Power-to-X og så reservere de biologiske ressourcer til mad og sundhed”.
Hvilken rolle kan ATV spille?
Den biobaserede tilgang rummer altså potentialet til en bedre udnyttelse af den produktion, vi allerede har i Danmark. Og dét inden for et område, der allerede er en styrkeposition, og hvor vi samtidig kan bidrage til at løse én af de store kriser i vores tid. Så hvad kan ATV gøre i den forbindelse?
Det handler ifølge Lene Lange om to ting, der skal spille sammen. ”Det er en matrix, hvor der både skal indgå vidensbaseret indsats fra den kæmpe kompetence- og erfaringsressource, som akademimedlemmerne er, og at der skabes basis for at opnå indflydelse på politiske beslutninger ved at gøre beslutningsgrundlaget bedre for politikerne. De to ting skal være til stede samtidig, ellers risikerer det at blive spild af god tid og en tabt mulighed for indflydelse på basis af viden og indsigt.”
Energistyrelsen er et eksempel på, hvor Danmark er lykkedes med at være i front. Deres internationale afdeling kan ses som den største faktor Danmark overhovedet ift. at påvirke CO2-reduktion globalt
Lene Lange nævner konkret, at ATV har en god position i forhold til at kunne bidrage til en koordineret indsats på tværs af ministerier og dermed sætte sig selv i spil politisk:
”ATV kan komme videre ved at tage specielle initiativer som fx nogle af de store globale udfordringer. ATV kan bidrage og få større indflydelse, hvis man ser og forstår, hvad Danmark allerede gør i udlandet via de store indsatser i Udenrigsministeriets afdelinger og fagministerierne. De er ikke koordinerede, og ATV kunne styrke den koordination ved at give begge fagligt input.”
Et eksempel, som Lene Lange fremhæver, hvor det er lykkedes at være spilfordeler og bidrage til fremskridtet, er Energistyrelsens arbejde inden for vindkraft:
” Energistyrelsen er et eksempel på, hvor Danmark er lykkedes med at være i front. Deres internationale afdeling kan ses som den største faktor Danmark overhovedet ift. at påvirke CO2-reduktion globalt. De samarbejder med og bidrager herved til, at vindenergi vinder frem i lande, der tilsammen står for 70 % af emissioner i verden. De sender folk ud, som laver beregninger og samarbejder med tilsvarende styrelser. Det hele fremrykkes på den måde 10-20 år. De har en fantastisk faglighed, nogle ildsjæle og opbakning fra virksomheder. De bruger ikke mange penge på det, men det er gennemtænkt og fagligt stærkt.”
1. Biologiske ressourcer, rester, spild og affald kan omdannes til en kaskade af folkesundheds-, samfunds-, natur- og forretningsmæssig værdi.
2. Tilsvarende skal den blå biomasse udnyttes bedre. For langt de fleste konsumfisk (fileteret fisk) gælder det, at 50% af fiskens biomasse ikke bruges direkte som mad fx hoved, hale, rygrad, ben, gæller, svømmeblære og indvolde. Denne biomasse bruges i stedet til foderingredienser som indgår i f.eks. sundt fiskefoder til lakse-opdræt. Fiskemel og fiskeolie indeholder proteiner og omega3, der er essentielt for fiskens sundhed og ernæringsværdi for forbrugerne og mindsker brugen af sojaprotein til fiskefoder. Men potentialet er større, og der er mange ny spændende ernærings- og sundhedsfremmende produkter under udvikling, baseret på fiskeskind, rejeskaller og ikke mindst tang. (OBS! I en tidligere udgave fremgik det, at 50% af fisk smides væk. Det kunne forstås som 50% af antallet af fisk smides væk. Det er nu rettet, red).
3. Det handler ikke kun om fødevarer. Bomuldsproduktionen skal gøres cirkulær - på alle niveauer. Tøj, materialer og fibre skal genbruges og recirkuleres. Det samme gælder uld og andre naturfibre. Dette vigtige område er ikke sat ordentligt på dagsordenen. Man indfører tvungen udsortering uden at være parat med opgraderingsteknologier! Danmark burde gå i front på det område, og også her kan ATV spille en rolle.
Potentiale i samarbejdet med Kina og Indien
ATV og Danmark kan bidrage til mange af de store udfordringer med klima og biodiversitet ved at arbejde strategisk med biobaseret, cirkulær økonomi. Derudover er der et socialt og udviklingsmæssigt potentiale: bedre udnyttelse af sidestrømme kan skabe flere interessante jobs på lokalt niveau, eksempelvis i landområder.
”Det vil hjælpe på den marginalisering mellem by og land, vi ser i den vestlige verden, og der er en fairness i det, fordi det handler om mange typer jobs, hvor der er brug for en bred vifte af talenter.”
Derudover er der store internationale perspektiver i den biobaserede økonomi. Kina har for første gang inkluderet anvendelse af sidestrømme i deres femårsplan, mens Indien endnu ikke er gået i gang. Det kan betyde, at der er muligheder for Danmark, da Europa er den region, der er længst fremme i forhold til udnyttelse af biologiske sidestrømme.
Der er store muligheder i at lave internationalt samarbejde omkring det biobaserede med både Indien, Kina og Brasilien/Sydamerika.
Lene Lange forklarer; ”Der er store muligheder i at lave internationalt samarbejde omkring det biobaserede med både Indien, Kina og Brasilien/Sydamerika. De har store muligheder via deres enorme primærproduktioner, som ikke er fuldt udnyttede, og de har mange dygtige, uddannede folk inden for området. Den danske ambassade i Delhi har taget et spændende initiativ til tæt samarbejde mellem Indien og Danmark om udvikling af teknologier og produkter fra de store mængder af biologiske ressourcer, der nu går til spilde.”
Samarbejde med Indien inden for den cirkulære bioøkonomi ville være en stærk alliance.
”Den nye aftale mellem Indien og Danmark, og de nordiske lande, burde udvides til at omfatte bedre udnyttelse af de biologiske ressourcer. Det synes jeg, vi i ATV skulle bidrage til.”
Bioøkonomi kan skabe en fredeligere verden
Der er akut brug for en særlig indsats i samarbejdet med Afrika om bedre udnyttelse af deres biologiske ressourcer. Lige nu sulter folk på grund af krigen i Ukraine, men også sult og underernæring grundet klimaforandringer spiller en stor rolle. Bjerge af spild fra lokal agro-industri med fødevare-potentiale kan rådne samtidig med, at folk og dyr sulter. Hvis man formår at koble de to aspekter, kan det have betydning for endnu et område: migration.
”Hvis der ikke er noget håb i folks land, så flytter de sig. Lokale jobs kan skabe bedre muligheder for den unge, hastigt voksende, befolkning i Afrika og mulighed for økonomisk udvikling og eksport - ikke af biomasse, men af forædlede produkter”. Det kan give bedre mulighed for fred i verden, mener Lene Lange.
Udviklingen går så hurtigt, at patenteringen ikke kan følge med
Mange innovative løsninger bliver udviklet af enkeltstående firmaer, der har modtaget en projektbevilling. Hvis de lykkes med at få den nye løsning i spil, er det godt. Men der er akut behov for, at nye teknologier bredes ud til hele brancher. Ikke begrænset til den virksomhed, der fik den oprindelige forskningsbevilling. Det mangler vi at udvikle en mekanisme til. Ofte sker den inden for deres egen branche, hvorved der dannes siloer og konsortier, som kan forhindre løsningen i at nå bredere ud.
”Bioområdet har den fordel, at der produceres så meget ny viden og nye teknologier fra universiteter, der offentliggøres, at det sjældent er muligt at udtage brede patenter. Al den offentlige viden kan blive en vigtig forandringsagent, fordi det åbner for muligheden for, at mange kan bruge det bredt. Hvis der skabes den rigtige incitamentsstruktur og basis for vidensdeling, kan det udnyttes til at udvikle det biobaserede, bæredygtige samfund meget hurtigere,” afslutter Lene Lange.
